Atuagagdliutit - 04.11.1999, Page 27
GRØNLANDSPOSTEN
SISI MAN NGORNEQ 4. NOVEMBER 1999 • 27
Olga og Otto taler »Taler-stols-sprog«!!
Af Stud. psyk.
Heidi Lindholm- Reiding
Nu har jeg aldrig... endnu
engang lader jeg mig krænke
af stupide, navlebeskuende,
apartheid-lignende udtalelser
som dem Otto Steenholdt
gav udtryk for i landstingssa-
len og dem Olga Poulsen
kom med i Qanorooq torsdag
den 21.10.99.
Hvad i alverden går der
NU af politikerne. Er det en
ny hetch mod en dansktalen-
de politiker eller er det fugle,
der for længst har fløjtet
deres sidste sang? (Otto har
vist efterhånden fløjtet sin
sidste sang) - jeg mener, at
lavmålet er nået for intole-
rance og snæversynethed!
Grønland er til stadighed
et tosproget land, og så læn-
ge det er således, så må beg-
ge sprog eksistere også i
landstinget.
I jeres rus af patriotisme
glemmer I det faktum, at en
stor del af grønlænderne er
dansksprogede. Ja, tænk en-
gang der findes faktisk en del
udelukkende dansktalende
grønlændere. Disse dansk-
talende grønlændere, anser
sig selv som ligeværdige
med grønlansktalende grøn-
lændere. Men man må sige,
at der opstår en brist i den
måde at opfatte sig selv på,
når nogle af landets politike-
re ikke accepterer det danske
sprog fra den øverste taler-
stol - det giver én en fornem-
melse af, at man nok allige-
vel aldrig vil blive accepteret
som grønlænder, fordi man
ikke kan tale »talerstolsspro-
get«.
Olga Poulsens alternativ
til undgåelse af dansk tale fra
landstingets talerstol er at
lade en partifælle oplæse
talen. Helt ærlig Olga, ville
du selv lade en partifælle
stille sig op og oplæse din
tale, hvis du selv sad i salen?
Det tror jeg ikke!! En del af
det at være politiker og at
være i landstinget er, at stille
sig på talerstolen og person-
ligt komme med sine egne
politiske meninger. Tror du,
at en af dine partifæller ville
være i stand til at sige din
tale med den rette intonation
og lægge de helt rigtige tryk
på vedkommende ord? I,
politikere er valgt af os væl-
gere, og det er derfor vigtigt
for os, altid at høre de
respektive politikere udtale
sig personligt om egne
meninger i stedet for at lade
en eller anden »protese« gøre
det.
Olga, du udtaler, at man i
andre parlamenter udeluk-
kende taler »landets« sprog -
ja, god morgen
Olga Poulsen, men du
glemmer en afgørende ting; i
de lande hvor det foregår, er
der tale om enkeltsprogslan-
de, så som Danmark, Tysk-
land og Frankrig. I Grønland
er der derimod tale om
tosprogskommunikation.
- i AG er der også
SMÅ ANNONCER
Vores første fremmedsprog
er dansk, vores uddannelses-
sprog er dansk og tænk
engang, hvis nogen skulle
have glemt det, er vi stadig
en del af det danske rigsfæl-
lesskab. Det betyder, at der
er en masse meget væsentli-
ge indikatorer på, at vi lever i
et tosproget land!! Det vil
sige, at vi ikke dér har et
samligningsgrundlag. Der
hvor vi har et, kan bl.a. næv-
nes Belgien, hvor man enten
er dobbeltsproget, altså både
behersker flamsk og fransk,
men kun ønsker at tale
flamsk, eller hvor man kun
kan tale fransk og derfor
vælger det - altså er det op til
den enkelte at vælge det
sprog, hvor vedkommende
føler at dennes politiske for-
måen bedst kommer til ud-
tryk - og det må man sige,
det kan da slet ikke udtryk-
kes gennem en anden person.
Kunne I, Otto og Olga,
ikke finde på andre forslag til
dagsorden?? Hvorfor be-
kæmpe det danske sprog, når
man i virkeligheden kan
spinde guld på det gennem
uddannelse af den grønland-
ske befolkning - Uddannelse
er guld for Grønland. Ved at
uddanne grønlændere, både
dansk- og grønlandsktalende,
kan danskerne, som vitterligt
kommer fra Danmark og
hvis sprog åbenbart skræm-
mer visse politikere, med
tiden erstattes af grønlænde-
re.
Fokus skal rettes mod vig-
tige mål for Grønland, og ik-
ke mod mudderkastning og
neglisering. Man må væk fra
den popularistiske politiker-
debat, slå øjnene op og vågne
til virkeligheden - nemlig en
fri og demokratisk tosprogs-
politik, som ikke kræver tid
ved hver landstingssamling.
