Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.09.1922, Blaðsíða 43

41
forelagt Althinget i 1894 og som strandede paa Althingets
og Regeringens Forsigtighed og Frygt ved at støtte eller
autorisere et saa stort Foretagende. Da mange Aar senere
det islandske Dampskibsselskab blev stiftet, hjalp Vest-Is-
lænderne godt ved at købe Aktier. Brugen af Ishuse er
blevet indført i Island af Mænd, der havde lært den
Virksomhed i Amerika og er vendte tilbage til deres Føde-
land. Automobiler er ogsaa først blevet benyttet dér af
nogle driftige Vest-Islændere, der indførte dem i 1914 og
viste, at de godt kunde bruges i Island, hvad man tidligere
troede ikke var muligt.
Uden en stadig Tilstrømning af Emigranter fra Island
og uden den Litteratur, der blev frembragt i Island, købt
og læst i Vesten, vilde islandsk Nationalitet ikke være blevet
bevaret dér saa længe. Kun med denne Hjælp kunde Kirke-
samfundene, Blade og Tidsskrifter virke for Bevarelsen af
Nationaliteten. Og nu, da Meningsforskellen er blevet ud-
jævnet, er et virkeligt Samarbejde begyndt mellem Moder-
landet og Udvandrerne for at bevare de sidstnævntes Sprog
°g Skikke. For nogle Aar siden stiftedes i Winnipeg et
Selskab, som man kaldte „Islændernes patriotiske Selskab
■ Amerika", hvis Formaal er „at støtte Islænderne til at blive
gode Borgere i Amerika, at fremme og bevare det islandske
Sprog i Amerika, at fremme Sympati og Samarbejde mellem
Islændere paa begge Sider af Havet og at udbrede Kend-
skab til deres bedste Ejendommeligheder". Selskabet har i
de sidste tre Aar udgivet et godt Aarsskrift med Bidrag
fra Forfattere i Amerika og i Island. I Island findes der
nemlig ogsaa et Selskab med tilsvarende Formaal; det faar
Understøttelse af Staten, og fra Tid til anden sender det
en bekendt Mand til Amerika for at rejse blandt Islænderne
dér og holde Foredrag om islandske Emner. Sidste Aar
var Medlemmernes Antal i Winnipeg-Selskabet omtrent 800,
saa Bevægelsen har faaet en rigtig god Tilslutning. Om
det nu virkelig faar meget udrettet, maa Fremtiden vise.