Atuagagdliutit - 04.11.1999, Qupperneq 11

GRØNLANDSPOSTEN
SISIMANNGORNEQ 4. NOVEMBER 1999 • 11
USA-p sakkutooqarfimmi
sakkut ilanialersaarpai
Nunarput Danmark-ilu politikkikkut
akerleriinnersuarmi, sakkunik nakkutilliinissamut
atomitalinnillu sakkussakillisaanissamut
isumaqatigiissutinik ulorianartorsiortitsisinnaasumi
sallunaveeqqutaapput
KØBENHAVN(CSL) - Ka-
Thule Air Base, tassani radareqarfiup nutartemeqamissaanik USA kissaateqarpoq.
Tamannali ABM-imik isumaqatigiissummik, nunarsuarmi sakkunik atomitalinnik
nakkutilliinermi inatsisitul tunngaviusutut isigineqartumik unioqqutitsineruvoq.
Thule Air Base, hvor USA ønsker at modernisere radaranlægget. Men det er i modstrid
med ABM-traktaten, der er den internationale grundlov for våbenkontrol med atomvåben.
USA harplaner om at
opruste Thule Air Base
Grønland og Danmark gidsler i en storpolitisk konflikt,
der kan true våbenkontrol- og nedrustningsaftalerne
med atomvåben
KØBENHA VN(CSL)
laallit Nunaat Danmark-ilu
USA-p Rusland-illu akerle-
riinneranni annertuumi piu-
massuserinngisaminnik inis-
sipput, amerikamiut qaartar-
tut atorlugit illersornissamut
sillimmatissaminnik nutaanik
pilersitsiniarlutik saqqum-
miussinerisa kingoma. Taak-
ku ilagaat Thule Air Base-mi
radareqarfiup teknikkikkut
atortorissaarluinnartunik nu-
tarteriffigineqamissaat.
Amerikamiut illersomissa-
mut pilersaarutaat Amerika-
mi naalakkersuisut akuere-
reerpaat. Kisianni radareqar-
fiit tallimat - Europa-mi A-
merika-llu nunavittaata a-
vannaani - nutartemeqamis-
saat nunarsuaq tamakkerlugu
AMB-mik isumaqatigiis-
summik unioqqutitsinerus-
sapput, tassanimi nunat ato-
meqarnikkut pissaaneqarfiu-
sut marluk missilinut unga-
sissumut aallarsinnaasunut
illersornissamut atortut ataat-
sit sinnerlugit sanasinnaanis-
saat inerteqqutigineqarpoq.
AMB-mik isumaqatigiis-
sut nunarsuarmi sakkunik a-
tomitalinnik nakkutilliinermi
inatsisitut tunngaviusutut isi-
gineqarpoq.
Akerliliisut
Rusland Kina-lu amerikarmiut
pilersaarutaannut sakkortuu-
mik akerliliisimapput, russillu
isumaat malillugit tamanna
sakkunik atomitalinnik nakku-
tilliinissamut sakkussakillisaa-
nissamullu isumaqatigiissut,
Qarmarsuup uppititaanerata
kingorna siuariangaatsiarsi-
masoq tamakkerluni uloria-
nartorsiortinneqarsinnaavoq.
Tamatumani ajomartorsiu-
taavoq USA-p atortulersor-
nermigut sakkutooqamikkut
inissilluarsimanerulertus-
saammat, taamaalillunilu nu-
nat marluusut akornanni sak-
kut atomitallit amerlaqati-
giikkunnaassallutik.
USA-p Rusland pilersaa-
rutinut naaggaarsinnaassuse-
qalersikkusunngilaa, nassue-
rutigaluguli illersornissamut
atortut nutaat pilersinneqar-
nissaat isumaqatigiissummut
uniuinerusoq, taamaammallu
allanngortikkusullugu, nuna
»inupiloqarfiusut« ajortitsi-
niarlutik saassussisinnaane-
ranut illersuutitut taallugit.
USA-mit oqaatigineqar-
poq illersornissamut atortut
nutaat, assersuutigalugu Rus-
land-imut akerliuniarluni pi-
lersinniameqanngitsut.
Kisianni Rusland Kina-lu
ersarissumik kimigiiserput,
oqarlutik amerikamiut piler-
saarutiminnik piviusunngor-
titsissappata sakkussakilli-
samissamut isumaqatigiissut
atorunnaartutut isigisariaqar-
lugu, tassa radareqarfiup nu-
tartemeratigut akeqqat qaar-
tartuutaat aallartinneqalaa-
ginnartut nakkartinneqarsin-
naasunngorlugit atortorissaa-
rusersuinikkut.
Akissut sakkortooq
Suliaq isertuunneqarluinnar-
luni Folketingip nunanut al-
lanut ataatsimiitsitaliaani kii-
salu Kalaallit Nunaanni il-
lersornissamut sillimanissa-
mullu ataatsimiititaliami su-
liarineqarsimavoq. Suliaq i-
sertortutut naqissusigaavoq,
tamanullu ammasumik oqa-
luuserisassatut saqqummiun-
neqarsimanani.
