Atuagagdliutit - 25.11.1999, Blaðsíða 10

10 • TORSDAG 25. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Pissusissaringisamik angutit toqusartut amerlanersaapput
Pissutsit ajortut ajunngitsullu eqqarsaatigalugit »Innuttaasut nikerarnerat« pillugu Naatsorsueqqissaartarfiup
kisitsisitigut takussutissiaa atuagassatut inassutigiuminartuuvoq
Selvmordskvotienter for mænd og kvinder 1990-1998.
(JB) - Kalaallit Nunaanni in-
nuttaasatut amerlassusaat al-
lanngorarpallaanngilaq, ki-
sianni innuttaasut 1998-imi
nooramerat pillugu Naatsor-
sueqqissaartarfiup naatsor-
suisimanera atuagassaavoq
pissanganartoq. Assersuuti-
galugu amat malunnaatilim-
mik ikinnerussuteqarput. Nu-
na tamakkerlugu angutit
3.763-inik arnanit amerlane-
rupput. Angutit amerlaneru-
nerat pissuteqarpoq »Kalaal-
lit Nunaata avataani inun-
ngorsimasut« amerlanerune-
rannik, (2.648), aammali
»Kalaallit Nunaanni inun-
ngorsimasut« angutit amerla-
nerussuteqarput. Tamatuma-
ni angutit 1.115-inik arnanit
amerlanerullutik.
»Kalaallit Nunaata avataani
inunngorsimasuni« angutit ar-
nallu annertuumik assigiin-
ngissuteqarnerat aatsaat ma-
lunniuttarpoq ilinniagaqame-
mp kingoma, imaluunniit su-
liffimmik aallartitsinerup ki-
ngoma. Ukioqanngitsuniit 19-
inut ukiulinnut nukappiaqqat
amerlanerussuteqalaaraluar-
put, taakkuli amerlavallaan-
ngillat. 20-24-nik ukioqaler-
nermit pissutsit allanngoriar-
tulerput, assigiinngissutaallu
annertunerpaalersarpoq 50-
54-inik ukiulinni, tassanilu
Kalaallit Nunaata avataani
inunngorsimasut angutit 681-
inik amerlassuseqartut amat
197-inik amerlassuseqarput.
Innuttaasulli amerlassusaat
aamma allanit sunnerneqar-
tarpoq. Kalaallit Nunaanni
najugallit pisoqaliartortillu-
git, taava Kalaallit Nunaanni
inunngorsimasut avataanilu
inunngorsimasut amerlassu-
saasa assigiinngissutaat al-
lanngoriartortarpoq.
Qallunaat Danmark-imi
utoqqaanerulers arput
Kalaallit Nunaata avataani
inunngorsimasut 25-30-nik
aamma 55-60-inik ukiullit
pingaartumik Kalaallit Nu-
naannut nunasinissartik toq-
qartarpaat. Tamatuma ki-
ngoma sukkasuumik ikiliar-
tulersarput. 50-54-inik ukiul-
lit 900-ngajannik amerlassu-
seqartut aamma 55-60-inik
ukiullit 550-inik amerlassu-
seqartut, ukiut tallimat qaa-
ngiunneri tamaasa amerlas-
susaasa affaat sinnertarpaat,
taamalu 65-70-inik ukiullit
100-t inulersimavaat, ukiullu
tallimat qaangiummata 26-t
kisimik kiserngorussimap-
put. 1998-imi 90-it taakkulu
sinnerlugit ukiulinnik peqan-
ngilaq, 85-89-inik ukiullit
pingasuinnaallutik, arnat
marluk angullu ataaseq.
Kalaallit nunatsinni inun-
ngorsimasut sivisunerusumik
inuusarput - Kalaallit Nu-
naanni. 85-89-inik ukiullit
63-iupput, 90-illu sinnerlugit
ukiullit 16-iullutik.
Innuttaasut amerlassusian-
nik Naatsorsueqqissaartar-
fiup nalunaarsuinerani 30-
34-nik ukiullit nunatsinni
inunngorsimasut amerlaner-
saapput. Tassalu 1970-ikkut
missaanni inunngorsimasut
taamanikkulli amerlanerus-
suteqalereerput.
Inunngortartut ikilisut
Meeqqat Kalaallit Nunaanni
inunngortartut ikiliartorput,
ukiunilu tulliuttuni pissutsit
taamaaginnarnissagunarput.
Naatsorsueqqissaartarfik na-
lunaarpoq meeqqat 986-it
1998-imi inunngorsimasut,
1997-imi inunngorsimallutik
1.100-t. 1995-imi inunngor-
simapput 1.120-t, 1996-imilu
inunngorsimallutik 1.066-it.
Inunngortartut »naggoris-
suserlu« pillugit tabelit arla-
qarput, tamaasalu eqqartor-
nissaat ingasappallaassaaq.
