Atuagagdliutit - 30.12.1999, Blaðsíða 4

4 • TORSDAG 30. DECEMBER 1999
ATU AGAG DLI UTIT
Ingen seriøs
forskning om den
grønlandske økonomi
Den samfundsvidenskabelige forskning i øvrigt kvæles
i politisk korrekthed, berøringsangst og tabuer,
mener professor Martin Paldam
AARHUS(CSL) - Mens vi
venter på Statsministeriets
årlige redegørelse om Grøn-
lands økonomi langer Martin
Paldam, professor ved Øko-
nomisk Institut på Aarhus
Universitet, ud efter den
samfundsøkonomiske forsk-
ning i Grønland. Ifølge pro-
fessoren bliver den kvalt i
politisk korrekthed og
tværfaglighed - og han invi-
terer nu til åben debat om
den mangelfulde forskning
på Dansk Polarcenters inter-
nethjemmeside.
Martin Paldam har gen-
nem en årrække beskæftiget
sig kritisk med Grønlands
økonomi og opregner i en
kronik i fagtidsskriftet Polar-
fronten en række forhold, der
burde være oplagte for sam-
fundsvidenskabelige forske-
re at beskæftige sig med.
Han peger bl.a. på det - i ver-
denshistorisk sammenhæng
unikke forhold - at hver
grønlandsk indbygger får et
årligt tilskud på 10.000 dol-
lars, og at der over en 50-årig
periode er brugt mere end
100 mia. kroner på en
befolkning på 25-55.000. En
tilskudsmodel, der ikke fin-
des andre steder i verden.
Forsknings-eldorado
I kronikken opregner Martin
Paldam tre centrale spørgs-
mål, der burde være indly-
sende forskeremner, men
ikke er det:
»Grønland er vel verdens
rigeste offentlige sektor med
et offentligt forbrug, der pro-
centuelt er dobbelt så stort
som det danske. Hvorfor har
den grønlandske stat allige-
vel problemer?
Grønland er mig bekendt
den eneste undtagelse, hvor
demokratiet har kunnet
opretholdes, selv om staten
ejer (næsten) alle produkti-
onsmidler. Hvordan kan det
være?
Grønlands økonomi har så
mange usædvanlige økono-
miske og politiske mekanis-
mer, at det burde give anled-
ning til en omfattende forsk-
ning, men titler fra den seri-
øse, analytiske litteratur om
emnet kan tælles på en hånd.
I anerkendte internationale
økonomiske og politologiske
tidsskrifter er der mig
bekendt kun kommet en arti-
kel. Hvordan kan det være?
Tre forhindringer
Paldam giver selv et bud på
årsagerne. Dels mener han,
at traditionen for tværfaglig
arktisk forskning foregår i et
meget lille forskningsmiljø,
hvor der arbejdes i samarbej-
de med embedsmænd, hvil-
ket medfører en lav fælles-
nævner, så alle kan være
med, og et højt niveau af
politisk korrekthed af hensyn
til embedsmændene, der er
politisk bundet af deres bag-
land.
Dels en berøringsangst
overfor diskussioner af det
økonomiske systemproblem
og tilskuddet fra Danmark.
Tabuområder, som grønland-
ske politikere overlader til
blandt andet OECD, der
siger det alle ved, men som
ingen tør sige af politisk-tak-
tiske grunde.
Og endelig at det kræver
en vist robuslhed at beskæfti-
ge sig kritisk med Grønland.
Eller som Paldam skriver:
»Man kommer så nær på
det politiske liv, at det man
siger, indgår i valgkampe.
Da der er usædvanligt mange
tabuer, kan man vanskeligt
undgå at komme i karambo-
lage med nogle af dem. Der-
til kommer, at grønlandske
politikere gerne vil have
nogle danskere at skælde ud
på, som ikke tilhører det offi-
cielle »hjælpeapparat«.
Martin Paldams kronik
kan læses i sin fulde længde
på www.dpc.dk. Her kan
interesserede også komme
med debatindlæg til profes-
sorens kronik.
