Atuagagdliutit - 30.12.1999, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 30. DECEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikklkkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngomeq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 39
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
Elise Bruun, lokal 21
ANNONCET/ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Utertox Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
Mobil 21 40 84 68
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 30
Ukiut tusintillit nikinnerat - nuannaarfissaq
AG-p kikkut tamaasa ukiortaamik pit-
saasumik pilluamartumillu qamannga
pisumik kissaappai.
Ukiortaaq qanorluunniit pisoqarfiussa-
galuarpat aaqqissuisut neriuutigaat
amerlanerit pitsaassasut. Misigisatoq
suut tamarmik pitsaanerulissasut. Ukiu-
mi nutaami ajomartorsiutaasartut iluarsi-
artortissagigut, isumalluamermik atorfis-
saqartitatsinnik inissaqartitsissasugut.
AG inussiamersunik ukiortaamut pil-
luaqquneqaqattaarpoq. Amerlanerit julli-
mi ukiortaassamilu pilluaqqussutinik
naqiteriikkanik nassiussillutik. Nuan-
naarutigaagullumi. Allalli ilumoornerul-
lutik allakkanik e-mail-inilluunniit nassi-
ussisarput, pitsaasumik ingerlatitseqqin-
nissatsinnik qiimmassaallutik - allatullu.
Tamakku qujamasuutigaavut. Eqqaa-
maneqarluni nuannerpoq, nuannerporlu
aviisip sulisuisa suliaannik iluarinnillutik
nuannarinnittoqarmat.
Ilaat kusanarluinnartunik ilusilersuillu-
tik AG ukiuni tusintilikkaani tullerni
ajunnginnerpaanik kissaappaat. Siumut
isigineruvoq, aviisillu ataqqisaasutoqqap
tamanna nuannarilluinnarpaa. Ukiulli
tusintikkaat maanna aallartinnerpat?
Nalliuttorsiomissanillu aallartittunik iso-
rinnittut malillugit aatsaat ukioq ataaseq
utaqqeqqaassanerpugut?
INTERNET-IMI qallunaallu aviisiini
atuarsinnaasagut malillugit ilaat isuma-
qarput ukiut tusintillit nutaat aqaguagu
aallartissasut, allat uteriisertuartut aatsaat
ukioq ataaseq qaangiuppat aallartissasut.
Kingulliit oqarput ukiunik kisitseriaa-
seq ukioq 1-imik aallartittut, taamaattu-
millu ukiut 2000-it aatsaat ingerlareersi-
massasut ukioq 2000 naappat. Taamaat-
tumillu ukiut tusintillit ukioq ataaseq
qaangiuppat aatsaat nikissasut.
Siulliit, aqagu unnukkut nuannataar-
tussat, isumaqarput ukioq siulleq 0-imik
aallartittoq. Ukiut 2000-it qaangiutissa-
sut unnuap qeqqa, aatsaallu taamak nu-
annatissallutik.
ARLALINN1K isumaqarfigineqartoq
tunngavilersussalugu ajomakusoorpoq.
Paasissutissanik taaguitsiassaagut ukiut
tusintilinnut nutaanit ikaarsaariarnermi
tamatta nalorninata nalliuttorsiorniassa-
gatta.
Ukiunik kisitseriaaserput maanna atu-
uttoq mattuttup Dionysius Exiguus-ip
atuutsilerpaa, taannalu piffissami matu-
mani immikkut eqqaamaneqartariaqar-
toq. Kristusip inunngomera najoqqutara-
lugu aallarniinissamut naliliivoq, naat-
sorsoramiuk Romamiut aallartinnerannit
ukiut 754-it siorna pisimassasoq.
Tamanna tunngavigalugit soorunami
pissutissaqarpoq isumaqassalluni ukiu-
nik kisitseriaaseq Kristusip ukiui najoq-
qutaralugit naatsorsorneqartoq, taamaat-
tumillu ukioq siulleq 0-iusimassalluni.
Assortuisut nalornissutigisaasa ilagaat
- tamakku nalliuttorsiornissamut utaq-
qerusuttut - takorloorsinnaannginnamik-
ku inuit ukiut 2000-it matuma siorna
oqartarsimanissaat ukioq »0«. Taamaali-
orsimassanngillallu, maannami ukiunik
kisitseriaaserput taamani atorneqalersi-
manngilluinnarpoq.
