Atuagagdliutit - 25.11.1999, Blaðsíða 6
6 • TORSDAG 25. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Nukissiorfiit amigartoortuartut
Nukissiorfiit ukioq manna 80 millioninik amigartooqqipput, amigartoorujussuartarnermullu
matussusiiniarlutik akinik qaffaanissaq tapiisoqartarnissaaluunniit qinnuteqaatiginialerpaat
Imeq nammineerluni kuuttaraluarpoq, atuisumulli
anngutitinniamera akisuujuvoq, taamaattumik atuisoq
akileraartartorluunniit akiliisariaqarput.
Nok flyder vandet afsig selv, men det er dyrt at få frem til
forbrugeren, så nu må enten han eller skatteyderen betale.
(EE) - Nukissiorfiit ukiuni
marlunni amigartoorutitik
160 millioner koruuniusut
toqqortiinnarsinnaanngilaat.
Taamaammat akinik qaffaa-
nissamut itigartitaaqqamme-
raluarlutik innaallagisap aki-
inik imaluunniit nunap karsi-
ata tapiissutigisartagaanik
qaffaanissamik naalakker-
suisunut qinnuteqarnialerput.
Nukissiorfinni nukissiuu-
teqarnermut pisortaq Jørgen
Pedersen oqarpoq, aningaas-
assaaleqineq pilersuinerup
isumannaassusianut eqqui-
nerlungaatsiarsinnaasoq.
- Taamatut amigartoortar-
tilluta innaallagissiorfiutivut
atortulersuutillu aserfallanni-
kooreersut aserfallatsaalinis-
saannut aningaasassaqanngi-
lagut, Nukissiorfiit nukissi-
uuteqarnermut pisortaat Jør-
gen Pedersen oqarpoq.
Imeq akitsussaaq
Qanittukkut aalisakkeriviit
innaallagissamik pilersorne-
qarnerini akitsuinissamut
naalakkersuisunut itigartin-
neqarput. Nukissiorfiit atui-
sut nalinginnaasut, aalisak-
kerivinnit tallimariaammik
akiliinerusartut akitsuiffigi-
neqamissaannik qinnuteqar-
simanngillat.
Taamaakkaluartoq Nukis-
siorfiit imermik atuisunut na-
linginnaasunut 20 procenti-
mik aamma aalisakkeriviin-
nut 100 procentimik akitsui-
nissamut akuerineqarput.
Taamaalilluni Nukissior-
fiit ukiup tulliani 20 million-
inik isertitaqarnerusussan-
ngorput. Atuisut nalingin-
naasut isertitassat affaat aki-
lissavaat, kiisalu Royal Gre-
(EE) - Et underskud på 160
mililioner kroner på to år er
noget energi- og vandforsy-
ningen, Nukissiorfiit ikke
kan fortrænge. Derfor vil
virksomheden anmode
landsstyret om at sætte elpri-
serne op eller øge tilskuddet
fra landskassen, selvom
blækket på afslaget om pris-
forhøjelser ikke er blevet
tørt endnu.
Energichef Jørgen Peder-
sen, Nukissiorfiit siger, at de
økonomiske problemer kan
ramme forsyningssikkerhe-
den hårdt.
- Med de underskud har vi
ikke penge nok til at vedlige-
holde vores allerede nedslid-
te anlæg og installationer,
siger energichef Jørgen
Pedersen, Nukissiorfiit.
Højere vandpriser
Han har netop af landsstyret
fået afslag på at sætte priser-
ne op på fiskeindustriens
elforsyning. Nukissiorfiit har
ikke søgt om at sætte priser-
ne op for den almindelige
forbruger, der betaler fem
enland A/S aamma Polar
Seafood A/S 10 millioner
koruuninik isertitaqarfigine-
qassapput.
Nukissiorfiit aningaasat pi-
sariaqarteqisatik pissarsiari-
sussanngoraluarpaat, kisianni
taakku nungungajattussaap-
put, Namminersornerullutik
Oqartussat isumaqatigiissusi-
ormata akissarsianut aningaa-
sartuutit 7 procentingajaanik
qaffattussaammata.
. Jørgen Pedersen ukiup tul-
lianut, tassa 2000-imut mis-
singersuusiornermini 63 mil-
lioner koruuninik amigar-
toortussanngorpoq.
Innaallagiaq
akikilliartorsimavoq
Nukissiorfiit amigartooruta-
annit, katillugit 80 millioni-
usunit 25 millionit Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
ingerlatsinermut tapiinerisig-
ut matussusemeqarput. Taa-
maalilluni amigartoorutivi-
usut 55 millioner koruuniup-
put, taakkulu Nukissiorfiit
akinik qaffaanikkut matussu-
semiarlugit qinnuteqaatigai.
Nukissiorfiit aalisakkeri-
vinnut akit qaffannerisigut
30 millioner koruunit matus-
suserniaraluarpai.
Royal Greenland aamma
Polar Seafood atuisunut nali-
nginnaasunut sanilliullutik
kilowatt-time-mut tallima-
rarterutaannarmik akiliisar-
put. Pingaartumik Royal
Greenland Nukissiorfiit akit-
suiniarnerinut akerliusima-
voq, tamanna aalisakkerivin-
nut eqquinerluttussaammat.
Royal Greenland-imit oqaa-
tigineqarpoq tamanna sulif-
finnik akeqassasoq.
gange så meget som fiske-
industrien.
Nukissiorfiit har dog fået
lov til at sætte vandpriseme
op med 20 procent for den
almindelige forbruger og 100
procent på fiskeindustriens
forbrug.
Det vil næste år give 20
millioner kroner mere i Nu-
kissiorfiits kasse. Den almin-
delige forbruger betaler halv-
delen, mens Royal Green-
land A/S og Polar Seafood
A/S dækker andre 10 millio-
ner kroner.
Men denne tiltrængte salt-
vandsindsprøjtning i Nukis-
siorfiit er allerede udhulet,
fordi hjemmestyret har ind-
gået aftaler, der giver næsten
syv procent mere i lønom-
kostninger.
Jørgen Pedersen budgette-
rer med et underskud på 63
millioner kroner til næste år,
altså i 2000.
Elpriser er faldet
Af Nukissiorfiits samlede
underskud på 80 millioner
kroner bliver 25 millioner
Aningaasakilliomeq
Ukiorpassuit kingulliit inger-
lanerini Nukissiorfiit akitsu-
eqqusaasimanngillat, innaal-
lagissamut, imermut ineqar-
nermullu akit qaffatsaalior-
nissaannut politikerit SIK-
mut isumaqatigiissuteqartar-
simammata.
Allaammi Nukissiorfiit
arlaleriarlutik aalisakkerivin-
nut akikillisaatigisartakkatik
marloriaatinngortittarsima-
vaat, atuisunut allanut imer-
mut innaallagissamulluunniit
akitsuinngivillutik.
Ukiuni taakkunani Nam-
minersornerullutik Oqartus-
kroner dækket af hjemmesty-
ret i form af driftstilskud.
Men så er der et reelt under-
skud på 55 millioner kroner,
som Nukissiorfiit har søgt
om at få betalt igennem pris-
forhøjelser.
Nukissiorfiit ønskede at
hente godt 30 millioner kro-
ner igennem prisforhøjelser i
fiskeindustrien.
Royal Greenland og Polar
Seafood betaler kun en fem-
tedel af, hvad en almindelig
forbruger giver for en kil-
owatt-time. Specielt Royal
Greenland har protesteret
over Nukissiorfiits planlagte
prisforhøjelse, der ville ram-
me fiskeindustrien hårdt.
Royal Greenland hævdede,
at det ville koste arbejdsplad-
ser.
Dårlig økonomi
Igennem de sidste mange år
har Nukissiorfiit ikke fået
lov til at sætte priserne op,
fordi politikerne har indgået
aftaler med løndmodtageror-
ganisationen SIK om at hol-
de priserne nede for el, vand
sat innaallagissiorfinnik ator-
tulersuutinillu aserfallatsaa-
liinissamut tapiissutigisarta-
gaat ikiliartorsimapput, ilu-
arsaassinissatullu pilersaaru-
tit kinguartinneqartarsimal-
lutik.
Taamaammat sinerissami
innaallagissiorfiit amerlasuut
aserfallassimaqaat aserfallat-
saaliorneqarnermikkullu aki-
sullutik.
Innaallagissiorfinnik
unittoortameq
Sumiiffiit ilaanni pilersuineq
pitsaajuannanngilaq. Siorna
septemberimi Sisimiuni in-
og huslejer.
Nukissiorfiit har endda på
et tidspunkt fordoblet fiske-
industriens rabat flere gange,
uden at sætte prisen tilsva-
rende op på vand eller el for
andre forbrugere.
I de samme år er hjemme-
styrets tilskud til vedligehol-
delse af anlæg og installatio-
ner udhulet, ligesom planlag-
te renoveringer er blevet
udsat.
Derfor er der mange ned-
slidte elværker på kysten,
som er dyre at vedligeholde.
El-udfald
Visse steder er forsynings-
sikkerheden ikke altid på
toppen. Det så vi forrige år,
da elværket i Sisimiut brød
ned i september.
Forbrugerne i Grønlands
næststørste by stod uden
elektricitet i næsten en uge.
Byens borgere kunne klare
sig, fordi frosten ikke var sat
ind endnu. Hvis elværket var
gået ud om vinteren, ville det
have været nødvendigt at
evakuere befolkningen.
naallagissiorfik unittoormat
tamanna takuarput.
Kalaallit Nunaanni illoqar-
fiit annersaata tullia sapaatip
akunningajaani innaallagi-
aqanngilaq. Sila suli issilivis-
simanngimmat illoqarfiup
inui aniguipput. Tamanna
ukiukkut pisimasuuppat, inu-
it nussomissaat pisariaqaler-
simassagaluarpoq.
Atuisoq
akileraartartorluunniit
Pisut nuanniitsut taamatut
ittut Nukissiorfiit siunissami
pinngitsoortikkusuppaat.
Jørgen Pedersen erseqqis-
saavoq akinik qaffaanikkut
tapiiffigineqarnikkulluunniit
aningaasanik pissarsinngik-
kunik Nukissiorfiit aserfal-
latsaaliinerit annikillisittaria-
qalersussaagaat.
- Innaallagissiorfiit aser-
fallassimaqisut, aserfallat-
saalineqarnerminnilu akiso-
qisut pigisagut amerlapput.
Amerlanerusunik aningaa-
sassaqalinngikkutta aserfal-
latsaaliinerpiaq eqqorneqar-
sinnaavoq, nukissiuuteqar-
nermut pisortaq oqarpoq.
Maanamut innaallagissa-
mut akit qaffannissaannik
Nukissiorfiilluunniit inger-
lannerannut tapiissutaasartut
amerlinissaannik naalakker-
suisunut qinnuteqarniarallar-
poq. 160 millioninik amig-
artooruteqarneq toqqorterne-
qaannarsinnaanngilaq.
- Aningaasat atuisumit aki-
leraartartumilluunnit pissar-
siarineqassanersut uatsinnut
apeqqutaanngilaq, Jørgen
Pedersen oqarpoq.
Forbruger eller
skatteyder
Det er den slags desperate
begivenheder, som Nukissi-
orfiit vil undgå i fremtiden.
Jørgen Pedersen understre-
ger, at Nukissiorfiit kan blive
nødt til at slække på vedlige-
holdelsen, hvis der ikke
kommer penge ind fra pris-
forhøjelser eller tilskud.
- Vi har så mange slidte
anlæg, der er dyre at vedlige-
holde. Det kan gå ud over
netop vedligeholdelsen, hvis
ikke vi får tilført flere penge,
siger energichefen.
Foreløbig sætter han sig
ned og skriver endnu en
ansøgning til landsstyret om
at sætte elpriserne op eller
yde et større driftstilskud til
Nukissiorfiit. 160 millioner
kroner i underskud kan ikke
bare fejes ind under gulvtæp-
pet.
- For os er det ligegyldigt,
hvor pengene kommer fra,
enten forbrugeren eller skat-
teyderen, siger Jørgen Peder-
sen.
Nunatta Islandillu
akomanni
takomariaqameq
NUUK - Inuussutissarsior-
nermut naalakkersuisoq
Simon Olsen aamma is-
landimiut attaveqaatinut
takornariaqarnermullu
naalakkersuisuat Sturla
Bodvarsson takomariaqar-
nermut tunngasutigut
Island-ip Kalaallit Nunaa-
talu akornanni suleqati-
giinnissamik isumaqati-
giissuteqarput.
Isumaqatigiissut SA-
MIK-imik taaneqartoq 1.
januar 2000-imiit 31. de-
cember 2001-imut atuutis-
saaq. Isumaqatigiissummi
pingaarnernik sisamanik
imaqartumi pineqarput
ilinniartitaaneq, ataqati-
giissaarilluni takornariar-
titsineq, inuianni innuttaa-
sut akomanni suleqatigiin-
neq aamma pisisussarsior-
neq immikkullu misissu-
eqqissaarnerit takornaria-
qarnermut attuumassute-
qartut.
Isumaqatigiissut ilaati-
gut allanngortinneqarpoq
inuussutissarsiornermut
sammitinnerulerlugu, ta-
manna pivoq nunat akor-
nanni isumaqatigiissutip
atuuttuutinneqamerani pis-
sarsissutiginninnerup i-
ngerlanniakkat siunertaat
apeqqutaatillugit naligiis-
suunissaa anguniarlugu.
Isumaqatigiissut SA-
M1K siullermik 1993-imi
pilersinneqarpoq, tamatu-
malu kingorna marloriar-
luni sivitsorneqarluni.
Turisme mellem
Grønland og
Island
NUUK - Landsstyremed-
lem for erhverv, Simon
Olsen, har sammen med
den islandske minister for
kommunikation og turis-
me, Sturla Bodvarsson,
underskrevet en ny samar-
bejdsaftale mellem Island
og Grønland omkring
turisme.
Aftalen, der benævnes
SAMIK, gælder for perio-
den 1. januar 2000 til 31.
december 2001. Aftalen
indeholder fire hoved-
punkter som uddannelse,
kombinationsturisme, mel-
lemfolkeligt samarbejde
og markedsføring af og
analyse af turisme.
Island og Grønland er
iøvrigt blevet enige om at
styrke aftalen i en mere
erhvervsorieneret retning
for derved at sikre, at
udbyttet mellem landene
ligestilles afhængigt at
projekternes formål.
Samarbejdsaftalen SA-
MIK blev etableret i 1993
og er efterfølgende blevet
fornyet to gange.
Nukissiorfiit tynget af underskud
Endnu et underskud på 80 millioner kroner i år får Nukissiorfiit til at søge om enten
prisforhøjelser eller tilskud for at dække flere års gigantunderskud