Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 25.11.1999, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 25.11.1999, Blaðsíða 6
6 • TORSDAG 25. NOVEMBER 1999 ATUAGAGDLIUTIT Nukissiorfiit amigartoortuartut Nukissiorfiit ukioq manna 80 millioninik amigartooqqipput, amigartoorujussuartarnermullu matussusiiniarlutik akinik qaffaanissaq tapiisoqartarnissaaluunniit qinnuteqaatiginialerpaat Imeq nammineerluni kuuttaraluarpoq, atuisumulli anngutitinniamera akisuujuvoq, taamaattumik atuisoq akileraartartorluunniit akiliisariaqarput. Nok flyder vandet afsig selv, men det er dyrt at få frem til forbrugeren, så nu må enten han eller skatteyderen betale. (EE) - Nukissiorfiit ukiuni marlunni amigartoorutitik 160 millioner koruuniusut toqqortiinnarsinnaanngilaat. Taamaammat akinik qaffaa- nissamut itigartitaaqqamme- raluarlutik innaallagisap aki- inik imaluunniit nunap karsi- ata tapiissutigisartagaanik qaffaanissamik naalakker- suisunut qinnuteqarnialerput. Nukissiorfinni nukissiuu- teqarnermut pisortaq Jørgen Pedersen oqarpoq, aningaas- assaaleqineq pilersuinerup isumannaassusianut eqqui- nerlungaatsiarsinnaasoq. - Taamatut amigartoortar- tilluta innaallagissiorfiutivut atortulersuutillu aserfallanni- kooreersut aserfallatsaalinis- saannut aningaasassaqanngi- lagut, Nukissiorfiit nukissi- uuteqarnermut pisortaat Jør- gen Pedersen oqarpoq. Imeq akitsussaaq Qanittukkut aalisakkeriviit innaallagissamik pilersorne- qarnerini akitsuinissamut naalakkersuisunut itigartin- neqarput. Nukissiorfiit atui- sut nalinginnaasut, aalisak- kerivinnit tallimariaammik akiliinerusartut akitsuiffigi- neqamissaannik qinnuteqar- simanngillat. Taamaakkaluartoq Nukis- siorfiit imermik atuisunut na- linginnaasunut 20 procenti- mik aamma aalisakkeriviin- nut 100 procentimik akitsui- nissamut akuerineqarput. Taamaalilluni Nukissior- fiit ukiup tulliani 20 million- inik isertitaqarnerusussan- ngorput. Atuisut nalingin- naasut isertitassat affaat aki- lissavaat, kiisalu Royal Gre- (EE) - Et underskud på 160 mililioner kroner på to år er noget energi- og vandforsy- ningen, Nukissiorfiit ikke kan fortrænge. Derfor vil virksomheden anmode landsstyret om at sætte elpri- serne op eller øge tilskuddet fra landskassen, selvom blækket på afslaget om pris- forhøjelser ikke er blevet tørt endnu. Energichef Jørgen Peder- sen, Nukissiorfiit siger, at de økonomiske problemer kan ramme forsyningssikkerhe- den hårdt. - Med de underskud har vi ikke penge nok til at vedlige- holde vores allerede nedslid- te anlæg og installationer, siger energichef Jørgen Pedersen, Nukissiorfiit. Højere vandpriser Han har netop af landsstyret fået afslag på at sætte priser- ne op på fiskeindustriens elforsyning. Nukissiorfiit har ikke søgt om at sætte priser- ne op for den almindelige forbruger, der betaler fem enland A/S aamma Polar Seafood A/S 10 millioner koruuninik isertitaqarfigine- qassapput. Nukissiorfiit aningaasat pi- sariaqarteqisatik pissarsiari- sussanngoraluarpaat, kisianni taakku nungungajattussaap- put, Namminersornerullutik Oqartussat isumaqatigiissusi- ormata akissarsianut aningaa- sartuutit 7 procentingajaanik qaffattussaammata. . Jørgen Pedersen ukiup tul- lianut, tassa 2000-imut mis- singersuusiornermini 63 mil- lioner koruuninik amigar- toortussanngorpoq. Innaallagiaq akikilliartorsimavoq Nukissiorfiit amigartooruta- annit, katillugit 80 millioni- usunit 25 millionit Nammi- nersornerullutik Oqartussat ingerlatsinermut tapiinerisig- ut matussusemeqarput. Taa- maalilluni amigartoorutivi- usut 55 millioner koruuniup- put, taakkulu Nukissiorfiit akinik qaffaanikkut matussu- semiarlugit qinnuteqaatigai. Nukissiorfiit aalisakkeri- vinnut akit qaffannerisigut 30 millioner koruunit matus- suserniaraluarpai. Royal Greenland aamma Polar Seafood atuisunut nali- nginnaasunut sanilliullutik kilowatt-time-mut tallima- rarterutaannarmik