Atuagagdliutit - 30.12.1999, Page 7

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 30. DECEMBER 1999 • 7
vanskeligt sprog
- siger to sygeplejerskeelever, der i efteråret
var i praktik på hospital i Nordnorge
NUUK(LB) - Det er person-
ligt udviklende at rejse lidt
væk fra Grønland, mener stu-
derende, der i forbindelse
med deres uddannelse rejser
væk. Men der kan også være
problemer i det fremmede.
Det gælder blandt andet
sproget i det land, man er i.
- Det var meget vanskeligt
at forstå den lokale dialekt,
fortæller sygeplejerskeele-
verne Helga Ludvigsen og
Naduk Jensen, der har været
på et studieophold i Nord-
norge. Del var det rene vola-
pyk, når de begyndte at tale
hurtigt, og vi blev ved med at
forklare, at det ville være
bedst for begge parter, hvis
de talte langsomt.
De to sygeplejerskeelever
var i praktik på et hospital i
august og i september. Helga
Ludvigsen var i Bodø, der
har cirka 41.000 indbyggere,
og Naduk Jensen var i Ham-
merfest med cirka 10.000
indbyggere.
Et venligt folkefærd
De to sygeplejerskeelever
begrunder deres valg af Nord-
norge som praktiksted med:
- Vi kunne vælge mellem
de nordiske lande som Sveri-
ge, Island, Danmark med
videre. Grunden til, at vi
valgte Norge var, at vi ikke
kendte ret meget til landet.
Hvis vi havde bestemt os for
Danmark, skulle vi have
afholdt en del af udgifterne i
forbindelse med rejse og
ophold, og vi afstod fra at
tage til Island, fordi vi der
ville være nødt til at kommu-
nikere på engelsk.
- Sprogproblemerne kan
jeg sammenligne med, at for
eksempel de ældre grønlæn-
dere forstår meget lidt dansk.
Det var præcis den situation
jeg kom i, når nordmændene
begyndte at tale hurtigt, og
jeg ikke kunne forstå dem,
siger Naduk Jensen.
Praktikanterne kunne ikke
mødes, fordi de boede langt
fra hinanden, men telefonen
har været brugt flittigt.
- Vi kom til at kende hin-
anden meget bedre, mens vi
Naduk Jensen.
var i praktik i Norge. Her i
byen så vi hinanden meget
sjældent efter skoletid, og vi
havde ingen snakkede ikke
særlig meget sammen. Men i
Norge skulle der ikke nogen
særlig anledning til, før vi
tog telefonen og ringede og
snakkede om alt muligt, og
på den måde fik vi lært hin-
anden meget bedre at kende.
En god mulighed
- Man hører ofte, at studieop-
hold i andre laride i løbet af
uddannelsen er med til at
udvikle ens personlighed.
- Den påstand er rigtig,
blandt andet fordi man lærer
sig selv meget bedre at kende,
når man kommer til et helt
ukendt land. Del er blandt
andet ensomheden, der er med
til at udvikle én. Man bliver
nødt til at klare sig i det frem-
mede, nødt til at lære at leve
med sig selv og ensomheden,
fortæller Helga og Naduk.
Helga fortsætter:
- Når man ikke har venner
og bekendte, og netop nages
af ensomhedsfølelsen, kan
selv små menneskelige kon-
takter blive til store sager.
For eksempel oplevede jeg,
at en kollega hilste på mig fra
sin bil, og denne lille gen-
kendelse følte jeg inde i mig
som en varm og dejlig ople-
velse. Herhjemme ville det
have været en ren bagatel.
Oplevelsen gjorde det klart,
at man har brug for al blive
hilst på og genkendt.
Arbejde uden
trevej skommunikation
I Grønland er sygeplejersker
og sygeplejerskeelver nødt
til at oversætte samtalerne
mellem patienter og læger på
grund af, al de færreste læger
taler grønlandsk.
- I Norge er det meget
sjældent, at man skal fungere
som tolk, og det en helt fan-
tastisk oplevelse, når man er
vant til at praktisere det her i
Grønland.
