Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.09.1922, Blaðsíða 29

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.09.1922, Blaðsíða 29
27 Einar Hjorleifsson forlod det og i Forening med Sigtryggur Jonasson stiftede Ugebladet Logberg, der begyndte med Aaret 1888. Dets Redaktører erklærede, at det ikke var deres Mening at konkurrere med det ældre Blad, da de mente, at to Blade godt kunde bære sig; men kom det alligevel til en Kamp paa Liv og Død mellem dem, vilde det bedste af de to gaa af med Sejren. Til Konkurrence og Kamp kom det naturligvis; men hidindtil er ingen af dem gaaet under. De har altid været ulige og stadig i Op- position til hinanden, og det var netop meget godt, saaledes at have to islandske Blade, der kunde fremstille Sagerne fra de forskellige Sider; ét Blad vilde have virket ensidigt og gjort Udveksling af Meninger i mange Tilfælde umulig. Men som det var at vente i et Nybyggerland, har Tonen ikke altid været den høfligste, og uheldigvis er det under- tiden udartet til grove Skænderier. Maaske maa man bruge kraftige Udtryk, medens man vænner sig til Yderligheder af Varme og Kulde. Men i det Hele kan Bladenes Betyd- ning ikke overvurderes som Vejvisere for Indvandrerne, medens de indrettede sig i det nye Land. Hvert Blad er blevet understøttet af de to politiske Partier i Kanada, Logberg af det liberale, Heimskringla af det konservative; men i de fleste andre Henseender har Logberg været kon- servativt, saaledes i religiøse Sager som et Organ for det lutherske Kirkesamfund, medens Heimskringla har repræsen- teret et mere frisindet Standpunkt og endog været redigeret undertiden af unitariske Præster; Baldvin L. Baldwinson, der redigerede den i flere Aar (1898—1913) fulgte det Princip at optage Bidrag fra hvemsomhelst, uden Hensyn til Anskuelser; naturligvis benyttede de mere frisindede sig hovedsagelig af det, da de andre fik Plads for deres Ar- tikler i Logberg. Det sidstnævnte har altid staaet højere sprogligt og literært set; det havde den Fordel i de første syv Aar at være redigeret af Einar H. Kvaran, en Forfatter af Rang og en Sprogkunstner. Efter hans Tilbagerejse til

x

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter
https://timarit.is/publication/1302

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.