Atuagagdliutit - 25.11.1999, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 25. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiiiersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 39
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
Elise Bruun, lokal 21
ANNONCET/ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertoK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
Mobil 21 40 84 68
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 30
Ilaqutariinnut naalakkersuisoqarfik
pisariaqarpoq
MEEQQAT A J ORNARTORSIUTA AT
pillugit oqallinneq taamaatittoq isumaqas-
salluni pissutissaqanngilaq. Aatsaammi
aallartilaaginnarpugut. Marlunngormat
una allaaserisaqartarfik atorlugu ilaquta-
riinnut naalakkersuisoqarfeqalernissaa
saqqummiupparput. Isumassarsiarlu siani-
illiomerunngilaq.
Ilaqutariit aaqqissuussaaneranni ilaquta-
riit qitiupput, Kalaallit Nunaata ingerlan-
neqamerani tunngaviullutik. Kalaallit ila-
qutariit atugarliorpata Kalaallit Nunaat
ingerlanerliussaaq. Taamaattumik pingaa-
ruteqarpoq ilisimassallugu ilaqutariit qa-
noq ingerlanersut. Inuiaqatigiit ajunngit-
sumik ingerlanissaannut pingaaruteqar-
mat.
Naammattumilli ilisimasaqanngilagut.
Assersuutigalugu meeqqat qanoq amerla-
tigisut atomerlunneqartarpat? Qanoq
amerlatigisut sumiginnameqartarpat ima-
luunniit paarinerlunneqarlutik ajortumillu
perorsameqarlutik? Ilaqutariit qanoq
amerlatigisut atugarliorpat? Ilaqutariin-
nermi pissutsit qanoq ippat?
Tamanna naammattumik ilisimanngilar-
put. Pissutsit qanoq innersut misissuiffi-
gisimanngilarput. Maannakkulli kisitsisi-
nik Danmark-imit takkuttoqarpoq, inunnit
nalinginnaasumik meeqqanik kiffartuus-
sisunit annertuumik maluginiameqartartu-
nit. Taakku oqamiarput meerartavut paari-
nerluppallaarivut, taakkulu tallimararteru-
taat - 20 procentii - kinguaassiuutitigut
atomerlunneqartartut. Ilanngullugu oqaa-
tigaat Kalaallit Nunaanni meeraq kanngu-
nartuliorfigineqamissamik Danmark-imi
meeqqamit quleriaammik annertutigisu-
mik navianartorsiortinneqartoq. Tamanna
ilumoomersoq naluarput, tamannami mi-
sissorsimanngilarput.
NUNAMI MAANI ilaqutariit qanoq
ingerlanerat pillugu inaarutaasumik nalu-
naarusiomissaq annertuumik anguniartari-
aqarpoq, tamatumalu qitiusumit aqunne-
qamissaa pisariaqarluinnarpoq, oqartus-
saasumit tassaasinnaasumit ilaqutariinnut
naalakkersuisoqarfimmit. Tamanna pis-
sanngilaq naalakkersuisoqarfmnit pioreer-
sunit, ilaqutariinnermi avatangiisit tamak-
kuninnga pisariaqartitsimmata, taamalu
ingerlanneqartariaqarluni arlaannut attu-
massuteqanngitsunit.
Ilaqutariinnullu tunngasut pingaartinne-
qamerunissaannik isuma nutaajunngilaq.
Nunami tamarmi ilaqutariinnut tunngasut
suliniutigineqarput. Ungasinngitsukkut al-
laaseraarput suliniuteqarnermi pisortaq
Agnes Johnsen oqaluttuartoq »Paarin-
nga«-p qanoq ililluni ilaqutariinneq ator-
taraa meeqqat pisariaqartilluinnagaat
naammassiumallugit, quppemerullu uuma
illua’tungaani allaaserineqarpoq Aasianni
suliniuteqameq, tassani ilaqutariit qitiutin-
neqarlutik tunngaviullutillu.
Ilaqutariilli qanoq tunngavissaatiginerat
Namminersomerullutik Oqartussani ilua-
mik suli paasineqarsimanngilaq. Ilumut,
partiit tamarmik isumaqatigiipput »ilaqu-
tariinnut politikeqameq annertusameqas-
sasoq«. Tamannali kinguneqartinneqan-
ngilaq malugissaasunik.