akiliisar- put. Pingaartumik Royal Greenland Nukissiorfiit akit- suiniarnerinut akerliusima- voq, tamanna aalisakkerivin- nut eqquinerluttussaammat. Royal Greenland-imit oqaa- tigineqarpoq tamanna sulif- finnik akeqassasoq. gange så meget som fiske- industrien. Nukissiorfiit har dog fået lov til at sætte vandpriseme op med 20 procent for den almindelige forbruger og 100 procent på fiskeindustriens forbrug. Det vil næste år give 20 millioner kroner mere i Nu- kissiorfiits kasse. Den almin- delige forbruger betaler halv- delen, mens Royal Green- land A/S og Polar Seafood A/S dækker andre 10 millio- ner kroner. Men denne tiltrængte salt- vandsindsprøjtning i Nukis- siorfiit er allerede udhulet, fordi hjemmestyret har ind- gået aftaler, der giver næsten syv procent mere i lønom- kostninger. Jørgen Pedersen budgette- rer med et underskud på 63 millioner kroner til næste år, altså i 2000. Elpriser er faldet Af Nukissiorfiits samlede underskud på 80 millioner kroner bliver 25 millioner Aningaasakilliomeq Ukiorpassuit kingulliit inger- lanerini Nukissiorfiit akitsu- eqqusaasimanngillat, innaal- lagissamut, imermut ineqar- nermullu akit qaffatsaalior- nissaannut politikerit SIK- mut isumaqatigiissuteqartar- simammata. Allaammi Nukissiorfiit arlaleriarlutik aalisakkerivin- nut akikillisaatigisartakkatik marloriaatinngortittarsima- vaat, atuisunut allanut imer- mut innaallagissamulluunniit akitsuinngivillutik. Ukiuni taakkunani Nam- minersornerullutik Oqartus- kroner dækket af hjemmesty- ret i form af driftstilskud. Men så er der et reelt under- skud på 55 millioner kroner, som Nukissiorfiit har søgt om at få betalt igennem pris- forhøjelser. Nukissiorfiit ønskede at hente godt 30 millioner kro- ner igennem prisforhøjelser i fiskeindustrien. Royal Greenland og Polar Seafood betaler kun en fem- tedel af, hvad en almindelig forbruger giver for en kil- owatt-time. Specielt Royal Greenland har protesteret over Nukissiorfiits planlagte prisforhøjelse, der ville ram- me fiskeindustrien hårdt. Royal Greenland hævdede, at det ville koste arbejdsplad- ser. Dårlig økonomi Igennem de sidste mange år har Nukissiorfiit ikke fået lov til at sætte priserne op, fordi politikerne har indgået aftaler med løndmodtageror- ganisationen SIK om at hol- de priserne nede for el, vand sat innaallagissiorfinnik ator- tulersuutinillu aserfallatsaa- liinissamut tapiissutigisarta- gaat ikiliartorsimapput, ilu- arsaassinissatullu pilersaaru- tit kinguartinneqartarsimal- lutik. Taamaammat sinerissami innaallagissiorfiit amerlasuut aserfallassimaqaat aserfallat- saaliorneqarnermikkullu aki- sullutik. Innaallagissiorfinnik unittoortameq Sumiiffiit ilaanni pilersuineq pitsaajuannanngilaq. Siorna septemberimi Sisimiuni in- og huslejer. Nukissiorfiit har endda på et tidspunkt fordoblet fiske- industriens rabat flere gange, uden at sætte prisen tilsva- rende op på vand eller el for andre forbrugere. I de samme år er hjemme- styrets tilskud til vedligehol- delse af anlæg og installatio- ner udhulet, ligesom planlag- te renoveringer er blevet udsat. Derfor er der mange ned- slidte elværker på kysten, som er dyre at vedligeholde. El-udfald Visse steder er forsynings- sikkerheden ikke altid på toppen. Det så vi forrige år, da elværket i Sisimiut brød ned i september. Forbrugerne i Grønlands næststørste by stod uden elektricitet i næsten en uge. Byens borgere kunne klare sig, fordi frosten ikke var sat ind endnu. Hvis elværket var gået ud om vinteren, ville det have været nødvendigt at evakuere befolkningen. naallagissiorfik unittoormat tamanna takuarput. Kalaallit Nunaanni illoqar- fiit annersaata tullia sapaatip akunningajaani innaallagi- aqanngilaq. Sila suli issilivis- simanngimmat illoqarfiup inui aniguipput. Tamanna ukiukkut pisimasuuppat, inu- it nussomissaat pisariaqaler- simassagaluarpoq. Atuisoq