Atuagagdliutit - 25.11.1999, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
SISAM AN NGORNEQ 25. NOVEMBER 1999 • 11
Danmark-imi meeqqat meeqqerinniittut allaat meeraqamminnik atornerluisarput.
Tamanna katsorsaanissaq eqqarsaatigalugu eqqumaffigisariaqartoq cand. psych.
Mimi Strange isumaqarpoq.
Selv i børnehavealderen ser man børn i Danmark, som krænker andre børn seksuelt.
Det bør man være opmærksom på i behandlingsmæssig øjemed,
mener cand. psych Mimi Strange.
Børn sexmisbrager børn
I Europa ser man flere og flere tilfælde af børn, der
udøver seksuelle overgreb på andre børn. Det bør man
være opmærskom på, mener Mimi Strange
Meeqqat meeraqamminnik
atomerluisartut
Europami meeqqat meeraqamminnik kinguaassiutitigut
atomerluisartut amerliartorput. Tamanna
eqeersimaffigisariaqartoq Mimi Strange oqarpoq
1 NUUK(LRH) - Ukiuni ki-
NUUK(LRH) - Noget af det
vigtigste man i de senere år
er blevet mere og mere
opmærskom på i forbindelse
med seksuelle overgreb på
børn, er børn, der udøver
overgreb på andre børn, for-
tæller cand.psych Mimi
Strange.
Mimi Strange, som deltog
på den store konference om
seksuelt misbrug af børn,
mener, at det er en oplysning,
der er vigtig at holde sig for
øje, fordi man på den bag-
grund kan sætte tidligt ind
med behandling af krænke-
ren.
- Jeg har netop deltaget i
en konference i Israel, hvor
en engelsk kollega offentlig-
gjorde en undersøgelse, som
viser, at 30-50 procent af
børnene krænkede andre
børn. Samme tal iøvrigt som
i USA. Det er bøm under 18
år og meget yngre, siger
Mimi Strange.
- Bøm har en naturlig sek-
sualitet. Vi har sikkert alle
leget dokor, da vi var bøm.
Men hvis man bliver
opmærksom på en 10-årig
dreng, som udøver avanceret
sexlege med en 4-årig skal
man sætte ind.
Offer og krænker
- Og det er nemmere at møde
den 10-årig dreng som et
offer i behandlingsøjemed,
hvorimod det bliver sværere
at fastholde ham som offer,
når han er 17 eller 20 år, for
så ser man ham mere som en
krænker. Derfor bør vi være
opmærksomme på den
oplysning, for jo tidligere vi
ser dem, jo nemmere er det at
få dem ind i en behandling,
siger Mimi Strange.
På konferencen om seksu-
let misbrug af børn holdt
Mimi Strange udover oplæg
om grænseoverskridende
adfærd hos bøm og voksne
og om straf og behandling-
også workshops om signaler
om misbrug og signalement
af en krænker.
- Det er også vigtigt at
være opmærksom på, at ofre
og krænkere hænger sam-
men, så der bliver behand-
ling af både offer og kræn-
ker. De fleste krænkere har
en tilknytning til barnet. Der-
for er det vigtigt, at barnet
møder krænkeren for at få en
undskyldning eller for at for-
stå, at ansvaret for krænkel-
sen er krænkerens og ikke
barnets. Det er min erfaring,
at det hjælper børn bedst
muligt, at krænkeren tager
ansvaret. Det skal naturligvis
foregå under kontrollerede
former med en teapeut til ste-
de.
- Det er ikke altid det kan
lade sig gøre, fordi krænke-
ren her i Europa oftest
benægter hårdnakket. Men
jeg kan forstå, at det ikke er
tilfældet i Grønland. Anni
Troelsens undersøgelse
viser, at omkring halvdelen
af krænkeme tilstår fuldt ud,
mens resten tilstår delvist.
Det synes jeg er et godt
udgangspunkt for behandling
af både krænker og offer,
siger Mimi Strange.
- Det er simpelthen den
bedste måde at undgå flere
krænkelser på, siger hun.
Pædofil og krænker
Mimi Strange mener det vig-
tigt at være opmærskom på,
at der er forskel på en kræn-
ker og pædofile. De pædofi-
les seksualitet hænger nøje
sammen med børn, mens
krænkeren oftest har seksuel-
le relationer til voksne.
- En krænker, krænker
sjældent mere end et barn.
Det kan dreje sig om voksne,
der er ude i en meget massiv
krise eller som selv har været
omsorgssvigtede som bøm.
Faktisk viser det sig, at
omsorgssvigtede børn oftere
bliver misbrugte, siger Mimi
Strange.
- Selvom vi ved meget lidt
om krænkeren, så drejer det
sig oftest om ensomme voks-
ne, som mangler voksenkon-
takt og som har svært ved at
komme i kontakt med andre
voksne.
