Atuagagdliutit - 30.12.1999, Blaðsíða 15

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 30. DECEMBER 1998 • 15
Atlantikup avannaata kitaani nunat aalisarnikkut suleqatigiiffiata Lissabon-imi ataatsimiin-
neranit. Einar Lemche nikorfasuni saamerlerniit sisamaavoq.
Fra Den Nordvestatlantiske fiskeriorganisations årsmøde i Lissabon. Einar Lemche ses som
nummer fire fra venstre i øverste række.
- Landsstyret går stort set
efter en videreførelse af den
nuværende aftale. Men der
vil ske nogle ændringer.
Blandt andet fordi biologien
har ændret sig, og fiskepri-
seme er steget.
- EU-landene ser nok på
fiskeriforhandlingeme ud fra
forskellige synsvinkler.
Grønland er et OLT-land og
derfor mener nogle, at man
skal behandle os pænt. Andre
lægger vægt på Grønlands
sikkerhedspolitiske betyd-
ning. Og så er der naturligvis
de lande, som har reelle
fiskerimæssige interesser, og
gerne ser en langsigtet løs-
ning. For eksempel tyder
noget på, at torsken er på vej
tilbage. Og endelig er Grøn-
land en brik i hele EU’s
Nordatlantiske fiskeripolitik,
fordi de hidtil har videresolgt
en del af deres kvoter.
- Men der er også forhold,
der trækker i den modsatte
retning. Der er færre penge i
EU. Udvidelsen af EU mod
øst koster, og man er ikke til-
bøjelig til at øge de eksiste-
rende budgetter. Endelig er
EU i færd med at gennemgå
alle fiskeriaftaler indgået
med lande uden for EU.
Hvad får man egentlig for
det, lyder spørgsmålet, så alt
i alt er der større konkurren-
ce om pengene end før, siger
Einar Lemche, som håber, at
den ny fiskeriaftale med EU
igen kommer til at løbe i seks
år. Det er penge i kassen, og
dermed den vigtigste fiskeri-
aftale for Grønland.
Et akademikerhjem
Mens Einar Lemche gerne
påtager sig offensive opga-
ver i sit arbejdsliv, er han
ikke meget for at sætte fokus
på sig selv. På sin 60-års fød-
selsdag var han bortrejst til
fiskerimøde, og en af Lem-
ches forudsætninger for dette
inuit-portræt var, at det pri-
mært kom til at handle om
hans arbejde. Men lidt pri-
vatliv løsnede han dog op
for.
Ved skæbnens tilfælde
blev Einar født på det
nuværende Grønlænderhjem
i Hellerup, der dengang var
indrettet som fødeklinik.
Sammen med sine to søsken-
de voksede han op i Charlot-
tenlund. Faderen hed Karsten
og var kontorchef. Moderen
Ruthilt var optaget af kultur-
formidling mellem Østrig og
Danmark. Gymnasietiden
blev tilbragt på Østre Bor-
gerdyd, hvor han gik på den
klassisksproglige, hvorefter
det var tid til at svede over
jurastudierne på Københavns
Universitet.
Han startede i Grønlands-
ministeriet i 1964. Dengang
var der mangel på jurister, og
Grønland gik i blodet. Eller
som Berlingske Tidende
skrev om Lemche, der også
er medlem af bestyrelsen i
Det Grønlandske Selskab, på
fødselsdagen: en gang Grøn-
land - altid Grønland.
Møde med Spies
I dag bor han med sin grøn-
landske hustru Ane Lise i
Hellebæk i Nordsjælland.
Børnene er rejst hjemmefra,
så Einar kan i god ro nyde sin
klassiske musik og sving-
jazz’en og måske med en
indre klukken tænke tilbage
på en af sine første opgaver i
Grønlandsministeriet, hvor
han var med til at skrive den
første turistredegørelse.
- En dag ringede Simon
Spies sekretær. Formanden
ville have et møde, og jeg tog
med en kollega ind til hans
hovedkvarter på Hotel Mer-
cur. Her opførte han hele den
sædvanlige seance. Blandt
andet nåede han under vores
to timer lange møde at sælge
stuens persiske tæppe. Det
var det største ægte tæppe,
jeg har set udenfor paladser
og museer.
- Simon Spies ville høre
om mulighederne for kryds-
togtssejlads for turister ved
Grønland. Vi var ikke særligt
begejstrede. Vi så for os,
hvordan det ville myldre ud
med hober af turister i de
små grønlandske byer, hvor
man måske ville købe et
postkort og lidt husflidarbej-
de. Men den virkelige givtige
indtjening: maden, forplej-
ningen og lignende ville
foregå på det udenlandske
skib, så vi afviste tanken.
- Men vi blev da budt på en
god whisky. En Chivas
Regal 21 år. Simon Spies
fortalte, at han var blevet så
begejstret for den, at den
skulle sælges på alle hans
chartreture. Så han ville
bestille 100.000 flasker. Men
da han ringede til den uden-
landske forhandler, fik han
svaret:
- Det skulle De have
på for 21 år siden.

■
_
Einar Lemche-p 1998-imi norgemiu imminermisut atorfilik Dag Erling Stai atsioqatigaa.
Einar Lemche indgår en fiskeriaftale med sin norske kollega Dag Erling Stai i 1998.
NAMMINEQ PIGISAQ / PRIVATFOTO NAMMINEQ PIGISAQ / PRIVATFOTO