NUUP KOMMUNEA
Nuup Kommunea pissarsiorpoq
Sulisunik Sunngiffimmi sammisassaqartitsivimmut Qilanngaq-mut
SAMMISASSAQARTITSIVIMMI
PISORTAQ PISORTALLU TULLIA
sunngiffimmi sammisassaqartitsivimmut Qilanngaq-mut
Sunngiffimmi sammisassaqartitsivik Kongevej 3-mi inissisimavoq. Atuartunik paaqqin-
niffik ulluunerani meeqqanut 90-inut naatsorsuussaavoq, unnukkullu inuusuttut klub-
biannit 5. klasse-miit 8. klasse-mut atuartunut 200-nut naatsorsuussaalluni atomeqar-
tarluni.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsivik Qilanngaq Kulturimut atuartitaanermullu ingerlat-
siviup ataani inissisimavoq.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsivik ulluunerani ammasarpoq nal. 7.00-imiit 17.00 tu-
ngaanut klubbilu ammasarluni ataasinngomermiit sisamanngornermut nal. 17.30-imiit
21.00 tungaanut kiisalu tallimanngomikkut nal. 17.30-miit nal. 22.00 tungaanut.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsivik 13-inik sulisussaqartinneqarpoq, pisortaq, pisortap
tullia, immikkoortoqarfimmi pisortat marluk, perorsaasut sisamat ikiortillu arfinillit.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsivimmi pisortatut pisortallu tulliatut atorfmnut pissar-
siorpugut suleqatissanik tamatigoortunik suleqatikkuminartunillu, arajutsaallutik isu-
massarsiullaqqillutillu sulinermik pilersaarusiorsinnaasunik aqutsisinnaasunillu, atuar-
tunik paaqqinniffik, klubbi ingerlatsivillu suleqatigalugit.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsivik qitiusumik aqunneqanngilaq pisortallu akisussaaf-
figaa missingersuutinut pilersaarusiorneq missingersuutillu malinneqamerat. Taamaat-
tumik qinnuteqartoq tamatumunnga assingusumik misilittagalik piumaneqarneruvoq.
Inuttassarsiukkap normua pisortamut 263/99
Inuttassarsiukkap normua pisortap tullianut 264/99
PERORSAASUT SISAMAT
sunngiffimmi sammisassaqartitsivimmut Qilanngaq-mut
1. anguniagaraarput meeqqat ulluinnarni sunngiffimminni pitsaasumik toqqissisima-
nartumillu atugaqamissaat, annertuumik nipilersornermik sammisaqarlutik pinngorti-
tamilu misigisaqarlutik, sulinermi annertuunik unammilligassaqarpoq, kulturillu siu-
arsamissaanut periarfissarissaarpoq
2. meeqqat sammisassaqartinnissaat piumassuseqalersinnissaallu, soqutigisanut peqqin-
niartunut kajumissutsip siuarsamissaa, sunngiffimmi sammisassaqartitsiviup anga-
joqqaallu suleqatigiinnerisa siuarsamissaa, meeqqat ulluinnarni misigisartagaannik
pitsaasunik siuarsaaqataaneq
3. pissarsiorpugut meeqqanut pitsaasunik, suleqatiginnikkusussuseqartunik, perorsaa-
nikkut ilisimasanik suleqatinut ingerlatsitseqqittussamik, aalajaatsumik, nipilersor-
nermik isiginnaaititsihermillu piginnaanilimmik, isumassarsiullaqqissumik.
Inuttassarsiukkap normua pcrorsaasunut 4-nut 265/99
Atorfiit siuliani taaneqartut pillugit erseqqinnerusumik paasissutissat pissarsiarineqar-
sinnaapput sunngiffimmi sammisassaqartitsivimmi pisortaagallartumut Angmalortoq
Isaksen-imut tlf. 32 25 32-imut imaluunniit Kulturimut atuartitaanermullu ingerlatsi-
vimmut, fritidsinspektørimut Ejnar Hansen-imut tlf. 32 33 77 lokal 188-imut saaffigin-
nilluni.
Atorfinnut tamanut atuuttut:
Atorfiit inuttalemiarneqarput sulisunik perorsaasutut imaluunniit allatut naleqquttumik
ilinniarsimasunik.
Akissarsiat atorfeqartitaanerlu pissapput Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut aamma Pe-
rorsaasut Ilinniarsimasut Peqatigiiffiata Kalaallit Nunaanni ulluunerani aamma ullukkut
unnuakkullu paaqqinnittarfmni sulisut pillugit isumaqatigiissutaat naapertorlugu ima-
luunniit isumaqatigiissut attuumassuteqartoq alla naapertorlugu.