1999-imut naatsorsuutit
SULIARINEQARNISSAAT PISSUTIGALUGU,
SULLISSISUGUT TAMAASA PIUMAFFIGAAGUT
Kingusinnerpaamik ulloq 10. januar 2000
sullississutigereersimasaminnut akiligassiissutiginiakkatik immikkoor-
tortaqarfitsinnut nassiuteqqullugil.
Akiligassiissutissat ukioq 1999-ip iluani tunisaqarsimanermut imaluunniit
kiffartuussisimanermut tunngasut tamarmik piumaneqarpul.
A/S Inissiaatileqatigiiffik lNI-p juullisiorluamissassinnik ukiortaamullu
iserluamissassinnik kissaappaasi.
Af hensyn til regnskabsafslutning for
1999 ANMODES SAMTLIGE LEVERANDØRER OM
Senest den 10. januar 2000
at fremsende regningskrav til det filialkontor, hvortil ydelsen er leveret.
Regningskravet skal omfatte samtlige leverancer og serviceydelser, som er
leveret inden udgangen af 1999.
A/S Boligselskabet INI ønsker samtidig alle en glædelig jul
og et godt nytår.
Ilisimatooq
Martin
Paldam,
ukiualuit
matuma siorna
atuagaq
»Kalaallit
Nunaata
aningaasaqar-
nikkut
ineriartornera«
saqqummersik-
kamiuk.
Professor
Martin
Paldam, da
lian for nogle
år siden udkom
med bogen
»Grønlands
økonomiske
udvikling«.
Ok^and:
fas?«
Amngaasaqamerput
pimoorullugu ilisimatu-
sarfigineqanngitsoq
Inuiaqatigiinnilu ilisimatusagassat allat polikkikkut
assuarnaanniarnerup, uparuarneqarnissamut
annilaanganerup paqumiginninnerullu akornuserpai,
ilisimatooq Martin Paldam isumaqarpoq
AARHUS(CSL) - Nunatta a-
ningaasaqarnera pillugu
Statsministeriaqarfiup nassu-
iaateqarnissaata utaqqiisaa
Martin Paldam, Århus Uni-
versitet-imi Aningaasaqar-
neq pillugu ilisimatusarfim-
mi ilisimatuujusoq, Nunat-
sinni aningaasaqarnerup ili-
simatusarfigineqarnera pillu-
gu uparuaavoq. Ilisimatooq
malillugu politikkikkut assu-
arnanniarnerup suliaqarfiillu
akimorlugit sulcqatigiinngin-
nerup akornuserpaa - maan-
nakkullu Dansk Polarcenter-
ip intemet-iatigut kaammat-
tuivoq ilisimatusarneq ami-
gaataasoq pillugu oqallitto-
qassasoq.
Martin Paldam ukiuni ar-
laqalersuni Nunatta aningaa-
saqarneranik uparuartuisar-
tuuvoq, tusaammilu Polar-
fronten-imi oqallissaarinik-
kut pissutsit arlallit uparuar-
torpai, inuiaqatigiinnik ilisi-
matusarnermut atatillugu su-
liarissallugit pilerinartut taa-
gorlugit. Ilaatigut uparuarpaa
- nunarsuup oqaluttuassar-
taani asseqanngitsoq - nunat-
sinni innuttaasut tamarmik
immikkut ukiumut 10.000
dollarsinik tapiiffigineqartar-
tut, ukiullu 50-it sinnerlugit
ingerlanerini innuttaasut 25-
55.000-inik amerlatigisut
100 mia. kronit sinnerlugit
pissarsisimasut. Tapiissule-
qariaaseq silarsuup sinnerani
asseqanngitsoq.
Ilisimatusarnikkut
pilerinartut
Martin Paldam-ip oqallissaari-
nermini pingaarutillit pingasut
ilisimatusarfigissallugit pileri-
nartut, ilisimatusarfigineqan-
ngitsulli, uparuartorpai.