- Det var i øvrigt mærk-
bart, at arbejdet på hospitalet
på grund af de gode kommu-
nikationsforhold blev taget
mere seriøst af de ansatte.
Her i Grønland skal vi tænke
på tre forskellige måder for
at udføre vores arbejde. For-
uden det faglige skal vi ikke
kun formidle lægens be-
mærkninger, men også pati-
entens, og det er meget tids-
krævende, afslutter Helga
Ludvigsen og Naduk Jensen.
FILMINIK ERSERSAANEQ
FILMFREMKALDELSE
Filmiutitit uatsinnut nassiutikkit, ullormilu
tiguneaarfianni ingerlaannaq ersersassavavut,
aqqutillu siulliit aqqutigalugit utertissallugit!
Assit pappiarat Kodak Royal Papir
atorlugit ersersarneqartarput, 10x15 cm-inik
angissuseqartillugit.
Tassani filmit 35 mm-it, Type 135-it, kisimik pineqarput.
Send dine film til os, vi laver dem samme
dag, som vi modtager dem og returner med
først mulige forbindelse!
Vi fremstiller billederne på
Kodak Royal Papir i 10 x 15 cm.
Gælder kun 35 mm film. Type 135.
Paasiniaallutit sianerit!
Ring og hør nærmere!
ILULISSAT RADIO & TV
v/Frank Bagger
POSTBOKS 1502 • 3952 ILULISSAT
TLF. 94 46 01 • FAX 94 46 15
Panasonic / Technics
Center
Bodø-p napparsimavissuani isersimaartarfik iseruminarpaseqaaq. Aajuku Helga Ludvigsen-
ip qaammatini marlunni suleqatai, napparsimavissuarmi peqqissaasut.
Opholsstuen på hospitalet i Bodø ser meget indbydende ud. Her ses Helga Ludvigsens syge-
plejerskekolleger gennem to måneder.
Norskit oqaasii
paasiuminaaqaat
- Taama oqarput peqqissaasumut ilinniartut marluk,
ukiarmi Norge-p avannaani ilinniarnerminnut atatillugu
napparsimavinni sulisimasut
NUUK(LB)- Nunarput, qi-
mallugu aallalaarneq inuttut
pissarsiffiulluartarpoq, ta-
manna pingaartumik ilinniar-
nerminnut atatillugu angala-
simasut, oqaatigisarpaat. Nu-
nami sorlermiinneq apeq-
qutaalluni, oqaatsitigut suka-
taalaarneq paasinninniarner-
lu ilaatigut angalasimasunut
naalliutsitsilaartarluni.
- Norgep avannaaniikkatta
oqaasii paasiuminaaqaat.
Sukkasuumik oqallisililla-
raangamik paasisassaaneq
ajornavittarput, oqarfigiuar-
pagullu kigaatsumik oqaluk-
kunik tamatsinnut pilsaa-
nerussasoq, taama Helga
Ludvigsen aamma Naduk
Jensen, peqqissaasumut ilin-
niartut oqaluttuarput.
Taakku ukiarmi augusti-
miit septemberi ilanngullu-
gu, qaammatini marlunni,
atuarnerminnut atatillugu
Norgep avannaani napparsi-
maviit ilaanni sulinermik
misiliipput, aaqqissuussiner-
milu siullersaallutik. Taama-
tut angalaneq piviusunngor-
poq Nordisk fond aqqutigal-
ugu aningaasaliiffigineqar-
nikkut. Helga Ludvigsen,
Bodø-miippoq, 41.000-it
missaannik inulimmi Naduk
Jensen-ilu Hammerfest-i-
miippoq 10.000-it missaan-
nik inoqartumi.
Norskit inussiameqaat
Peqqissaanermut Ilinniarfim-
mi peqqissaasumut ilinniar-
tut marluk, Norgep avannaa-
nik toqqaasimapput pissuti-
galugu norskit qinigassanit
allanit inuppalaarnerutikka-
mikkit.
