Atuagagdliutit - 04.11.1999, Side 4

4 • TORSDAG 4. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Juullip Nipitittagaa
qaannamik nersuisoq
Juullip Nipitittagaata nassaarineqarnera siulersuisut
ajuusaarutigaat
NUUK (LRH) - Juullip Nipi-
tittagaa 1999 ataasinngormat
Katuami tamanut saqqum-
miunneqarmat siuliini 25-
riarluni pisamertut orpiliaq
pinnersarsimavoq, qaluner-
mit uutat saqqummerneqar-
lutik juullisiutinillu tussiarto-
qarluni.
Maannakkulli assigiin-
ngissuteqartoqarpoq. Juullip
Nipitittagaani siulittaasoq
Helga Maqe Nielsen nalu-
naarsinnaammat juullip nipi-
tittagaanik tuniniaasameq u-
"kiuni kingullemi annikilliar-
torsimasoq.
- Unammillemeqartameq ta-
matigut peqqinnartuullunilu
iluatinnaateqartaraluartoq taan-
ngitsoorusunngilara ingerlat-
siverujussuarmik unammiller-
teqalemerput, ukiunimi arlaqa-
lersuni juullip nipitittagaanut
assingulluinnartumik julefri-
mærkimik tuniniaanitta naler-
piaani tuniniaasoqartalemerata
uggorinera matumuuna nassue-
rutigiumavarput, Helga Maqe
Nielsen oqarpoq.
Tamatuma kingoma Helga
Maqe Nielsen-ip namminer-
sornerullutik oqartussanut,
kommunenut, suliffeqarfin-
nut inuinnarnullu kajumis-
saarutigaa juullip nipititta-
gaata atorluarneqarnissaa.
Juullip Nipitittagaa 1999
Siulersuisut aalajangiussima-
vaat Juullip Nipitittagaani
1999-imi qajaq nersomiame-
qassasoq.
Tamanna tunngavigalugu
siulersuisut kissaatigaat
»paartoq taassumalu oqariar-
tuutaa, tassa inoqatinut avin-
ngarusimasumiittunut tusar-
liinissaq, qitiutinneqassa-
soq«.
Tamanna tununiaqutaralu-
gu Juullip Nipitittagaa aala-
jangerpoq kikkut tamarmik
titartaanermik unammisinne-
qassasoq, eqqumiitsuliortul-
lu kinaanera ilisimanagu siu-
lersuisut aalajangiuppaat
ilinniartitsisup eqqumiitsu-
liortullu Ejner Heilmann-ip
titartagaa.
Siunneruummi oqariartuu-
tigineqartoq siulersuisut isu-
maat malillugu ukiut nikin-
nissaannut naleqqulluarpoq,
ilaasortallu Ejner Heilmann-
ip eqqumiitsuliaa toqqarpaat.
Isumassarsiffigisaq
Henrik Lund-ip taalliaa
»motooritoqaq« Ejner Heil-
mann-ip isumassarsifigisi-
mavaa.
- Erinarsuummi tassani
oqaluttuarineqarpoq piniar-
toq »Matiinarsuaq« juulli-
ngajalersoq Qaqortumiit Na-
nortalimmut paarluni tikim-
mat utilernerani niuertup al-
lakkanik oqqussitissimagaa,
saqqaliinini pillugu Ejner
Heilmann oqaluttuarpoq.
- Matiinarsuaq immaqa
nunamini juullisiorumatsal-
luni, unnuaannarsuarlu taar-
luni ersinngitsorsuugaluartoq
ersiummilersoq ulloriarsiga-
mi sumiissutsini paasillugu
tunummukarsuataarsimavoq
oqumigaarluni - paatiminik
aquuserluni kaassalisaagin-
naq.
- Ukiut untrilikkuutaat ki-
ngullersaanni atassuteqaatit
tupinnaannartumik sukkat-
sikkaluttuinnartumillu pit-
sanngoriartortinneqarsimap-
put. Taamaattumik isuma-
qarpunga ukiut 1900-nik ki-
sitsisitallit juulliannut ki-
ngullerpaamut, ukiunullu tu-
sintilinnut nutaanut alloria-
lernitsinni naleqqutissasoq
sapiillutik, ilaannilu inuuner-
tik navianartorsiortillugu,
atassuteqartitsisuusarsimasu-
nut nersorinnissutitut quja-
niutitullu 1999-ip Juullip Ni-
pitittagaatut isigissagutsigu,
Ejner Heilmann oqarpoq.
Nersomaat
Ukiuni siuliini pisarnertut
Juullip Nipitittagaa ukioq
manna nersomaammik tunis-
suteqarpoq. Juullip Nipititta-
gaani siulersuisut ukioq
manna nersornaasigassatut
toqqarpaat uiminut piniartu-
tut inuuniutilimmut tunu-
liaqutaalluartoq.
Juullip Nipitittagaata Ner-
somaataa 1999-imik tunine-
qarpoq Marcelie Berthelsen
Paamiuneersoq, nersornaa-
semeqarnermi saniatigut ani-
ngaasanik 10.000 koruuninik
tunineqartoq.
Marcelie Berthelsen Paa-
miut pigisaanni Kuannini
inunngorlunilu alliartorpoq.