»Kalaallit Nunaat pisortat
immikkoortortaqarfiini ta-
mani pisuujunersaavoq, pi-
sortat ima atuitigalutik, pro-
centinngorlugu naalsorso-
raanni danskit atuinerisa
marloriaataannik atuisarlu-
tik. Taamaakkaluartorli soo-
runa kalaallit naalagaaffiat
taama ajornartorsiuteqarti-
gisoq?
Ilisimasakka malillugit
Kalaallit Nunaat kisiartaavoq
demokratiimik ingerlatsiin-
narsinnaasimasoq, naak ani-
ngaasat nioqqutissiornermut
atorneqartut tamaasa (tama-
ngajaasa) naalagaaffiup pigi-
sarigaluarai. Sooq taamaatto-
qarpa?
Kalaallit Nunaata aningaa-
saqarnera imaannaanngitsu-
nik aningaasarsiornikkut po-
litikkikkullu ingerlatsiviu-
voq, tamannalu ilisimalusar-
nermut annerluumut peqqu-
tissaqartariaqaraluarpoq, taa-
maattorli atuagassal tamak-
kununnga tunngasut pimoo-
russaallutillu misissueqqis-
saarnermik aallaavillit as-
sammi ataatsimi kisinneqar-
sinnaapput. Nunarsuarmio-
qatigiit aningaasarsiornerat
politikkikkullu suliaqarner-
mut tunngasut tusaataanni
ilisimasakka malillugit ataa-
siinnarmik allaaserisaqarto-
qarsimavoq. Sooq taamaatto-
qarpa?
Aporfiit pingasut
Peqqutaasinnaasut Paldam-
ip nammineerluni oqaatigai.
Isumaqarpoq suliaqarfiit aki-
morlugit issittumi ilisimatu-
sarnerit qangali matoqqasu-
mik ikittuinnarnit ingerlan-
neqartartut, atorfillit suleqa-
tigalugit ingerlanneqartarlu-
tik, taamaalilluni tamat peqa-
taanissaannut peqatigiinner-
mik annikitsumik angusaqar-
fiusarlutik, kiisalu atorfillit
tunuliaqutiminnit politikkik-
kut pituttorsimasaramik poli-
tikkikkut assuarnaanniarneq
annertuumik pingaartinne-
qartarluni.
Taamatuttaaq aningaasa-
qarnikkut suleriaatsimi ajor-
nartorsiutit Danmarkimillu
tapiiffigineqartarnerit pillu-
git oqallinnissamut qunuso-
qartarmat. Paqumigisat ka-
laallit politikeriisa ilaatigut
OECD-mut miloriuttagaat,
kikkut tamarmik ilisimasaan-
nik oqaatiginnittartumut, taa-
maattorli politikkikkut peri-
utsikkullu patsisit peqqutiga-
lugit kialuunniit oqaatigissa-
lugit qunugisaat.
Taamatuttaaq Kalaallit
Nunaat pillugu isornartorsiu-
iniaraanni qunusuitsuusaria-
qarmat. Paldam-illuunniit al-
laaseqarneratut:
»Politikkikkut suliaqarner-
mut ima attuisoqartartigaaq,
allaat oqaaserisimasat qineq-
qusaarnermi atorneqartarlu-
tik. Paqumigisat ima amerla-
tigimmata ilaat pillugit nuan-
nariunnaarneqarnermik ki-
nguneqanngitsoorsinnaann-
gillat. Tamakku saniatigut
kalaallit politikerii danskinik
pisortat »ikiortaattut« attuu-
massuteqanngitsunik navii-
gaqarusuttarmata.
Martin Paldam-ip oqallis-
saarutaa tamakkerlugu uani
atuarneqarsinnaavoq:
www.dpc.dk. Soqutiginnitlut
ilisimatuup oqallissaarutaa-
nut oqallissaarutinik tassu-
nga ilanngussaqarsinnaap-
put.