Landshagsskýrslur fyrir Ísland - 01.01.1908, Side 124

Landshagsskýrslur fyrir Ísland - 01.01.1908, Side 124
118 framfærið hafi verið á hvern þurfamann (heimili er lalið sem einn maðnr), á hvern mann á öllu landinu og á hvern gjaldanda: Árin Fátækra- framfæri Á þurfa- mann Á gjald- anda Á mann kr. kr. kr. kr. 1861 105.300 30.4 10.5 1.6 1871—80 meðaltal 215.900 50.9 20.3 3.0 1881—90 . 184.800 53.3 14.7 2.6 1891—95 167.600 62.1 11.7 2.3 1896—00 165.800 62.1 10.0 2.2 1901 ... 187.443 74.7 ‘ 10.5 2.3 1902 179.367 73.7 9.8 2.3 1903 178.745 76.4 9.8 2.2 1904 185.340 81.4 9.5 2.3 1905 162.930 72.2 8.6 2.0 1901—05 meðaltal 178.800 75.7 9.6 2.2 1906 157.630 82.2 8.7 1.9 Til samanburðar við árin 1900 og 1901 má gela þess að fátækraútgjöldin voru: i Svíþjóð 1901 kr. 64.1 á þurfamann, en kr. 2.9 á mann í Noregi 1900 — 108.0 - — — — ... - — í Danmörku 1901 — 192.4 - — - — 3.2 — Danir styrkja þurfamenn næstum eingöngu á fátækrahúsum, og stjórn þeirra er dýr. Þótt nægilega sje tekið tillit til þess hve peningar hafa fallið i verði, þá liafa útgjöldin á hvern þurfamann hækkað miklu meira. Frá 1850 til 1907 fjellu pening- ar í verði hjer á landi um 100°/o eða svo að 2 kr. 1907 liafa sama verð (kaupmagn) sem 1 kr. liafði 1850, en frá 1861 —1906 hefur verðfallið verið nokkru minna en 100°/o líklegast ekki nema 80%, En þó nú peningar hefðu fallið um 100% frá því 1861, þá stæði það í stað sem hverjum þurfamanni er greitt 1906, ef liann fengi að eins 60 kr. 80 aur. á ári, en honum eru ætlaðar síðustu árin 76—82 kr., sem er minst 25% hærra en 1861. Frá 1870 til 1906 hefur meðferðin á fátæklingum batn- að um þriðjung, en fátækrabyrgðin hefur orðið ljettari um meira en helming á hvern gjaldanda, en þeim hefur fjölgað svo ákaflega, að þeir eru ekki góður mælikvarði. Á hvern mann á landinu hefur fátækrabyrgðin, þegar litið er til lækkaðs peninga- verðs, Ijest um meira en helming frá 1870—1906. Hún ætti að vera á mann í pen- ingum nú kr. 4,50 til þess að vera sama, sem hún var 1870, en er kr. 1,90. 2. Úlgjöldin til mentamála liafa verið í sveitareikningunum: Árin í kaupstöðum kr. í sveitum kr. Alls kr. 1876—80 meðaltal 4,700 1881—90 7,800 1891—95 12,800 1896—00 12,500 7,300 19,800 1901 ... 15,208 7,172 23,380 1902 ... 16,906 10,362 27,268 1903 19,452 11,398 30,850 1904 ... 18,523 12,063 30,586 1905 19,012 15,766 34,778 1901—05 meðaltal 17,800 11,400 29,200 1906 33,715 17,324 51,039
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150

x

Landshagsskýrslur fyrir Ísland

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Landshagsskýrslur fyrir Ísland
https://timarit.is/publication/509

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.