- Og når jeg siger, at den
voksne har et følelsesmæs-
sigt forhold til barnet, bety-
der det ikke nødvendigvis, at
det er et barn han er i familie
med. Her i Danmark har vi
haft flere forhold, hvor
pædagoger har forgrebet sig
på børn i daginsitutioneme.
Det kan være et barn den
voksne møder i spillehaller
eller sportshaller. Mange
bøm er i dag mange steder
end hjemme og har mange
voksenkontakter. Så det bed-
ste forældre kan gøre er at
tale med deres børn, at have
et godt forhold til sine bøm,
at have sit barns fortrolighed
og at vide, hvem ens bøm er
sammen med.
Børn kan lide krænkeren
Mimi Strange mener også, at
det er vigtigt, at man i de
seneste år er nået frem til en
forståelse af, at bøm kan lide
krænkeren.
- Mange krænkere er søde
ved børnene og giver dem
også noget positivt. Så barnet
synes ikke kun, at krænkeren
er dum. Hvis ens far er kræn-
keren, kan barnet ikke blot
holde op med at elske sin far.
Det er vigtigt, at man har det
med i sin behandling af både
offer og krænker. Og min
erfaring er, at hvis far und-
skylder over for barnet, og
der iøvrigt kommer en
behandling igang, så kan far
og barn godt få et fornuftigt
forhold til hinanden igen,
siger Mimi Strange.
± ngullerni meeqqanik kingu-
3 aassiutitigut atornerluisar-
| nermi meeqqat meeraqam-
I minnik kinguaassiutigut a-
£ torluisarnerat eqeersimaarfi-
§ gineqaleriartuinnartoq, cand.
g psych. Mimi Strange oqalut-
| tuarpoq.
f Mimi Strange meeqqanik
| kinguaassiutitigut atomerlui-
§ sameq pillugu ataatsimeersu-
§ arnermi peqataavoq, isuma-
| qarporlu tamatuma nakkuti-
» gineqarnera annertusisari-
aqartoq, tamanna tunngavi-
galugu atomerluisartut siu-
sissukkut katsorsarneqarsin-
naammata.
- Israel-imi ataatsimeersu-
arnermut peqataaqqammer-
punga, tassanilu uattut sulia-
lik tuluk misissukkaminik
saqqummiussaqarpoq, meeq-
qat atornerlugaasimasut SO-
SO procentiisa meeraqatitik
atornerluttaraat. Tassa USA-
mi kisitsisit amerlaqataannik.
Meeqqat taakku 18-it inorlu-
git ukioqartarput nukarleru-
jussuusarlutillu, Mimi Stran-
ge oqarpoq.
- Meeqqat inunnguutsi-
minnik atoqateqarusussuse-
qartarput. Tamatta meeraa-
gallaratta nakorsaasaartaru-
narpugut. Kisianni nukappi-
aqqap qulinik ukiullip sisa-
manik ukiulik atoqatigigaa
malugigaanni tamanna ar-
laannik iliuuseqarfigisaria-
qarpoq.
Atomerlutaq
atomerluisorlu
- Nukappiaraq qulinik ukiu-
lik katsorsaanissaq eqqarsaa-
tigalugu atomerlugaasimasu-
tut isigiuminarnerusarpoq,
17-inik 20-inilluunniit uki-
oqalerluni atornerlugaasima-
sutut pineqarani pinerliisutut
piuminarnerusarami. Taa-
maammat paasisaq taanna
eqqumaffigisariaqarparput,
tassami siusissukkut malu-
gisinnaagutsigu katsorsaa-
nissaq ajornannginneruler-
tarpoq, Mimi Strange oqar-
poq.
Meeqqat kinguaassiutiti-
gut atornerlunneqartarnerat
pillugu ataatsimeersuamermi
Mimi Strange saqqummius-
sigami meeqqat inersimasul-
lu killissartik qaangerlugu
pissusilersortarnerat aamma
pineqaatissiisarneq katsor-
saasarnerlu pillugit sammi-
vai, tamatumalu saniatigut
atornerlugaanermut takussu-
tissanik atornerluisullu qa-
noq ittuuneranik sammisa-
qartitsilluni.
Aamma atornerlun-
neqartup atornerluisullu ata-
qatigiinnerat, taamaalillutillu
katsorsartariaqarnerat eqqu-
maffigissallugu pingaarute-
qarpoq. Atomerluisut amer-
lanersaat meeqqamut ator-
nerlukkaininnut atassuteqar-
tuusarput. Taamaammat
meeqqap atornerluisuminik
naapitsilluni utoqqatserfigi-
neqamissaa imaluunniit aki-
sussaaffik meeqqamiinnani
atornerluisumiimmat paasis-
sallugu pingaaruteqarpoq.
Misilittakkakka malillugit a-
kisussaaffiup atornerluisu-
miinneranik meeqqat paasin-
nitinneqartarnertik iluaquti-
gisarpaat. Tamanna sooruna-
mi nakkutigisamik pisussaa-
voq.
