Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 30.12.1999, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 30.12.1999, Blaðsíða 7
GRØNLANDSPOSTEN SISAMANNGORNEQ 30. DECEMBER 1999 • 7 vanskeligt sprog - siger to sygeplejerskeelever, der i efteråret var i praktik på hospital i Nordnorge NUUK(LB) - Det er person- ligt udviklende at rejse lidt væk fra Grønland, mener stu- derende, der i forbindelse med deres uddannelse rejser væk. Men der kan også være problemer i det fremmede. Det gælder blandt andet sproget i det land, man er i. - Det var meget vanskeligt at forstå den lokale dialekt, fortæller sygeplejerskeele- verne Helga Ludvigsen og Naduk Jensen, der har været på et studieophold i Nord- norge. Del var det rene vola- pyk, når de begyndte at tale hurtigt, og vi blev ved med at forklare, at det ville være bedst for begge parter, hvis de talte langsomt. De to sygeplejerskeelever var i praktik på et hospital i august og i september. Helga Ludvigsen var i Bodø, der har cirka 41.000 indbyggere, og Naduk Jensen var i Ham- merfest med cirka 10.000 indbyggere. Et venligt folkefærd De to sygeplejerskeelever begrunder deres valg af Nord- norge som praktiksted med: - Vi kunne vælge mellem de nordiske lande som Sveri- ge, Island, Danmark med videre. Grunden til, at vi valgte Norge var, at vi ikke kendte ret meget til landet. Hvis vi havde bestemt os for Danmark, skulle vi have afholdt en del af udgifterne i forbindelse med rejse og ophold, og vi afstod fra at tage til Island, fordi vi der ville være nødt til at kommu- nikere på engelsk. - Sprogproblemerne kan jeg sammenligne med, at for eksempel de ældre grønlæn- dere forstår meget lidt dansk. Det var præcis den situation jeg kom i, når nordmændene begyndte at tale hurtigt, og jeg ikke kunne forstå dem, siger Naduk Jensen. Praktikanterne kunne ikke mødes, fordi de boede langt fra hinanden, men telefonen har været brugt flittigt. - Vi kom til at kende hin- anden meget bedre, mens vi Naduk Jensen. var i praktik i Norge. Her i byen så vi hinanden meget sjældent efter skoletid, og vi havde ingen snakkede ikke særlig meget sammen. Men i Norge skulle der ikke nogen særlig anledning til, før vi tog telefonen og ringede og snakkede om alt muligt, og på den måde fik vi lært hin- anden meget bedre at kende. En god mulighed - Man hører ofte, at studieop- hold i andre laride i løbet af uddannelsen er med til at udvikle ens personlighed. - Den påstand er rigtig, blandt andet fordi man lærer sig selv meget bedre at kende, når man kommer til et helt ukendt land. Del er blandt andet ensomheden, der er med til at udvikle én. Man bliver nødt til at klare sig i det frem- mede, nødt til at lære at leve med sig selv og ensomheden, fortæller Helga og Naduk. Helga fortsætter: - Når man ikke har venner og bekendte, og netop nages af ensomhedsfølelsen, kan selv små menneskelige kon- takter blive til store sager. For eksempel oplevede jeg, at en kollega hilste på mig fra sin bil, og denne lille gen- kendelse følte jeg inde i mig som en varm og dejlig ople- velse. Herhjemme ville det have været en ren bagatel. Oplevelsen gjorde det klart, at man har brug for al blive hilst på og genkendt. Arbejde uden trevej skommunikation I Grønland er sygeplejersker og sygeplejerskeelver nødt til at oversætte samtalerne mellem patienter og læger på grund af, al de færreste læger taler grønlandsk. - I Norge er det meget sjældent, at man skal fungere som tolk, og det en helt fan- tastisk oplevelse, når man er vant til at praktisere det her i Grønland. - Det var i øvrigt mærk- bart, at arbejdet på hospitalet på grund af de gode kommu- nikationsforhold blev taget mere seriøst af de ansatte. Her i Grønland skal vi tænke på tre forskellige måder for at udføre vores arbejde. For- uden det faglige skal vi ikke kun formidle lægens be- mærkninger, men også pati- entens, og det er meget tids- krævende, afslutter Helga Ludvigsen og Naduk Jensen. FILMINIK ERSERSAANEQ FILMFREMKALDELSE Filmiutitit uatsinnut nassiutikkit, ullormilu tiguneaarfianni ingerlaannaq ersersassavavut, aqqutillu siulliit aqqutigalugit utertissallugit! Assit pappiarat Kodak Royal Papir atorlugit ersersarneqartarput, 10x15 cm-inik angissuseqartillugit. Tassani filmit 35 mm-it, Type 135-it, kisimik pineqarput. Send dine film til os, vi laver dem samme dag, som vi modtager dem og returner med først mulige forbindelse! Vi fremstiller billederne på Kodak Royal Papir i 10 x 15 cm. Gælder kun 35 mm film. Type 135. Paasiniaallutit sianerit! Ring og hør nærmere! ILULISSAT RADIO & TV v/Frank Bagger POSTBOKS 