Atuagagdliutit - 25.11.1999, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 25. NOVEMBER 1999 • 13
Niueqatigiinnenni suli
amigartooruteqarpugut
Kisiannili nunanut allanut tuniniaaneq siuariarpoq, nioqqutissanillu
eqqussuineq annikilleriarluni
Puisit amii atisaliarineqartartut nunanut allanut
tuniniaasarnerup annertuseriarneranut pissutaaqataapput.
Tamannali ilisimaneqartutut amigartoorutaasarmat
eqqortoq tamarmiunngilaq.
Sælerne leverer stof til moden og er med til at øge
eksporten. Men det er som bekendt kun den halve sandhed
af en underskudsforretning.
(JB) - Nunanut allanut tuni-
niaaneq siuariarpoq, nioqqu-
tissanillu eqqussuineq anni-
killeriarluni. Ukioq manna
ukiup affaani siullermi nuna-
nik allanik niueqateqarneq
pillugti Naatsorsueqqissaar-
tarfiup nalunaarusiaani ta-
manna erserpoq. Taamaak-
kaluartoq Kalaallit Nunaata
nunanik allanik niueqateqar-
nerani 272 millioner koruu-
nit amigartoorutaapput, ki-
sianni 1998-imi ukiup affaa-
nut siullermut naleqqiullugu
47,7 millioner koruunit pit-
sanngoriaataallutik.
Nioqqutissanik eqqussui-
nermi annikilleriaatit anner-
tunermik pisimapput nioqqu-
tissatigut assigiinngitsutigut
aamma aningaasanik niuer-
(JB) - Eksporten stiger, og
importen falder. Det fremgår
af Grønlands Statistik op-
gørelse over udenrigshand-
len i det første halvår i år.
Alligevel har der været et
underskud i Grønlands uden-
rigshandel på 272 millioner
kroner, men i forhold til
første halvår 1998 er der tale
om en forbedring på 47,7
millioner kroner.
Faldet i importen er ho-
vedsagelig sket indenfor
importområdet diverse varer
og transaktioner, som vi ikke
kan komme nærmere ind på,
bortset fra, at nedgangen her
var 34 millioner kroner.
Maskiner og transportmidler
er faldet med 25 millioner
kroner. Til gengæld har der
været en stigende import på i
alt 48 millioner kroner
indenfor næringsmidler og
levende dyr, drikkervarer og
tobak, råstoffer og ikke spi-
selige (undtaget brændsel)
samt bearbejdede varer,
hovedsageligt halvfabrikata.
Fisk og rejer
I første halvår af 1999 eks-
porterede Grønland for 767
millioner kroner varer. Det er
en stigning på cirka 21 milli-
oner kroner i forhold til
første halvår sidste år. Frem-
gangen svarer til knap tre
procent.
Størstedelen af eksports-
tigningen stammer ikke
uventet fra fødevarer (næ-
ringsmidler og levende dyr).
Alene fra dette område eks-
porteredes der 732 millioner
kroner - eller 95 procent af
nikkut, tamannali maani sam-
missanngilarput, oqaatigiin-
nassallugu 34 millioner ko-
ruunit annikilleriaataasima-
sut. Maskiinat assartuutillu
eqqunneqartut 25 millioner
koruuninik nalikilleriarsi-
mapput. Akerlianik eqqunne-
qartut 48 millioner koruuni-
nik amerleriarsimapput, tas-
saasut inuussutissat uuma-
sullu uumassusillit, imigas-
sat tupallu, aatsitassat neri-
neqarsinnaanngitsullu (i-
kummatissat pinnagit) kiisa-
lu nioqqutissat suliarineqar-
simasut, pingaartumik sa-
naartukkat inaarsarneqar-
tussat.
Aalisakkat raajallu
1999-ip ukiuata affaani siul-
den samlede vareeksport.
Dette område består næsten
udelukkende af fisk og
krebsdyr, og stigningen i
eksporten er 37,7 millioner
kroner.
For råstoffer (undtaget
brændsel) er eksporten steget
med fire millioner kroner,
mens der har været tale om et
fald på 22 millioner kroner
på flere andre områder - her-
under mineralske brændsels-
og smørestoffer med i alt 13
millioner kroner.
Handelsbalancen
Ser vi på udviklingen i han-
delsbalancen, har der været
underskud i alle de opførte år.
I 1996 var underskuddet
340,7 millioner kroner, i 1997
157,6 millioner kroner, i 1998
320 millioner kroner og i
1999 272,3 millioner kroner.
