Læknablaðið - 01.01.1934, Qupperneq 20

H
LÆKNABLAÐIÐ
gönguniiöa aö þessu námskeiði í des. 1920. Kostaöi kr. 40 dk. aðgangur
aö fyrirlestrunum hvers kennara, eg hlustaöi á 8 fyrirlesara og kostaöi það
8X40 = 32° kr- danskar. Mér virtist þetta mjög skemtilegt og lærdóms-
ríkt og legg eindregiö meö því að þessu góöa boöi sé tekið með þökkum;
gætu þeir læknar, sem utan færu, stilt svo til að þeir hagnýttu sér þessi
námskeiö á undan eöa eftir spítaladvölinni.
Æskilegt að framhaldsnámskeið komist líka á í Reykjavik áöur langt
um liður.
I. G.
Kronisk fluor-forgiftning’ hos faar
efter vulkanudbrud ?
Af læge Kaj Roholm, Köbenhavn.
Fra Direktoratet for Arhejds- og Fabriktilsynet, Köbenhavn
(Direktör: cand. jur. E. Dreyer. Overlæge: dr. med. Sk. V. Gudjonsson),
og Statens praktisk-sundhedsmæssige Undersögelser
(Chef: Professor, dr. med. L. S. Fridericia).
Under mit kliniske og eksperimentelle arbejde med den kroniske for-
giftning med fluor henledte min ven dyrlæge S. Hjortlund min opmærk-
somhed paa en ejendommelig meget lidt kendt sygdom hos faarene paa
Island. Lidelsen, der kun optræder i tilslutning til vulkanudbrud og al-
mindeligt anses for foraarsaget af den vulkanske aske, viser sig navnlig
ved symmetrisk optræden af osteofyter paa knoglerne. Da dette fænomen
var karakteristisk bl. a. hos kalve, der fodredes med fluorider, gjorde jeg
forsög nied et par faar og sögte oplysning om den islandske sygdom.
Der er herved fremkommet saa meget, der tyder paa, at de to sygelige
tilstande er identiske, at jeg gærne vil henlecle mine islandske kollegers
opmærksomhed paa sagen, bl. a. for om muligt at faa den udforsket
nærmere i Island.
At kvæget bliver sygt og dör i stort omfang under og efter vulkan-
udbrud er en gammel erfaring paa Island; herom bringer annalerne talrige
beretninger. Det ældste forsög paa en skildring af symjítomerne har jeg
íundet i præsten Benedict Petersen’s annal for aaret 1694; senere og ud-
förligere beretninger skyldes Hannes Finsen (1796), Magnus Stephensen
(1785) og Schyte (1847). Paa grundlag af disse i det store og hele over-
ensstennnende fremstillinger gives en skildring af den mærkelige lidelse.
Sygdonnnen angriber dyr, der æder det med nedfalden aske forurenede
græs, d. v. s. navnlig faar, idet kvæg og heste saavidt muligt sættes paa
stald; sker dette ikke angribes disse dyrearter ogsaa.
En del dyr dör akut, efter dage til ugers forlöb, riineligvis uden særlig
ejendommelige symptomer.
Vigtigere er kroniske forandringer, der udvikler sig efter maaneders