Nunanut allanut ministeri
Niels Helveg Petersen, ka-
laallit naalakkersuisuisa i-
summernerisa assinganik
Weekendavisen-imut saq-
qummiussaqarpoq:
»Suli qallunaat tungaannit
isuma unaavoq, Avanersuar-
mi radareqarfiup atornerani
sakkunik nakkutilliinermut i-
sumaqatigiissut atuuttoq uni-
orneqassanngitsoq, taamaak-
kaluartorli qujarunneqassaaq
russit amerikamiullu aaqqiis-
suteqassappata, siunissamut
unammilligassanut tunngatil-
lugu isumaqatigiissummut
naleqqussakkanik«.
Nunanut allanut ministerip
taamatut oqarnermigut isu-
maqatigiissutip oqaasertaata
malilluinnameqarnissaat piu-
masarinngilaa, taamaallaalli
taamaaliornissaq kissaatigi-
nartikkaa.
EU-mi nunanut allanut mi-
nisterit qanittukkut FN-ip aa-
lajangersagaa atsiorumanngi-
laat, ilaatigut ABM-imik i-
sumaqatigiissut pillugu Rus-
land-ip Kina-llu kaammattui-
nerisa kinguneranik. Akerlia-
nik canadamiut nunanut alla-
nut ministeriat Lloyd Axwor-
thy oktoberip 22-iani Boston-
imi oqalugiarnermini sak-
kortusaameruvoq. Ugebrevet
Mandag Morgen-imi allaa-
serineqartoq malillugu nuna-
nut allanut ministeri piuma-
saqarpoq ABM-mik isuma-
qatigiissut ataqqineqassasoq.
Allannguisoqarani
- Rusland-imit taamatullu
USA-mit oqaatigineqarpoq
ABM-imik isumaqatigiissut
illersomissakkut toqqamma-
viusoq. Siunertamut naaper-
tuutinngitsiinik allanngortite-
rinikkut qajannarsisinneqar-
tariaqanngitsoq.
- Nationnal Missile Defen-
se-nngortussap sulissutigine-
qarnerani mianersorluarto-
qartariaqarpoq, sakkut atom-
itallit tunuarsimaartinniarne-
qameri, atomitalinnillu sak-
kussakillisaaneq akuerisaa-
soq ajoquserniarnagu, Lloyd
Axworthy oqarpoq.
Amerikamiut Thule Air
Base-mi nutaamik radareqar-
filiomiarlutik kissaateqame-
rat, taamaalillunilu Kalaallit
Nunaat qitiutillugu nunat ato-
mimik sakkoqarfiusut, USA
Rusland-illu aaqqiagiinngin-
nitoqaannik annertuseeqqin-
neq pillugu Kalaallit Nunaata
pisortatigoortumik inissin-
nera nalominarpoq, naalak-
kersuisunut siulittaasoq Jo-
nathan Motzfeldt oqaaseqar-
tinniaraluarlugu pissarsiarin-
ngitsoorneqarmat. Kisianni
ICC-p siulittaasua Aqqaluk
Lynge oqarpoq, amerikarmiut
taamatut kissaateqarnerat
ajomartorsiulersitsisoq.
- Isumaqalersimagaluarpu-
gut Sorsunneq Nillertoq naa-
lersoq. Kisianni suli Avaner-
suarmi sakkutooqarfimmik
peqarpoq, radareqarfiullu nu-
tarternissaa ABM-mimillu i-
sumaqatigiissut Kalaallit Nu-
naannut politikkikkut akim-
misaartitsilertussaavoq.
- Tunngaviatigut eqqumiigi-
narpoq, nuna pissaanilissuaq
USA Nunarsuup Pingajuani
naalagaaffmnik inupiloqarfiu-
sunik qununartoqartitsimmat,
aammalu Avanersuarmi sak-
kutooqarfimmi radareqarfiup
piginnaaneranik annertusaa-
nissamut pisariaqartitsimmat,
Aqqaluk Lynge oqarpoq.
Grønland og Danmark er
havnet som ufrivillige
aktører i en højdramatisk
konflikt mellem USA og
Rusland, efter amerikanerne
har løftet sløret for planer om
etablering af et nyt missilfor-
svar, der blandt andet omfat-
ter en højteknologisk opgra-
dering af radaranlægget på
Thule Air Base.
Det amerikanske forsvars-
program er allerede for-
håndsgodkendt af den ameri-
kanske regering. Men mo-
derniseringen af i alt fem
radaranlæg - fordelt i Europa
og på det nordamerikanske
kontinent - er i modstrid med
den internationale AMB-
traktat, der forbyder de to
atommagter at opføre mere
end et enkelt forsvarsanlæg
imod hinandens langtræk-
kende missiler.
AMB-traktaten anses som
grundloven for den internati-
onale kontrol med atom-
våben.
Protester
Både Rusland og Kina har
protesteret voldsomt mod
amerikanernes planerne, som
efter russernes mening kan
true hele det netværk af vå-
benkontrol- og nedrustnings-
aftaler med atomvåben, der
har været i en fremadskri-
dende proces siden Murens
fald.