Nalunaarutigisinnaavarpulli
15-19-inik ukiullit 88-inik
meerartaarsimasut, 20-24-
nik ukiullit 248-nik, 25-30-
nik ukiullit 208-nik, 30-34-
nik ukiullit 244-nik, 35-39-
nik ukiullit 163-inik, 40-44-
nik ukiullit 28-nik, kiisalu
utoqqasaanngulersut 45-49-
nik ukiullit tallimanik mee-
rartaarsimallutik.
Ilanngullugu oqaluttuari-
sinnaavarput Kalaallit Nu-
naanni inunngortut anaanan-
ngortut avataaneersunit ag-
guaqatigiissillugu nukarliu-
laartartut. Kalaallit anaanan-
ngortartut agguaqatigiissillu-
gu siullermeerlutik meerar-
taartarput 26-nik ukioqarlu-
tik, nunattalu avataani inun-
ngortut 30,3-nik ukioqarlutik
siullermeerlutik meerartaar-
tarlutik.
Ukiumi siullermi
toqusartut ikiliartortut
1982-ip kingornagut naalu-
ngiarsuit toqusartut malun-
naatilimmik ikiliartorsimap-
put. Taamani naalungiarsuit
40-t ukiumi siullermi toqup-
put, tamatumali kingoma iki-
liartorsimallutik. 1998-imi
naalungiarsuit ukiumi siul-
lermi toqusut 21,3-nik amer-
lassuseqarput.
Ukiulli ilaanni amerleriar-
tarsimapput. 1990-imi aam-
ma 1991-imi ilimanarsivoq
amerliartulersut, kisiannili
1992-imi ikileriarujussuarput,
ikinnerpaagamik »taamaal-
laat« 13-it toqusimallutik.
Nukappiaqqat niviarsiaq-
qallu toqusartut imminnut
assersuutissagaanni paasi-
narsivoq niviarsiaqqat ukiu-
mi siullermi toqusartut nu-
kappiaqqanit amerlanerusut.
Pissutsilli allanngorluarsin-
naapput, tassami 1997-imiit
1998-imut nukappiaqqat
ukiumi siullermi toqusartut
amerlisimammata.
Pissusissarinngisamik
angutit toqusamerat
Naatsorsueqqissaartarfiup ta-
kussutissiorsimavai pissusis-
sarinngisamik toqusartut, qa-
noq ukioqarnerat, amaane-
rat/angutaanerat sumilu
inunngorsimanerat tunnga-
vigalugit.
Ilaatigut tassani erserpoq
103-t pissusissarinngisamik
toqusimasut.
Erseqqinnersaavoq angutit
taamatut pissusissarinngisa-
mik pingaartumik toqusartut.
Angutit 82-it arnallu 21-t
taamatut toqquteqarsimap-
put. Agguataamerisa innut-
taasut agguataarsimanerat
malippaat.
Nunatta avataani inun-
ngorsimasut taama pissusis-
sarinngisamik toqusarput 25-
29-nik ukioqarlutik. 1998-
imi angutit arfineq-marluk
arnarlu ataaseq nunatta ava-
taani inunngorsimasut taa-
matut toqquteqarsimapput.
Imminortarneq
1990-imu naleqqiullugu im-
minortartut ikileriarsimap-
put. Inuit 100.000-inik amer-
lassuseqaraangata 1990-imi
imminortut 193-inik amer-
lassuseqarput, 1998-imilu
160-inik amerlassuseqarlu-
tik. 1995-illi kingorna immi-
nortartut amerliartorusaarsi-
mapput. 1998-imi Kalaallit
Nunaanni inuit 56-it immi-
norput.
Nukappiaqqat/angutit im-
minortartut amerlanempput,
1998-imilu niviarsiaqqat/ar-
nat inuit tusintiugaangata 30-
t amerlaqataat imminorsi-
mallutik.
Ikke-naturlige dødsfald
rammer mest mændene
Grønlands Statistik »Befolkningens bevægelser« er et
anbefalelsesværdigt talværk på godt og ondt
Pr. 1.000 levendefødte
1980-1998-imut naalungiarsuit toqusartut amerlassusaat.
Udviklingen i spædbørnsdøde ligheden 1980-1998.
(JB) - Der er ikke noget stort
udslag i befolkningstallet i
Grønland, men Grønlands
Statistiks opgørelse af
Befolkningens bevægelser i
1998 er alligevel interessant
læsning. For eksempel er der
et markant underskud af
kvinder. På landsbasis er der
3.763 flere mænd end kvin-
der. De fleste af mændenes
overtal stammer fra gruppen
»født udenfor Grønland«
(2.648), men også blandt
personer »født i Grønland«
er der en overvægt af mænd.
Her er der tale om 1.115 fle-
re mænd end kvinder.