I Grønlands Statistiks
opgørelse over udenrigs-
handlen fremstilles på en
særskilt tabel import og eks-
port indenfor de enkelte
vare-genrer. Og det kan godt
blive til en lille solstrålehi-
storie. Heraf fremgår nemlig,
at hele tre eksportområder
bidrager positivt til beta-
lingsbalancen. Det er som
bekendt fisk, kredsdyr, blød-
dyr og hvad det nu hedder
med 728,5 millioner kroner i
første halvår i år (import
2,9). Det er huder, skind og
pelsskind med 8,9 millioner
(import 0,1), og det er malm
og metalaffald 7.000 kroner
(import 0). I 1998 kunne vi
desuden bryste os af at eks-
portere flere foderstoffer,
lermi Kalaallit Nunaat nioq-
qutissanik 767 millioner ko-
ruuninik nalilinnik nunanut
allanut tunisaqarpoq. Siorna
taamaalineranut naleqqiullu-
gu 21 millioner koruunit
amerleriaataapput. Siuariaal-
lu 3 procentiuvoq.
Nunanut allanut tunineqar-
tut qaffariaataat soorunami
pivoq nerisassatigut (inuus-
sutissat uumasullu uumassu-
sillit). Taakkunannga nuna-
nut allanut tunineqarput 732
millioner koruuninik nalillit -
imaluunniit nunanut allanut
tunineqartut 95 procentii.
Tassaanerupput aalisakkat
qaleruallillu, qaffariaataallu
37 millioner koruuninik na-
leqarpoq.
Aatsitassanik (ikummatis-
end vi importerede, nemlig
3,9 millioner kroner mod en
import på 1,9 millioner kro-
ner.
sat ilanngunnagit) nunanut
allanut tunisineq 4 millioner
koruuninik qaffariarpoq, tu-
nisalli allat 22 millioner ko-
ruuninik appariarlutik - ilan-
ngullugit ikummatissat uu-
liaterutissallu nunamit pisut
13 millioner koruuninik an-
nikilleriarsimasut.
Niuernerup
oqimaaqatigiinnera
Niuernerup oqimaaqatigiin-
nerata ineriartomera qimer-
luussagutsigu, ukiuni naat-
sorsuiffiusuni tamani ami-
gartoortoqarpoq. 1996-imi
amigartoorutaapput 340,7
millioner koruunit, 1997-imi
157,6 millioner koruunit,
1998-imi 320 millioner ko-
ruunit kiisalu 1999-imi 272,3
millioner koruunit.
Nunanut allanut niuerne-
rup naatsorsornerani Naat-
sorsueqqissaartarfimmit pi-
suni nioqqutissat assigiin-
ngitsut eqqussorneqartut nu-
nanullu allanut tuniniarne-
qartut tabelimi immikkut it-
tumi nalunaarsorsimapput.
Tamannalu qiimmannartor-
taqarpoq. Tassani takuneqar-
sinnaavoq akiliisinnaanerup
oqimaaqatigiissinnerani nu-
nanut allanut tunineqartartut
pingasut iluaqutaalluartut.
Ilisimaneqartutut tassaapput
aalisakkat, qaleruallit assigi-
saallu, ukioq manna ukiup
affaani siullermi tunineqar-
nerminni 728,5 millioner ko-
ruuninik naleqarsimasut (eq-
qunneqartut 2,9). Ammit
meqqullit meqqoqanngitsul-
lu 8,9 millioner (eqqunne-
qartut 0,1), aatsitassat savi-
mernillu igitassat 7.000 ko-
ruunit (eqqunneqartut 0).
1998-imilu tulluusimaaruti-
gisinnaavarput nerukkaatis-
sat nunanut allanut tunine-
qartut eqqunneqartunit amer-
lanerusimammata, tunine-
qartut 3,9 millioner koruuni-
nik naleqarlutik, eqqunne-
qartullu 1,9 millioner koruu-
ninik naleqarlutik.
Sapaatiummat 21. november nalunaaqutaq qulingiluanut palasinngortut aqqanillit ukiuni marlunni ilinniareerlutik
Nuummi Hans Egedep Oqaluffiani palasinngortinneqarput. Tulleriinngikkaluarlutik tassaapput:
Søndag den 21. november klokken ni blev 11 nye præster efter en 2-årig uddannelse ordineret fra Hans Egedes Kirke
i Nuuk. De 11 er i vilkårlig rækkefølge:
Rosa Kristiansen, Magdaline Siegstad, Gedion Rosing, Oline Berthelsen, Isak Davidsen, Marianne Platou Olsen,
James O. Ignatiussen, Juanna Platou, Bendt Kristiansen, Imaka Eliassen og Ludvig Fleischer.
Stadig underskud
på handelsbalancen
Men der har været fremgang for eksporten og
nedgang i importen
ASSJ FOTO: LAILA BAGGE HANSEN