Taama tunngavilersuineq maanna paa-
sineqaleriartorpoq, aamma inunnit ukiut
tusintilikkaanik nutaanik utaqqerusuttu-
nit, taamaattumillu sunniiniarsarilerput
oqarlutik ukiorpassuunngitsut matuma
siorna ukiut kisitsisitaat romamiut kisit-
sisaat atorlugit allattarsimagatsigit. Ilisi-
masalli malillugit romamiut kisitsisaat
»0«-imik ilaqanngillat, taamaattumillu
ukiunik kisitseriaaseq ukioq 1-imik aal-
lartissimassallutik.
Uparuaqqittariaqarparpullu ukiunik
kisitseriaaseq »atuutilernerata« kingune-
rujussua aatsaat atuutilermat. Kisitsit
»nul« atorfissaqarsimanngilaq, Jiisusillu
ukiui - inunngorfia Dionysius Exiguus-ip
eqqorsimassappagu - tassaapput ukiut
2000-it. Taamaattumik ukiut tusintillit
nutaat aqagu unnuap qeqqanit aallartis-
sapput.
Taama nassuiaateqalaarnerup assor-
tuunneq unitsissagunanngilaa. Isummer-
suutit assigiinngitsunik uppernaasersor-
lugit saqqummiunneqartuarput.
Aviisimili piffissaq kingulleq atorlugu
qulaanilu tunngavilersuutit najoqqutara-
lugit akueraarput ukiut tusintillit ukiut
nikinnerannit nikissasut. Pisorlu taman-
na atorlugu akomutissaqanngilaq siunis-
samut ungasinnerusumut kissaatit saq-
qummiutissallugit.
TAAMAATTUMIK qulamanngilaq ta-
korluukkat neriorsuutillu imaaginnavis-
sasut. Pissanganassaaq qinikkat, kattuf-
fmneersut, partiit siulittaasui, dronningi
allarpassuillu ukiortaamut ukiullu tusin-
tillit nikinnerannut atatillugu qanoq o-
qaasissaqarumaamersut.
Maani nunatsinni kissaatit, neriorsuutit
politikkikkullu anguniakkat imarisaria-
qarpaat suliffissaqartitsineruneq, amerla-
nernik inissaqartitsineq, atuarfitsialak
siunertalimmillu ilinniartaanerit, utoq-
qaat pitsaanemik atugassaqamissaannik
qulakkeerineq, meerartattalu semissor-
nissaat, toqqissisimasunik asanninneqar-
fiusumillu tunuliaqutaqarlutik peroriar-
tomiassammata.
Tamakku tamarmik ingerlanneqartari-
aqarput sapinngisamik pitsaanerpaamik
ilaqutariit atugassaqartinniarlugit, ilaqu-
tariimmi inuiaqatigiit toqqavigaat. Taak-
ku aqqutigalugit suut tamarmik pitsan-
ngussapput, siuariamerillu ukiuni qulini
tulliuttuni piviusunngortinneqamissaan-
nik neriuutigisagut inerisarneqartariaqar-
mata.
Siuariarneq takkuttariaqarpoq maanna
inuusut iluaqutigisinnaanerisa nalaanni.
Ukiut tusintillit nikippata nikinngik-
kaluarpatuunniit.
UKIORTAAMI PILLUARITSI.
Tusindårsskiftet - en festlig anledning
AG ønsker alle et godt og lykkebringen-
de nytår. Inderligt og ubetinget.
Uanset hvad det nye år end måtte brin-
ge af indhold og højdepunkter, er det
redaktionens håb, at det meste bliver
godt. Lad os føle, at alting bliver bedre.
At vi i det nye år for alvor begynder at
arbejde os ind på problemerne, så vi får
plads til den optimisme, vi har brug for.
AG har fået masser af venlige nytårs-
hilsener. De fleste på standardkort med
god jul og godt nytår. Dem er vi bestemt
glade for. Andre har været mere origina-
le og har sendt breve eller e-mails med
opmuntringer om at »holde fanen højt«
og fortsætte i det gode spor - og så vide-
re. Dem er vi taknemmelige for. Det er
rart at blive husket, og det er rart, at
nogen værdsætter det arbejde, avisens
medarbejdere udfører.