Den store forskel på antal-
let af mænd og kvinder
blandt de »fødte udenfor
Grønland« begynder først at
vise sig efter uddannelse
eller ved starten af det arbej-
dende liv. Ganske vist er der
en lille overvægt af drenge
fra 0 til 19 år, men det er ikke
meget. Allerede fra 20-24 år
begynder der at sket noget,
og forskellen topper i 50-54
års alderen, hvor der er 681
mænd og 197 kvinder født
udenfor Grønland.
Men folketallet påvirkes
også på andre måder af den
sammesatte befolkning. Når
menneskene i Grønland
kommer op i årene, så ænd-
res forholdet mellem antallet
af dem, der er født med
Grønland under huden, og
dem, der ikke er.
De dansk-fødte bliver
gamle i Danmark
Af dem, der er født udenfor
Grønland, er det især folk fra
25-30 år til 55-60 år, der væl-
ger at tage til Grønland. Her-
efter begynder det at tynde
ud, og det går stærkt. Mens
der er næsten 900 50-54 åri-
ge og 550 55-60 årige, bliver
tallet mere end halveret hvert
femte år. for de 65-70 årige
er der ikke engang hundrede
tilbage, og fem år senere
holder kun 26 ud endnu. Der
var ingen 90-årige eller der-
over i 1998, og for de 85-89
årige, var der kun tre tilbage,
to kvinder og én mand.
De grønlandskfødte holder
længere - i alt fald i Grøn-
land. Her var der 63 85-89
årige og 16 over 90.
Det 30-34 årige grøn-
landskfødte er den største
gruppe i Grønlands Statistiks
tabel for middelfolketallet.
Der er altså årgangene om-
kring 1970, som allerede
dengang tegnede til at blive
en folkerig periode.
Der fødes færre
Der fødes færre og færre
børn i Grønland, og den ten-
dens ser ud til at fortsætte i
årene, der kommer. Grøn-
lands Statistik oplyser, at der
i 1998 blev født 986 børn,
mens tallet for 1997 var
1.100. I 1995 blev der født
1.120, og i 1996 så kun 1.066
dagens lys.
Der er adskillige tabeller
om fødsel og fertilitet (frugt-
barhed), og det vil føre for
vidt at komme ind på dem
alle. Men vi kan oplyse, at de
15-19 årige har født 88 børn,
de 20-24 årige 248, de 25-30
årige 208, de 30-34 årige
244, de 35-39 årige 163, de
40-44 årige 28, mens der i
den seje ende har været fem
fødsler med 45-49 årige
mødre.
Vi kan også fortælle, at
mødrenes gennemsnitsalder
ved fødslen er lidt lavere for
de i Grønland fødte end for
dem udefra. De grønlandske-
fødte mødre er gennemsnit-
ligt 26 år ved første fødsel,
mens mødre født udenfor
Grønland er 30,3 år i gen-
nemsnit ved første fødsel.
Færre og færre dør det
første år
Siden 1982 er der sket et
klart fald i spædbørnsdøde-
ligheden. Dengang døde 40
spædbørn i løbet af det første
leveår, og siden er det gået
nogenlunde støt nedad. I
1998 døde 21,3 barn i løbet
af det første år.
Men der har været pukler
undervejs. lårene 1990 og
1991 så det ud til, at der var
en stigning på vej, men så
allerede i 1992 dykkede tallet
til det hidtil laveste nogensin-
de med »kun« 13 døde.
Sammenligner man døde-
ligheden for drenge og piger,
viser det sig, at pigebørn har
en højere dødelighed i det
første leveår end drenge.
Men det er et forhold, der
godt kan ændres, idet der fra
1997 til 1998 har været en
stigning i alle former for
dødelighed for drenge det
første leveår.
Mænd dør ikke-naturligt
Grønlands Statistik har opstil-
let en tabel over de ikke-
naturlige dødsfald fordelt på
alder, køn og fødested.
Heraf fremgår blandt
andet, at der i alt var 103
ikke-naturlige dødsfald.
Den klareste tendens viser,
at det primært er mænd, der
dør på den måde. I alt har 82
mænd og 21 kvinder fået
afbrudt livet på en ikke-
naturlig måde. Fordelingen
på aldersgrupperne følger
stort set befolkningstallet.
Blandt mennesker født
udenfor Grønland sker de
første unaturlige dødsfald
ifølge opgørelsen i alders-
gruppen 25-29 år. Syv mænd
og en kvinde født uden for
Grønland døde en unaturlig
død i 1998.
Selvmord
Set i forhold til 1990 er der
sket et fald i antallet af selv-
mord. Med 193 pr. 100.000
indbyggere i 1990 er tallet i
1998 160. Fra 1995 har der
dog været en støt stigning i
antallet af selvmord. I 1988
begik i alt 56 personer selv-
mord i Grønland.
Det er altovervejende
drenge/mænd, der rammes,
mens piger/kvinder i 1998
begik lidt under 30 selvmord
pr. tusinde.