- Tamanna amerlanertigut
ajornakusoortarpoq, tamaa-
nimi Europa-mi atornerlui-
suusimasut misiartartorujus-
suupput. Paasivarali Kalaallit
Nunaanni taamaanngitsoq.
Anni Troelsen-ip misissu-
gaasigut paasivarput, ator-
nerluisimasut affaat tamak-
kiisumik nassuertartut, sin-
neri ilaannaasumik nassuer-
tarlutik. Tamanna atomerlui-
sumik atomerlunneqartumil-
lu katsorsaaniamermi aallaa-
vittut pitsaasuutut isigaara,
Mimi Strange oqarpoq.
- Tamanna atornerluinerit
amerlinissaannut pinaveer-
saartitsinermi pitsaalluinnar-
tuuvoq, oqarpoq.
Meeqqanik kaj ungertut
atornerluisartullu
Mimi Strange-p pingaartip-
paa erseqqissaatigissallugu
atomerluisartut meeqqanillu
kinguaassiutitigut atoqa-
teqarnissamut kajungerisallit
assigiinngitsuummata. Ki-
ngulliit meeqqanuinnaq ka-
jungertuusarput, atornerluisi-
masullu amerlanertigut iner-
simasunik atoqateqartarlutik.
- Atornerluisoq qaqutigu-
innaq meeqqap ataatsip sani-
atigut amerlanerusunik ator-
nerluisarpoq. Atornerluisoq
tassaasinnaavoq inersimasoq
ajornartorsiortorujussuaq i-
maluunniit meeraagallarami
paaqqutarinerlunneqarner-
mik misigisaqarsimasoq.
Paasineqarsimavormi meeq-
qat paaqqutarinerlunneqartut
amerlasuut atomerlunneqar-
tarsimasut, Mimi Strange
oqarpoq.
- Atomerluisut ilisimasa-
qarfigivallaanngikkaluarpa-
gut, kisianni akuttunngitsu-
mik tassaasarput inersimasut
kiserliortut inersimasoqam-
minnik attaveqanngitsut atta-
vissaaleqisullu.
- Oqarumalu inersimasup
meeraq misigissuseqarfigisa-
raa, imaattariaqanngilaq
meeraq taanna ilaqutarigaa.
Tamaani Danmark-imi arla-
leriarluni meeqqerivinni pe-
rorsaasut meeqqanik atorlui-
simasut tusartarpavut. Mee-
raq aamma tassaasinnaavoq
inersimasup pinnguartarfim-
mi timersortarfimmiluunniit
naapissimasaa. Ullumikkut
meerarpassuit angerlarsima-
annaratik allarpassuamik or-
nigassaqarput, inersimasor-
passuarnillu attaveqartarlu-
tik. Taamaammat angajoqq-
aanut pitsaanerpaassaaq
meeqqatik attaveqarfigillua-
runikkit, tatiginartuugunik
paasisarunikkulu kikkut ila-
gisarneraat.
Atornerluisoq
nuannarisarpaat
Aamma Mimi Strange-p pi-
ngaartippaa, ukiuni kingul-
lerni paasineqarsimammat,
meeqqat atornerluisitik nu-
annarisaraat.
- Atomerluisut amerlasuut
meeqqanut pitsaasuusarput
misigisaqartitsilluartarlutillu.
Taamaammat meeqqat ator-
nerluisitik uumigiinnartanngi-
laat. Atornerluisoq meeqqap
ataatarisimaguniuk, imaalial-
laannaq asajunnaarsinnaan-
ngilaa. Atomerlugaasup ator-
nerluisullu katsorsameqame-
rini tamatuma ilaatinnissaa
pingaaruteqarpoq. Misilittak-
kakkalu malillugit ataataasup
qitomani utoqqatserfigisima-
gaangamiuk katsorsaanerlu
aallartinneqarluni, illuatu-
ngeriit imminnut attaveqarfi-
gilluarsinnaaqqilertarput, Mi-
mi Strange oqarpoq.
FILMINIK ERSERSAANEQ
FILMFREMKALDELSE
Filmiutitit uatsinnut nassiutikkit, ullormilu
tiguneaarfianni ingerlaannaq ersersassavavut,
aqqutillu siulliit aqqutigalugit utertissallugit!
Assit pappiarat Kodak Royal Papir
atorlugit ersersarneqartarput, 10 x 15cm-inik
angissuseqarfillugit.
Tassani filmit 35 mm-it, Type 135-it, kisimik pineqarput.
Send dine film til os, vi laver dem samme
dag, som vi modtager dem og returner med
først mulige forbindelse!
Vi fremstiller billederne på
Kodak Royal Papir i 10 x 15 cm.
Gælder kun 35 mm film. Type 135.
Paasiniaallutit sianerit!
Ring og hør nærmere!
ILULISSAT RADIO & TV
v/Frank Bagger
POSTBOKS 1502 • 3952 ILULISSAT
TLF. 94 46 01 • FAX 94 46 15
Panasonic/Teclmies
Center