Nogle har på kunstfærdige kort og
plancher sendt gode ønsker for AG langt
ind i det næste årtusinde. Det er der per-
spektiv i, og det forstår den gamle
hæderkronede avis af værdsætte. Men er
det nu, årtusindet begynder? Eller skal vi
vente et år, sådan som mange kritikere af
den igangværende festivitas hævder?
SÅDAN SOM VI har kunnet læse det på
Internet og i danske aviser, mener nogle
altså, at det nye årtusinde starter i over-
morgen, mens andre hårdnakket hævder,
at det først er om et år.
De sidste siger, at tidsregningen starte-
de med år 1, og at der følgelig først er
gået 2000 år med udgangen af år 2000.
Ergo skifter årtusindet først om et år.
De første, altså dem der fester i mor-
gen aften, mener at det første år hed 0.
Det giver 2000 år i morgen klokken 24,
og så skal »den for alvor have en på hat-
ten«.
DET ER SVÆRT at argumentere i en
sag, der kan ses under flere synsvinkler.
Her skal vi gøre et forsøg på at rede trå-
dene ud, så vi alle kan fejre den højtide-
lige overgang til det nye årtusinde uden
forbehold og dårlig samvittighed.
Den nuværende tidsregning blev ind-
ført af munken Dionysius Exiguus, som
egentlig fortjener en hædersplads i denne
tid. Han ansatte tidsregningen efter Kri-
sti fødsel, som han beregnede til at have
fundet sted 754 år efter Roms grund-
læggelse.
På den baggrund er der naturligvis
grund til at antage, at tidsregningen var
beregnet på at angive Kristus’ alder, og
at det første år derfor har været 0.
Et af problemerne for bagstræberne -
dem, der vil vente med festen - er, at de
har svært ved at forestille sig, at folk for
2000 år siden gik rundt og sagde »0«.
Men det har dejo heller ikke gjort, al den
stund at den nuværende tidsregning slet
ikke var opfundet dengang.
Disse argumenter er nu ved at sive ind,
også hos dem, der siger, at det nye årtu-
sinde lader vente på sig, og derfor griber
de nu til den hasarderede påstand, at vi
indtil for relativt nylig skrev årstallet
med romertal. Og da romertal efter
sigende ikke indeholder noget tegn for
»0«, ja så må tidsregningen være
begyndt med år 1.
Igen må vi imidlertid indvende, at tids-
regningen blev opfundet længe efter
dens »ikrafttræden«. Der har slet ikke
været brug for det nul, og Jesus alder er -
forudsat Dionysius Exiguus ramte det
rigtige fødselsår - 2000 år. Vi tager altså
hul på et nyt årtusinde i morgen ved mid-
nat.
Diskussionen er næppe slut med denne
lille redegørelse. Hele tiden fremføres
nye betragtninger, som snart dokumente-
rer det ene, snart det andet synspunkt.
Her på avisen har vi imidlertid i sidste
øjeblik og med ovennævnte begrundelser
anerkendt, at årtusindet skifter nytårsnat.
Og der er ikke noget forkert i at bruge
anledningen til de mere langsigtede
ønsker for fremtiden.
DERFOR BLIVER der nok også sat tur-
bo på drømmene og på løfterne. Det bli-
ver spændende at høre, hvad vore folke-
valgte, repræsentanter fra organisationer-
ne, partiformændene, dronningen og de
alle sammen siger i anledning af nytåret
og nytårtusindet.
Her i landet må ønskerne, løfterne og
de politiske mål gå på bedre beskæftigel-
se, bedre boligforhold, en god skole og
målrettede uddannelser, gode og sikre
vilkår for de gamle og en beskyttelse af
vore bøm, så de kan vokse op i trygge,
kærlige omgivelser.
Alt dette bør ske i forsøget på at skabe
det bedst mulige familiemiljø, fordi net-
op familierne er samfundets byggesten.
Det er gennem dem, alting skal blive
bedre og udvikle de fremskridt, vi gerne
ser indført så snart i det næste ti-år som
muligt.
Fremskridtet skal komme, mens de
nulevende har glæde af det.
Tusindårsskifte eller ej.
GODT NYTÅR.