Ilaqutariinneq qitiuvoq, ima paasillugu,
sunut tamanut aallaaviummat. Tassaan-
ngaanniit suliartortarpugut, atuariartor-
tarluta ilinniagaqariartortarlutalu. Tassani
inuuvugut ineriartortarlutalu, tunngaviler-
tarlugit meeqqanik perorsaaneq, ileqqoris-
saameq, kulturi oqaatsillu.
Ilaqutariit pisariaqartippaat ineqamis-
saq, aningaasanik isertaqameq, suliffeqar-
neq, peqqinnissaq isumaginninnermilu
toqqissisimanissaq. Naalakkersuisoqarfiit
tamarmik ilaapput, ilaqutariinnullu naa-
lakkersuisoqarflssaq aningaasatigut anner-
tuumik missingersuusiortariaqanngilaq.
Tamatumani allat akiliisariaqarmata. Ila-
qutariinnut isumaginniffik pilersitsissaaq
pingaarnersiuinermut politikeqamermik,
taamaalilluni ilaqutariit tunngavissaat pit-
saanerpaaqqullugit.
Ullumikkut naalakkersuisoqarfinni ta-
mani aningaasarpassuit atortarpavut, inui-
aqatigiinni qitiusumik pingaaruteqamer-
paaq iluamik eqqarsaatiginagu, ilaqutari-
inneq. Taamaattumik inatsisartut ataatsi-
miittamerini iluamik eqqarsarani aningaa-
saliisoqartarpoq. Sumut tamaannga tunni-
ussuisoqartarpoq, ajoqutaannaasumik.
Annertuumik sorsuttarpugut, ajugaanngi-
saannarlutali.
PISSUTSIT ULLUMIKKUTUT ITSIL-
LUGIT ilaqutariinni pissutsini pisariaqar-
tipparput ilaqutariinnermut tunngasunut
aalajangemerit ukiuni tulliuttuni amerla-
soorpassuarni nalilerniartariaqarlugit.
Suut tamarmik ilaqutariinnermut tunngas-
suteqarput - sutigulluunniit. Inissaaleqineq
nalinginnaasumik taasarparput inissaqar-
niamermut ajomartorsiutitut, kisianni tas-
saavoq ilaqutariit ajomartorsiutaat. Sulif-
fissaaleqineq taasarparput suliffissaqartit-
siniarnermut ajomartorsiutitut, kisianni
tassaavoq ilaqutariit ajomartorsiutaat.
Inuunermi ajornartorsiutit taasarpavut
inooqatigiinnermi ajomartorsiutitut ima-
luunniit imigassamik ajomartorsiutitut,
kisianni tassaapput ilaqutariit ajomartor-
siutaat.
Taamaattumik pisariaqartipparput ilaqu-
tariinnut isumaginniffik politikikkut qitiu-
sumit aqunneqartoq, ilaqutariit soqutigi-
saannik ataatsimut katersuuffiusinnaasoq,
ilaqutariinnermi pissutsit pitsanngorsami-
arlugit politikikkut ineriartomermi sunniu-
teqarfiusinnaasoq.
Pissutsit ullumikkutut itillugit ilaquta-
riinnermi atukkat ajomakusoorput, ilaqu-
tariinnullu isumaginniffimmik nukittuu-
mik politikikkut qitiusumit aqunneqartu-
mik peqartinnagu pissutsit allanngomavi-
anngillat.
Politisk familie-kraftcenter nødvendigt
DER ER INGEN grund til at tro, at pro-
blemerne omkring børnene er uddebatte-
ret. Vi er knap nok begyndt. I tirsdags luf-
tede vi på denne plads en idé om et lands-
styreområde for familie. Det er slet ikke
nogen dum ide.
Familien er kernen i samfundsstrukturen
og i virkeligheden den byggesten, Grøn-
land hviler på. Hvis de grønlandske fami-
lier har det dårligt, har Grønland det
dårligt. Derfor er det vigtigt at vide, hvor-
dan familierne har det. For de er nøglen til
et bedre samfund.
