Tímarit lögfræðinga - 01.06.1970, Qupperneq 53

lovrádet vil gá et skridt videre, og ligesom i norsk ret helt
slette strafbarhedsbetingelsen. Det afgdrende skal herefter
hlot være, at der foreligger en forsætlig eller uagtsom
krænkelse af en andens ære eller privatlivets fred, forudsat
at forholdet má anes for retsstridigt. Bt sádant forslag vil
gá et lille stykke videre end det norske fra 1958, idet godt-
gorelseskravet ikke skal gpres afhængigt af en billigheds-
hetragtning. I hvilke tilfælde der uden for det strafbares
omráde foreligger en retsstridig krænkelse af privatlivets
fred eller en ærekrænkelse skal efter forslaget overlades
til domstolenes vurdering i de enkelte tilfældegrupper.
Der ligger dog den vejledning i anvendelsen af udtrykket
„retsstridig“, at det má dreje sig om krænkelser af en
vis grovhed. Smáchikanerier, drilleri og lign. má sáledes
ligge uden for det retsstridiges omráde.
Som f0lge af, at strafbarhedsbetingelsen er erstattet af
en henvisning til retsstridighed og uagtsomhed, skulle der
herefter ikke være nogen formel hindring for at anvende
reglen i DL 3—19—2 om arbejdsgiverens ansvar for sine
ansattes retsstridig uagtsomme krænkelser af en andens
person, forudsat at betingelserne for husbondansvaret
iovrigt er til stede, hvilket ogsá bor henskydes til dom-
stolenes afgorelse i det enkelte tilfælde. Derímod vil for-
muleringen af bestemmelsen forhindre, at domstolene pá-
lægger et rent objektivt ansvar for disse personkrænkelser,
idet det som sagt er en betingelse, at den direkte skade-
volder skal have handlet forsætligt eller uagtsomt.
Forslaget vil ogsá bringe dansk ret pá linie med ud-
viklingen i Vesttyskland, U.S.A. og Frankrig, Iivor man
i de senere ár i retspraksis og tildels i lovgivningen samt
i teorien har arbejdet med et almindeligt princip om be-
skyttelse af personligheden.
Det pátænkte forslag fra Straffelovrádet vil derimod
ikke foreslá, at der gives hjemmel for godtgorelse af ikke-
0konomisk skade ved krænkelse af affektionsinteressen
i ting, dyr eller fast ejendom. Der kan ganske vist tænkes
Tímarit lögfræðinga
141