Atorfmnut atasumik inissaqartitsisoqarsinnaavoq atuuttut malillugit ineqamermut/siu-
mut akiliummut il.il. akiliiffigineqartartussanik. Inissiamilli tunineqanissamut sivisuu-
mik utaqqinissaq naatsorsuutigineqassaaq kommunimi inissaaleqineq pissutigalugu.
Atorfininnermut atasumik angalatitsisoqassappat pequttallu assartomeqarlutik tamanna
pissaaq maleruagassat atuuttut naapertorlugit.
Qinnuteqaat inuttassarsiukkap normuanik ilisamaaserlugu ilinniagaqarsimanermut pap-
piaqqat nuutinneqamerannik oqaaseqaataasinnaasunillu imalik Akissarsialerinermut
sulisoqamermullu immikkoortoqarfimmut anngutereersimassaaq kingusinnerpaamik
25. november 1999.
Akissarsialcrincnmil ■ Sulisoqarnmmillu lmmikkoorloqaiTik • l.mi- og personaleafdelingen • I’osthox 10(15 • 3900 Nuuk ■ I a\ 32 IS 73
Nuup Kommunea søger
Personale til fritidscenteret Qilaanguaq
CENTERLEDER &
STEDFORTRÆDER
til fritidscenteret Qilanngaq
Fritidscenteret er beliggende på Kongevej 3. Skolepasning for 90 børn
i dagtimerne og for juniorklubben er nonneret for 200 unge i 5. - 8.
klasse i aftentimerne.
Fritidscenteret Qilanngaq ligger under Kultur- og undervisningsfor-
valtningen.
Skolepasningen har dag
lig åbent fra kl. 7.00 til 17.00 og klubben har åbent fra 17.30til21.00
mandag - torsdag samt fredag fra k. 17.30 til 22.00.
Fritidscenteret er normeret til 13 medarbejdere, 1 leder, 1 stedfor-
træder, 2 afdelingsledere, 4 pædagoger og 6 medarbejdere.
Til stillingerne som centerleder og stedfortræder søges en fleksibel
og smarbejdsvillig medarbejdere, der med overblik og kreativitet kan
planlægge og lede arbejdet i samarbejde mellem skolepasningen,
klubben og forvaltningen.
Fritidscenteret er decentraliseret og lederen er ansvarlig for planlæg-
ning og overholdelsen af budgettet. Der foretrækkes derfor en ansøger
med lignende erfaring.
Stillingsopslagsnr. for Centerlder cr 263/99
Stillingsopslagsnr. for stedfortræder er 264/99
4 PÆDAGOGER
til fritidscenteret Qilanngaq
1. vi bestræber os på, at give børnene en god og tryg hverdag i fri-
tiden, med masser af musik og gode naturoplevelser, der er store
udfordringer i arbejdet, og gode muligheder i at fremme kulturen
2. at aktivere og motivere børnene, fremme lysten til sunde interes-
ser, fremme samarbejdet mellem fritidscenteret og forældre, at være
med til at fremme børnenes gode oplevelser i hverdagen
3. er god til børn, er samarbejdsvillig, er formidler til medarbejderne
om pædagogisk viden, er stabil, har musikalske og dramatiske
evner, er kreativ anlagt.
Stillingsopslagsnr. for 4 pædagoger er 265/99
For yderligere oplysninger vedrørende ovennævnte stillinger kan ind-
hentes hos Fg. Centerleder Angmalortoq Isaksen på tlf. 32 25 32 eller
Kultur- og undervisningsforvaltningen, fritidsinspektør Ejnar Hansen
på tlf. 32 33 77 lokal 188.
Fælles for stillingerne:
Stillingerne ønskes bestå med pædagogisk uddannede personale eller
andet relevant uddannelse.
Aflønning og ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem
Grønlands Landsstyre og Perorsaasut Ilinniarsimasut Peqatigiiffiat
for pædagogisk personale ved dag- og døgninstitutioner i Grønland
eller anden relevant overenskomst.
For stillingerne kan der tildeles personalebolig hvor der skal betales
husleje/depositum m.v. i henhold til på stedet gældende regler. Der
må dog påregnes lang ventetid på anvisning af bolig på grund af
boligsituationen i kommunen.
Såfremt der ydes tiltrædelsesrejse og bohaveflytning sker det i hen-
hold til gældende regler.
Ansøgning mærket med stillingsopslagsnr. bilagt med kopi af eksa-
menspapirer og eventuelle udtalelser skal være Løn- og personaleaf-
delingen i hænde senest den 25. november 1999.