1502 • 3952 ILULISSAT TLF. 94 46 01 • FAX 94 46 15 Panasonic / Technics Center Bodø-p napparsimavissuani isersimaartarfik iseruminarpaseqaaq. Aajuku Helga Ludvigsen- ip qaammatini marlunni suleqatai, napparsimavissuarmi peqqissaasut. Opholsstuen på hospitalet i Bodø ser meget indbydende ud. Her ses Helga Ludvigsens syge- plejerskekolleger gennem to måneder. Norskit oqaasii paasiuminaaqaat - Taama oqarput peqqissaasumut ilinniartut marluk, ukiarmi Norge-p avannaani ilinniarnerminnut atatillugu napparsimavinni sulisimasut NUUK(LB)- Nunarput, qi- mallugu aallalaarneq inuttut pissarsiffiulluartarpoq, ta- manna pingaartumik ilinniar- nerminnut atatillugu angala- simasut, oqaatigisarpaat. Nu- nami sorlermiinneq apeq- qutaalluni, oqaatsitigut suka- taalaarneq paasinninniarner- lu ilaatigut angalasimasunut naalliutsitsilaartarluni. - Norgep avannaaniikkatta oqaasii paasiuminaaqaat. Sukkasuumik oqallisililla- raangamik paasisassaaneq ajornavittarput, oqarfigiuar- pagullu kigaatsumik oqaluk- kunik tamatsinnut pilsaa- nerussasoq, taama Helga Ludvigsen aamma Naduk Jensen, peqqissaasumut ilin- niartut oqaluttuarput. Taakku ukiarmi augusti- miit septemberi ilanngullu- gu, qaammatini marlunni, atuarnerminnut atatillugu Norgep avannaani napparsi- maviit ilaanni sulinermik misiliipput, aaqqissuussiner- milu siullersaallutik. Taama- tut angalaneq piviusunngor- poq Nordisk fond aqqutigal- ugu aningaasaliiffigineqar- nikkut. Helga Ludvigsen, Bodø-miippoq, 41.000-it missaannik inulimmi Naduk Jensen-ilu Hammerfest-i- miippoq 10.000-it missaan- nik inoqartumi. Norskit inussiameqaat Peqqissaanermut Ilinniarfim- mi peqqissaasumut ilinniar- tut marluk, Norgep avannaa- nik toqqaasimapput pissuti- galugu norskit qinigassanit allanit inuppalaarnerutikka- mikkit. - Qinersinnaasagut tas- saapput nunat avannarliit, soorlu Sverige, Island, Dan- mark allallu. Norgep toqqar- neranut pissutigaarput, nuna taanna ilisimavallaanngin- natsigu. Danmarkiliarsima- suugutta aningaasartuutit i- laat akilersimassagaluarpa- gut, Island-iliarusussiman- ngilagullu tuluttut oqaase- qarnerusuummata. - Norgep avannaani oqaat- sit paasiuminaanneri ima as- sersuussinnaavakka, immaqa soorlu kalaallit utoqqaat qal- lunaat oqalukkaangata paa- serpiarneq ajoraat, taama ua- nga aamma misigisimavu- nga, Naduk Jensen oqarpoq. Angaqatigiit illoqarfinni assigiinngitsuniinnertik pis- sutigalugu imminnut taku- sinnaasimanngillat, taamaat- torli oqarasuaat atorluarsi- maqaat. - Immitsinnut ilisarisima- nerulerpugut. Maani atuar- fitsinniit soraaraangatta ta- korpiarneq ajorpugut, anner- tunerusumillu itinerusunik oqaloqatigiissanata. Tappa- vani susoqalaartorlu oqara- suaat tigoriarlugu immitsin- nut sunilluunniit oqaloqati- giittarpugut, taamaalillutalu immitsinnut ilikkarnerulluta. Periarfissatsialak Ilinniarluni nunanut allanut aallalaarneq inuttut periarfis- satsialattut oqaatigineqar- tartoq misigisaqarsimasunik tusartuartarparput. - Tamanna ilumoorpoq, nunamut nalulluinnakkamut pilluni imminut ilikkarna- qaaq. Nunatsinni inuppassuit ilisarisimallugit, nunamut al- lamut tikilluni inuppassuit akornanni, ataasinngumil- luunniit ilisarisimasaqarani, eqqumeeqaaq kiserliornarlu- nilu. Taamaakkaluartorli ki- serliortaraluaqaluta, kiserli- ornerup misiginassusia ilik- karparput, Helga aamma Naduk oqaluttuarput. Helga Ludvigsen ima nangeqqip- poq: - Inunnik ilisarisimasaqan- nginnerup kingunerisaanik sunaarannguaq tamarmi sor- suanngortutut ittarpoq. Soor- lu ataasiarlunga tappavani suleqatima biilerluni ilassim- manga, qamuuna tupinnartu- mik misigaara, massa maa- niikkuma immaqa soqutaar- pianngitsutut issagaluartoq. Kiserlioraanni ilassineqar- nissaq pisariaqartoq malu- gaara. Pingasoqiusamik eqqarsarnani sulineq Nunatsinni nakorsat amerla- nersaasa qallunaatut oqaa- seqartuuneri pissutaallutik, peqqissaasut, peqqissaasu- tullu ilinniartut, nakorsat uninngasullu imminnut oqa- loqatigiinnerat nutsertaria- qartarpaat. - Norgep avannaaniinnit- sinni nutseriutigaluni sulineq takussaanngingajappoq, ta- mannalu maani sungiusima- gatsigu tappavani atunngik- kaat takullugu tupinnaqaaq. Taamaanneratigut nappar- simavinni sulisut suliassatik pimoorunnerullugit suliarisa- raat malunnarpoq. Maani aatsaat pingasoqiusamik eq- qarsaqqaarluta suliassarput suliarisarparput, tassami na- korsap uninngasoq oqaloqa- tigippagu saniani uagut nut- serisariaqartarpugut, taman- nalu piffissaajarnartaqaaq, Helga Ludvigsen aamma Naduk Jensen naggasiillutik taama oqarput. Helga Ludvigsen. Norsk er et

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.