Men vi ved ikke ret meget. Hvor mange
børn bliver for eksempel misbrugt? Hvor
mange misrøgtes eller bliver bare passet
og opdraget for dårligt? Hvor mange fami-
lier har et dårligt familiemiljø? Hvordan er
situationen på familieområdet?
Det ved vi ikke nok om. Vi har ikke selv
undersøgelser, der kan sætte tal på forhol-
dene. Men nu kommer der tal fra Dan-
mark, fra mennesker der normalt arbejder
med børn og har stor gennemslagskraft.
De siger, vi passer vores unger for dårligt,
og at en femtedel - 20 procent - af alle
børn bliver seksuelt misbrugt. Og de siger,
at et barn i Grønland løber en ti gange stør-
re risiko for at møde en krænker end et
barn i Danmark. Vi ved ikke, om det er
rigtigt, for vi har ikke undersøgt det.
DER SKAL SATSES stort for at få udar-
bejdet en kvalificeret statusrapport over
familiernes tilstand her i landet, og det
forekommer uden videre nødvendigt, at
det styres samlet og centralt fra et organ,
der kunne være et landsstyreområde for
familie. Det bør ikke ske fra et af de eksi-
sterende landsstyreområder, fordi familie-
miljøet er lige afhængig af dem alle og
derfor må administreres uafhængigt.
I virkeligheden er tanken om en radikal
opprioritering af familieområdet slet ikke
ny. Rundt om i landet er initiativer i gang,
der fokuserer på familien. For nogen tid
siden bragte vi en artikel, hvor projektle-
der Agnes Johnsen fortalte om, hvordan
»Paarinnga« bruger netop familien for at
kunne efterkomme børnenes basale behov,
og på modstående side i dagens avis omta-
les et program i Aasiaat, hvor familien
optræder som det centrale og grund-
læggende element.
I Hjemmestyret er det imidlertid ikke
trængt ind, hvor vigtig en grundsten, fami-
lien er. Jo, alle partierne er enige om, at
»familiepolitikken skal styrkes«. Men det
udmøntes ikke i noget, der virkelig batter.
Familiemiljøet er centralt i den forstand,
at det er udgangspunktet for alting. Det er
derfra vi tager på arbejde, går i skole,
søger uddannelse. Og det er der, vi lever
og etablerer os og forankrer børneopdra-
gelse, moral, kultur og sprog.
Familiens forudsætninger er bolig, ind-
komst, arbejde, sundhed og social sikker-
hed. Samtlige landsstyreområder er invol-
veret, og et eventuelt landsstyreområde for
familie skal derfor ikke forsynes med
særligt store budgetter. Det er de andre,
der skal betale. Familieområdet skal fabri-
kere prioriteringspolitikken, så familiens
forudsætninger bliver bedst mulige.
I dag brænder vi penge af i samtlige
landsstyreområder uden at tage særlig
hensyn til det mest centrale element i vort
samfiind, familien. Landstingets samlin-
ger er derfor som en stokkekamp mellem
en flok blinde. Der bliver delt ud til højre
og venstre, og der kommer kun skrammer
ud af det. Vi kæmper hårdt, men vi vinder
aldrig.
SOM VII DAG fornemmer situationen på
familieområdet, så er det nødvendigt, at vi
mange år frem vurderer enhver beslutning
i forhold til familiemiljøet. Der er ikke den
ting, der ikke har noget med familien at
gøre - på en eller anden måde. Bolig-
manglen kalder vi normalt et boligpro-
blem, men det er et familieproblem.
Arbejdsløshed kalder vi et arbejdmarkeds-
problem, men det er et familieproblem.
Sociale vanskeligheder kalder vi som regel
sociale problemer eller spiritusproblemer,
men det er familieproblemer.
Det er derfor, vi har brug for et centralt,
politisk familieområde, som kan samle
familiens interesser under ét og påvirke
den politiske udvikling i retning af at for-
bedre familiemiljøet.
Som det er i dag, er familiernes vilkår
vanskelige, og uden et centralt placeret,
politisk familie-kraftcenter bliver det ikke
anderledes.