akileraartartorluunniit Pisut nuanniitsut taamatut ittut Nukissiorfiit siunissami pinngitsoortikkusuppaat. Jørgen Pedersen erseqqis- saavoq akinik qaffaanikkut tapiiffigineqarnikkulluunniit aningaasanik pissarsinngik- kunik Nukissiorfiit aserfal- latsaaliinerit annikillisittaria- qalersussaagaat. - Innaallagissiorfiit aser- fallassimaqisut, aserfallat- saalineqarnerminnilu akiso- qisut pigisagut amerlapput. Amerlanerusunik aningaa- sassaqalinngikkutta aserfal- latsaaliinerpiaq eqqorneqar- sinnaavoq, nukissiuuteqar- nermut pisortaq oqarpoq. Maanamut innaallagissa- mut akit qaffannissaannik Nukissiorfiilluunniit inger- lannerannut tapiissutaasartut amerlinissaannik naalakker- suisunut qinnuteqarniarallar- poq. 160 millioninik amig- artooruteqarneq toqqorterne- qaannarsinnaanngilaq. - Aningaasat atuisumit aki- leraartartumilluunnit pissar- siarineqassanersut uatsinnut apeqqutaanngilaq, Jørgen Pedersen oqarpoq. Forbruger eller skatteyder Det er den slags desperate begivenheder, som Nukissi- orfiit vil undgå i fremtiden. Jørgen Pedersen understre- ger, at Nukissiorfiit kan blive nødt til at slække på vedlige- holdelsen, hvis der ikke kommer penge ind fra pris- forhøjelser eller tilskud. - Vi har så mange slidte anlæg, der er dyre at vedlige- holde. Det kan gå ud over netop vedligeholdelsen, hvis ikke vi får tilført flere penge, siger energichefen. Foreløbig sætter han sig ned og skriver endnu en ansøgning til landsstyret om at sætte elpriserne op eller yde et større driftstilskud til Nukissiorfiit. 160 millioner kroner i underskud kan ikke bare fejes ind under gulvtæp- pet. - For os er det ligegyldigt, hvor pengene kommer fra, enten forbrugeren eller skat- teyderen, siger Jørgen Peder- sen. Nunatta Islandillu akomanni takomariaqameq NUUK - Inuussutissarsior- nermut naalakkersuisoq Simon Olsen aamma is- landimiut attaveqaatinut takornariaqarnermullu naalakkersuisuat Sturla Bodvarsson takomariaqar- nermut tunngasutigut Island-ip Kalaallit Nunaa- talu akornanni suleqati- giinnissamik isumaqati- giissuteqarput. Isumaqatigiissut SA- MIK-imik taaneqartoq 1. januar 2000-imiit 31. de- cember 2001-imut atuutis- saaq. Isumaqatigiissummi pingaarnernik sisamanik imaqartumi pineqarput ilinniartitaaneq, ataqati- giissaarilluni takornariar- titsineq, inuianni innuttaa- sut akomanni suleqatigiin- neq aamma pisisussarsior- neq immikkullu misissu- eqqissaarnerit takornaria- qarnermut attuumassute- qartut. Isumaqatigiissut ilaati- gut allanngortinneqarpoq inuussutissarsiornermut sammitinnerulerlugu, ta- manna pivoq nunat akor- nanni isumaqatigiissutip atuuttuutinneqamerani pis- sarsissutiginninnerup i- ngerlanniakkat siunertaat apeqqutaatillugit naligiis- suunissaa anguniarlugu. Isumaqatigiissut SA- M1K siullermik 1993-imi pilersinneqarpoq, tamatu- malu kingorna marloriar- luni sivitsorneqarluni. Turisme mellem Grønland og Island NUUK - Landsstyremed- lem for erhverv, Simon Olsen, har sammen med den islandske minister for kommunikation og turis- me, Sturla Bodvarsson, underskrevet en ny samar- bejdsaftale mellem Island og Grønland omkring turisme. Aftalen, der benævnes SAMIK, gælder for perio- den 1. januar 2000 til 31. december 2001. Aftalen indeholder fire hoved- punkter som uddannelse, kombinationsturisme, mel- lemfolkeligt samarbejde og markedsføring af og analyse af turisme. Island og Grønland er iøvrigt blevet enige om at styrke aftalen i en mere erhvervsorieneret retning for derved at sikre, at udbyttet mellem landene ligestilles afhængigt at projekternes formål. Samarbejdsaftalen SA- MIK blev etableret i 1993 og er efterfølgende blevet fornyet to gange. Nukissiorfiit tynget af underskud Endnu et underskud på 80 millioner kroner i år får Nukissiorfiit til at søge om enten prisforhøjelser eller tilskud for at dække flere års gigantunderskud

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.