Peroriartorfimminilu piniar-
tut inooriaasiat piniartullu pi-
saasa qanoq suliarineqarsin-
naaneri ilitsoqqussaralugit.
Marceliep uigaa piniartoq
Sakarias, aappaagulu aappa-
riit ukiunik 47-liillutik katif-
ftssiorunik marluullutik 70-
inik ukioqalerlutik inuuis-
siussapput.
Ukioq manna Juullip Nipitittagaa qaannamik nersorinniameruvoq.
Dette års Julemærke er en hæder til kajakken.
åitiizméc
t
>j; QeskhcJit''
Marcelie Berthelsen Juullip Nipitittagaata Nersornaataanik 1999-imik tunineqarpoq
uiminut piniartumut Sakariasimut tapersersuilluarnini pissutigalugu.
Marcelie Berthelsen fik Julemærkeprisen 1999for sin altid store støtte til sin mand, fanger
Sakarias Berthelsen.
Julemærket hædrer kajakken
Julemærkekomiteen beklager opfindelsen af julefrimærket
NUUK(LRH) - Som de fore-
gående 25 gange stod jule-
træet pyntet, klejnerne var
sat frem og der blev sunget
julesange, da julemærket
1999 blev offentliggjort i
Katuaq mandag.
Og alligevel var der denne
gang en forskel. Formand for
Den grønlandske Julemærke-
fond, Helga Maqe Nielsen
kunne nemlig meddele, at at
julemærkesalget de seneste
år har været lidt faldende.
- Selv om konkurrence i
mange tilfælde er sund og
nødvendig, vil jeg ikke und-
lade at nævne, at vi har fået
en konkurrent, som er meget
større end vores virksomhed,
der på samme tid som vi ud-
giver og sælger et jule-
frimærke, som til forveksling
minder om vores traditionsri-
ge mærke. Og det ærgrer vi
os over, sagde Helga Maqe
Nielsen.
Herefter opfordrede Helga
Maqe Nielsen hjemmestyret,
kommunerne, virksomheder,
arbejdspladser og enkeltper-
soner til flittigt at bruge jule-
mærket.
Julemærket 1999
Julemærkefonden havde be-
sluttet, at Julemærket 1999
skulle være en hæder til
kajakken.
Julemærkefonden ønskede
med dette at »anbringe men-
nesket, som bringer budskab
til afsidesboende medmenne-
sker, i centrum«.
Med det som baggrund
valgte bestyrelsen for Jule-
mærkefonden i en åben teg-
nekonkurrence, uden dog at
kende kunstnerens identitet,
forslaget fra lærer og kunst-
ner Ejner Heilmann.
Det er især forslagets bud-
skab, som efter bestyrelsens
mening passer godt til års-
skiftets indhold, der fik med-
lemmerne til at udpege Ejner
Heilmanns kunstværk.
Inspiration
Ejner Heilmann har hetet
inspiration fra digter Henrik
Lunds digt »motooritoqaq«.
- I digtet fortælles der, at
handelsbestyreren i Nanor-
talik bad fangeren Matiinar-
suaq om at tage posten med
på tilbagevejen til Qaqortoq,
fortalte Ejner Heilmann om
baggrunden for valg af
motiv.
- Matiinarsuaq, som abso-
lut ville tilbringe julen hjem-
me, trodsede natten og drog
afsted i forrygende stormvejr.
Han forfejlede kursen og sej-
lede væk fra land. Midt under
natten klarede det op og stjer-
nehimlen viste, at han var
drevet til havs. Han satte kurs
mod land - med vinden agter
og med åren som ror styrede
han kajakken på rette kurs.
- Inden for det sidste år-
hundrede blev kommunikati-
onsmidlerne betydeligt hurti-
gere og bedre. Jeg synes der-
for, at den sidste jul ved
overgangen fra det tyvende
århundrede til det enogty-
vende århundrede burde
markeres med et mærke til
minde om dette århundredes
fantastisk dygtige og helte-
modige postbringere i form
af et julemærke i 1999, sagde
Ejner Heilmann.
Julemærkepris
Ligesom tidligere år uddelte
Julemærkefonden også i år
en Julemærkepris. Bestyrel-
sen for Julemærkefonden
havde besluttet at hædre én,
som har støttet sin mand i
hans virke.
Marcelie Berthelsen fra
Paamiut fik på denne bag-
grund Julemærkeprisen 1999,
som, ud over æren, bestod af
en check på 10.000 kroner.
Marcelie Berthelsen et
født og opvokset i Kuannit
ved Paamiut. Her lærte hun
fra barnsben om fangerlivel
og behandlingen af fangsten.
Marcelie er gift med fan-
ger Sakarias og til næste år,
hvor ægteparret kan fejre 47-
års bryllupsdag, fylder de
begge 70 år.
Juullip Nipitittagaanik 1999-imik sananissamini ilinniartit-
sisup eqqumiitsuliortullu Ejner Heilmann-ip isumassarsifft-
gisimavaa Henrik Lund-ip taalliaaa »motooritoqaq«.
Lærer og kunstner Ejner Heilmann har hentet inspiration
fra digter Henrik Lunds digt »motooritoqaq« til sit
Julemærke 1999.
ASSJ FOTO: LIL-FOTO AS37 F0T0: LIL-FOTO