- Qinersinnaasagut tas-
saapput nunat avannarliit,
soorlu Sverige, Island, Dan-
mark allallu. Norgep toqqar-
neranut pissutigaarput, nuna
taanna ilisimavallaanngin-
natsigu. Danmarkiliarsima-
suugutta aningaasartuutit i-
laat akilersimassagaluarpa-
gut, Island-iliarusussiman-
ngilagullu tuluttut oqaase-
qarnerusuummata.
- Norgep avannaani oqaat-
sit paasiuminaanneri ima as-
sersuussinnaavakka, immaqa
soorlu kalaallit utoqqaat qal-
lunaat oqalukkaangata paa-
serpiarneq ajoraat, taama ua-
nga aamma misigisimavu-
nga, Naduk Jensen oqarpoq.
Angaqatigiit illoqarfinni
assigiinngitsuniinnertik pis-
sutigalugu imminnut taku-
sinnaasimanngillat, taamaat-
torli oqarasuaat atorluarsi-
maqaat.
- Immitsinnut ilisarisima-
nerulerpugut. Maani atuar-
fitsinniit soraaraangatta ta-
korpiarneq ajorpugut, anner-
tunerusumillu itinerusunik
oqaloqatigiissanata. Tappa-
vani susoqalaartorlu oqara-
suaat tigoriarlugu immitsin-
nut sunilluunniit oqaloqati-
giittarpugut, taamaalillutalu
immitsinnut ilikkarnerulluta.
Periarfissatsialak
Ilinniarluni nunanut allanut
aallalaarneq inuttut periarfis-
satsialattut oqaatigineqar-
tartoq misigisaqarsimasunik
tusartuartarparput.
- Tamanna ilumoorpoq,
nunamut nalulluinnakkamut
pilluni imminut ilikkarna-
qaaq. Nunatsinni inuppassuit
ilisarisimallugit, nunamut al-
lamut tikilluni inuppassuit
akornanni, ataasinngumil-
luunniit ilisarisimasaqarani,
eqqumeeqaaq kiserliornarlu-
nilu. Taamaakkaluartorli ki-
serliortaraluaqaluta, kiserli-
ornerup misiginassusia ilik-
karparput, Helga aamma
Naduk oqaluttuarput. Helga
Ludvigsen ima nangeqqip-
poq:
- Inunnik ilisarisimasaqan-
nginnerup kingunerisaanik
sunaarannguaq tamarmi sor-
suanngortutut ittarpoq. Soor-
lu ataasiarlunga tappavani
suleqatima biilerluni ilassim-
manga, qamuuna tupinnartu-
mik misigaara, massa maa-
niikkuma immaqa soqutaar-
pianngitsutut issagaluartoq.
Kiserlioraanni ilassineqar-
nissaq pisariaqartoq malu-
gaara.
Pingasoqiusamik
eqqarsarnani sulineq
Nunatsinni nakorsat amerla-
nersaasa qallunaatut oqaa-
seqartuuneri pissutaallutik,
peqqissaasut, peqqissaasu-
tullu ilinniartut, nakorsat
uninngasullu imminnut oqa-
loqatigiinnerat nutsertaria-
qartarpaat.
- Norgep avannaaniinnit-
sinni nutseriutigaluni sulineq
takussaanngingajappoq, ta-
mannalu maani sungiusima-
gatsigu tappavani atunngik-
kaat takullugu tupinnaqaaq.
Taamaanneratigut nappar-
simavinni sulisut suliassatik
pimoorunnerullugit suliarisa-
raat malunnarpoq. Maani
aatsaat pingasoqiusamik eq-
qarsaqqaarluta suliassarput
suliarisarparput, tassami na-
korsap uninngasoq oqaloqa-
tigippagu saniani uagut nut-
serisariaqartarpugut, taman-
nalu piffissaajarnartaqaaq,
Helga Ludvigsen aamma
Naduk Jensen naggasiillutik
taama oqarput.
Helga Ludvigsen.
Norsk er et