Problemet er, at det nye
jg missilforsvar vil give USA
| en militærstrategisk fordel,
3 og derfor forskubbe atomba-
1 lancen mellem de to lande.
| Amerikanerne vil ikke
| give Rusland vetoret overfor
| planerne, men erkender, at
£ det nye missilforsvar er i
modstrid med traktaten og
vil derfor have den ændret,
så man kan sikre sig mod så-
kaldte »slyngelstaters« ter-
rorangreb med langtrækken-
de missiler.
USA hævder, at det nye
forsvarssystem ikke er ind-
rettet på en konfrontation
med for eksempel Rusland.
Men Rusland og Kina har
sat hælene i og gjort det kry-
stalklart, at de vil anse alle
nuværende nedrustningsafta-
ler for annuleret, hvis ameri-
kanerne vælger at gennem-
føre planerne om at etablere
et mere effektivt missilfor-
svar, der takket være et mo-
derniseret radaranlæg i prin-
cippet kan nedskyde fjendtli-
ge missiler, når de nærmest
forlader affyringsrampen.
Valent svar
Sagen har i dybeste hemme-
lighed været behandlet i Fol-
ketingets Udenrigspolitiske
Nævn samt forsvars- og sik-
kerhedsudvalget i Grønland.
Sagen er hemmeligheds-
stemplet og figurerer end
ikke på de officielle dagsor-
dener.
I et svar, der må anses for
at være i samklang med
landsstyrets holdning, siger
den danske udenrigsminister
Niels Helveg Petersen til
Weekendavisen:
»Det er fortsat den danske
holdning, at man ønsker, at
Thuleradarens anvendelse
ikke er i strid med gældende
traktater på våbenkontrolom-
rådet, men man vil dog hilse
det velkomment, at russere
og amerikanerne kan for-
handle sig frem til justerin-
ger, der tilpasser traktaten til
fremtidens udfordringer«.
Udenrigsministeren kræ-
ver således ikke, at traktatens
ordlyd efterfølges, men at det
alene er ønskeligt.
EU’s udenrigsministre af-
viste for nylig at skrive under
på en FN-resolution efter
opfordring fra blandt andet
Rusland og Kina om ABM-
traktaten. Til gengæld var
den canadiske udenrigsmini-
ster Lloyd Axworthy mere
håndfast ved en tale i Boston
den 22. oktober. Ifølge Uge-
brevet Mandag Morgen kræ-
vede udenrigministeren
respekt for AMB-traktaten.
Drop ændringer
- Såvel Rusland som USA
siger, at ABM-traktaten er
hjørnestenen i den strategi-
ske stabilitet. Den bør ikke
underminieres af ændringer,
der er uforenelige med dens
hensigter.
I bestræbelsen på at mulig-
gøre et fremtidigt Nationnal
Missile Defense bør der
udvises stor forsigtighed for
ikke at skade et system, der
har understøttet atomar tilba-
geholdenhed og tilladt ned-
skæringer på atomområdet,
sagde Lloyd Axworthy.
Hvordan Grønland offici-
elt stiller sig til amerikaner-
nes ønske om et nyt radar-
anlæg på Thule Air Base og
dermed en optrapning af det
gamle fjendskab mellem de
to atommagter USA og Rus-
land med Grønland i sigte-
kornet, har det ikke været
muligt at klarlægge, da
landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt ikke kunne træf-
fes for en kommentar. Til-
gengæld siger præsidenten
for ICC, Aqqaluk Lynge, at
de amerikanske ønsker ska-
ber problemer.
- Nu troede vi lige, at Den
Kolde Krig var på nedtrap-
ning. Men Thulebasen ligger
der stadig og en fornyelse af
radaranlægget og en tilside-
sættelse af ABM-traktaten
vil sætte Grønland i en van-
skelig, politisk situation.
- Grundlæggende fore-
kommer det underligt, at
supermagten USA skulle
føle sig truet af slyngelstater
fra Den Tredje Verden, og at
det skulle nødvendiggøre en
opgradering af radaran-
lægget på Thulebasen, siger
Aqqaluk Lynge.
Frimærker købes
Har De brugte Grønlandske fri-
mærker på papir er vi købere. Vi
betaler fra ca. 1500-4000 kr. pr. kg.
Klip blot frimærkerne af konvolut-
terne og send hvad De har. Vi sen-
der Dem en check.
SCANPHILA, NYRUPVEJ 13
DK-7470 KARUP
ICC-p siulittaasua Aqqaluk Lynge: - Tunngaviatigut
eqqumiiginarpoq, nuna pissaanilissuaq USA Nunarsuup
Pingajuani naalagaaffmnik inupiloqarfiusunik qunu-
nartoqartitsilluni illersomissakkut nutartererusummat.
Præsidenten for ICC. Aqqaluk Lynge: - Det forekommer
underligt, at supermagten USA skulle føle sig truet af
slyngelstater fra Den Tredje Verden, og derfor ønsker
et nyt missilforsvar.
ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN