Atuagagdliutit - 25.11.1999, Blaðsíða 12

12 • TORSDAG 25. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Meeqqat inuusuttuaqqallu
nersomaasemeqartalerlik
Nunat Avannarliit Killiit Siunnersui-
soqatigiiffiata siulittaasoqarfia taama
siunnersuuteqarpoq
(EE) Nunat avannarliit
killiit siulittaasoqarfiat
siunnersuisoqatigiit ataat-
simiinneranni peqataa-
gaangami kulturip ila-
mernganik ilanngussisar-
neq nuannarisarpaa.
Ukioq manna Nunat
Avannarliit Killiit Siun-
nersuisoqatigiivisa ataat-
simiinnerannut atatillugu
siulittaasoqarfik ataatsi-
miimmat, pisarnertut
meeqqanut inuusuttuaq-
qanullu atuakkionermut
nersornaasiiniussaq, ta-
matumalu saniatigut Leif
Iluanaarajuup Amerika-
mik nassaarneranit ukiut
1000-inngornissaat oqal-
lisigineqarput.
Ataatsimiinneq taanna
Nuummi Inatsisartunit
malinnaaffigilluarneqar-
poq. Ukiaq manna Inatsi-
sartut ataatsimiinnerat
naammassimmat timmi-
sartoq Dash-seven politi-
kerinik atorfilinnillu a-
taatsimiigiartunik ilaaso-
qangaatsiarluni aallarpoq.
Ataatsimiinnersuaq
Siunnersuisoqatigiit tusa-
gassiortunut nalunaaru-
taanni oqaatigineqarpoq
ataatsimiinneq taanna ka-
laallit, islandimiut savalim-
miormiullu politikeriinit
peqataaffigineqarsimasoq.
Ministerit, kulturimut
ministerit ministerillu su-
leqataasut saniatigut nu-
nani avannarlerni kultu-
rikkut illut direktøriinik
Stockholm-iliartoqarpoq.
Imaanngikkaluarpoq
politikkimut, inunnut kul-
turimullu tunngasut an-
nertuumik eqqartorneqar-
tut. Kisianni kulturimut
ministerit ilaatigut isu-
maqatigiipput, kulturik-
kut suleqatigiinnissamut
isumaqatigiissut nutarter-
niameqassasoq.
Direktørit illut siuttuuf-
figisatik pillugit oqaluttu-
arput, ilaatigut nunani
killerni avannarlerni pini-
arnikkut kulturi pillugu
saqqummersitsillutik.
Ministerit, atorfillit di-
rektørillu saniatigut aam-
ma siunnersuisoqatigiit
nunat avannarliit ataatsi-
miititaliaat ataatsimiippoq.
Nalliuttorsiomeq
Ataatsimeeqattaarnerit
kingunerinik nunat avan-
narliit ataatsimiititaliaat
pilersaaruteqarpoq, aasa-
mut Qassiarsummi illut
atoqqaarfissiorneqarneri-
nut peqataajartorniarluni.
Qassiarsummi illut pi-
neqartut tassaapput Erik
Aappalaartup nunaatimi-
ni illua aamma Thjodhil-
dur-ip oqaluffia. Ernerata
Leif Iluanaarajuup Ame-
rikamik nassaarneranit
ukiut 1000-inngorneri aa-
samut nalliuttorsiutigine-
qamissaanut atatillug il-
lut taakku iluarsaanne-
qarput.
Pris til Bøme- og
ungdomslitteratur
Det foreslår Vestnordisk præsidium
under sit møde i sidste uge
(EE) - Vestnordisk præs-
idium kan lide at tage sig
af en krog af kulturen, når
den mødes under Nordisk
Råds Session.
Traditionen tro var det
både en litteraturpris for
børne- og ungdomslitte-
ratur og det kommende
1000 års jubilæum for
Leif den Lykkeliges
opdagelse af Amerika,
der var på programmet,
da præsidiet mødtes i for-
bindelse med Nordisk
Råds Session i
Stockholm i år.
Denne session følges
med stor bevågenhed fra
Landstinget i Nuuk. Såle-
des er det næsten en hel
Dash-seven-lly med poli-
tikere og embedsmænd,
der tager afsted til sessio-
nen, når landstingets sam-
ling slutter om efteråret.
Massemøde
I Vestnordisk Råds præs-
idiums pressemeddelelse
fremgår det, at det har
været noget af et møde,
både de grønlandske,
islandske og færøske
politikere har været på.
Foruden de vestnordi-
ske ministre, kulturmini-
stre, samarbejdsministre,
er direktørerne for nordi-
ske huse også mødt frem
i Stockholm.
Det er ikke fordi de sto-
re politiske, menneskeli-
ge eller kulturelle emner
har været på programmet.
Blandt andet enedes kul-
turministerene om at
arbejde på at forny kul-
turaftalen.
Direktørerne har fortalt
om deres planer for huse-
ne, blandt andet en udstil-
ling om den vestnordiske
fangstkultur.
Foruden alle disse
ministre, embedsmænd
og direktører har også,
Nordisk Råds Nordenud-
valg holdt møde med
Vestnordisk Råd.
Fest
Al den mødevirksomhed
resulterede i at Norden-
udvalget planlægger at
deltage i festlighederne
omkring indvielsen af
bygningerne i Brattahlid,
Qassiarsuk til sommer.
Bygningerne i Bratta-
hlid, Qassiarsuk er Erik
den Rødes gård og
Thjodhildurkirke. De er
blevet restaureret til fest-
lighederne i forbindelse
med deres søns Leif den
Lykkeliges opdagelse af
Amerika for 1000 år
siden, som fejres i syd-
grønland til sommer.
Storbymennesker synes det er synd at udnytte sælen.
Illoqarfissuarmiut puisit pisaasarmata nalligisaqaat.
Niuememii akomusersuineq akiomiarpaat
Inuit issittormiut kattuffiata ICC-p USA-mi ataatsimeeqataanermini ilaatigut
USA-mut Europa-mullu puisit amiinik eqqusseqqusinnginneq akerliliiffigaa
(EE) - Puisinit amiinillu tuni-
sassianik USA-mut Europa-
mullu eqqussueqqusaanngin-
neq pissusissamisuunngilaq,
aammalu nunat inuiinut,
soorlu kalaallinut Inunnullu
allanut eqquilluni.
Taamaammat Inuit issit-
tormiut kattuffiat ICC niuer-
nikkut akomusersuineq, illo-
qarfissuarni uumasunik pin-
ngortitamillu ilisimasaqan-
nginnermit pilersimasoq illu-
atungilemiarlugu iliuuseqar-
poq. Tamanna sapaatip akun-
nerani kingullermi Issittumi
Siunnersuisoqatigiit Was-
hington DC-mi ataatsimiin-
neranni pivoq. Ataatsimiin-
nermi tassani USA-mit,
Canada-mit Danmark-imit,
Norge-mit Kalaallillu Nuna-
annit peqataasoqarpoq.
Ingasattajaartumik
illersuiniat
ICC-p præsidentia Aqqaluk
Lynge allappoq, niuemermi
akornusersuinerit, pingaartu-
mik USA-mi EU-milu atu-
gaasut tamakku ilisimatusar-
nikkut naapertuuttumilluun-
niit tunngavissaqanngitsut.
- Uumasunik nungutaanis-
samut ulorianartorsiunngit-
sunik, sineriammiunut pi-
ngaaruteqaqisunik atorluaa-
niarneq tamatumani pineqar-
poq. Taamaalilluni niueqati-
giiffissuit inuiannguit annik-
itsukkaat piuginnarnissaan-
nut ulorianartorsiortitsipput.
- USA-mi Europamilu pui-
sit amiisa nioqqutigeqqu-
saannginnerat tunngaveqar-
poq, uumasunik illersuinia-
qatigiit ingasattajaartut naa-
lakkersuisut tiguaqqammati-
gik.
- Nunaqarfiit piniartoqar-
fiillu issittumiittut Greenpea-
ce uumasunillu illersuiniat i-
ngasattajaartut illoqarfissu-
armiut uumasut nujuartat pil-
lugit ilisimasaqanngitsut mi-
sigissusiisigut atomerlullugit
ataniutillit naligiinngitsumik
illuatungilerniarpai, Aqqaluk
Lynge tusamiaanermi oqar-
poq.
Inerteqquteqameq
ulorianartorsiortitsivoq
ICC-p isumaa malillugu niu-
ernermi akomusersuineq
issittumi inuiannguanut ulo-
rianartorsiortitsisoq.
Inatsisartut qanittumi a-
taatsimiikkamik Namminer-
somerullutik Oqartussat am-
meriffiutaanut Great Green-
land-imut tapeqqittariaqarsi-
mapput, ukiuni kingullerni
ammit akikilliartomerat pis-
sutigalugu.
Ammit 80-ikkunni akikil-
lingaatsiarlutik 90-ikkunni
akitsoriartulersimagaluarput.
Tamannali qaangiuppoq.
Namminersomerullutik O-
qartussat ukioq manna ukiu-
nilu tulliuttuni piniartut a-
meertarnerinut Qaqortumilu
Great Greenland-ip amemik
tunisassiomeranut 50 milli-
oningajannik tapiissuteqar-
put.
ICC-p Washington DC-mi
ataatsimmeeqataanermini
paasititsiniutigaa, avannaani
nunat inuii nungusaataan-
ngitsumik atorluaasut.
Pinngortitap
pissuseqatigiinnera
Aqqaluk Lynge oqarpoq, Ca-
nada-p Kalaallillu Nunaata
akornanni imaq 4 millionit
missaannik puiseqartoq, tam-
aanilu inuit 60.000-iinnaat
najugaqartut ukiumut
180.000-inik puisittarput.
- Ernumanartortatuaa u-
naavoq puisit amerlinerisa
pinngortitap pissuseqatigiin-
nerani oqimaaqatigiinneq in-
narlemeqarsinnaammat.
Issittumi Siunnersuisoqati-
giit ataatsimiinneranni ICC
immikkut suleqatigiiffimmik
»Task Force«-mik pilersitsi-
voq, taassumalu niuemikkut
akornusersuutit atorunnaar-
sinniarnissaat suliassaraa,
taakku issittumi inuiaqati-
giinnguanik eqquisarmata.
Til krig mod handelsrestriktioner
Inuit-organisationen ICC tager kampen op mod for eksempel forbud mod
import af sælskind til USA og Europa i forbindelse med et møde i USA
(EE) - Importforbudet mod
sælskind og sælprodukter i
USA og Europa er urimelig
og rammer oprindelig folk
som grønlændere og andre
inuit.
Derfor har Inuit-organisa-
tionen ICC prøvet at tage
kampen op mod handelsre-
striktioner, som er blevet til i
storbyernes manglende for-
hold til dyr og natur. Det ske-
te på en høring under Arktisk
Råds møde i Washington DC
i sidste uge. I dette møde del-
tog repræsentatnter fra USA,
Canada, Danmark, Norge og
Grønland.
Rabiate dyrevenner
ICC's præsident Aqqaluk
Lynge skriver, at der ingen
videnskabelig eller fornuftig
grund til disse handelsre-
striktioner, som specielt
USA og EU praktiserer.
- Det drejer sig om bære-
dygtig udnyttelse af ikke
udryddelsestruede dyr, som
små kystsamfund er meget
afhængige af. De store han-
delseblokke truer således
eksistensen af disse små
samfund.
- Forbud mod salg af sæl-
skind i USA og i Europa er
udtryk for at de rabiate dyre-
værnsorganisationer har
regeringerne i deres hule
hånd.
- De små samfund i Arktis
fører en ulige kamp mod
Greenpeace og yderliggåen-
de dyreværnsorganisationer,
som lever af at misbruge uvi-
dende storbymenneskers
følelser om vilde dyr, siger
Aqqaluk Lynge i forbindelse
med høringen.
Forbud - en trussel
ICC mener, at handelssankti-
onerne truer de små arktiske
samfund.
Landstinget har netop her i
Grønland måtte yde en del
ekstra tilskud til hjemmesty-
rets pelsvirksomhed Great
Greenland, efter at priserne
for sælskind er faldet dra-
stisk i de sidste par år.
Efter et dyk igennem fir-
serne var priserne på sæl-
skind ellers på vej op igen i
midten af halvfemserne. Men
det er slut nu.
Hjemmestyret har i år og
det næste år givet næsten 50
millioner kroner i tilskud til
tilskud i forbindelse med
købet af sælskind fra fanger-
ne og produktionen af sæl-
skindene i Great Greenland i
Qaqortoq.
ICC prøver i Washington
DC at gøre opmærksom på,
de oprindelige folkeslag i
nord praktiserer bæredygtig
udnyettelse.
Økologisk balance
Aqqaluk Lynge siger, at der
er fire millioner sæler alene i
strædet imellem Canada og
Grønland, mens der kun bor
60.000 mennesker i området,
som fanger færre end
180.000 sæler.
- Den eneste fornuftige
grund til bekymring er at den
al for store sælbestand kan
forskyde den økologiske
balance, siger Aqqaluk Lyn-
ge.
I forbindelse med mødet i
Arktisk Råd har ICC etable-
ret en særlig arbejdsgrupe,
“Task Force” der har til
opgave at arbejde for at fje-
ren handelsrestriktionerne,
der rammer de små samfund
i Arktis og de grønlandske
fangersamfund i særdeles-
hed.
ASS./ FOTO: LAILA BAGGE HANSEN