Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.09.1922, Blaðsíða 40

38
FORHOLDET TIL MODERLANDET
— FREMTIDSUDSIGTER
Skønt Forholdet mellem Islænderne paa begge Sider af
Atlanterhavet nu er meget godt, har det ikke altid været
saaledes; til en Tid var det endog meget spændt.
Paa Tryk kom Uviljen først frem i Emigranternes Presse.
Det er muligt, at de, da de kom i de nye Forhold og fik
at prøve, hvor mangelfulde deres praktiske Kundskaber
var, gav Fædrelandet Skyld for det og derfor betragtede
dette med blandede Følelser, der hos enkelte kunde nærme
sig det fjendtlige. Desuden havde de fleste af dem kun
kendt den mørkere Side af Tilværelsen, og de syntes, at
de skimtede noget lysere i det nye Hjem. Afskeden med
Fædrelandet var heller ikke altid den hjærteligste. Der var
mange, som betragtede dem, der udvandrede, som Lands-
forrædere, og i Stedet for at give dem Lykønskninger med
paa Rejsen vendte dem Ryggen. Det var saarende, fordi
der var dem, som ikke forlod Fædrelandet med et let
Hjærte. Forholdet blev dog først spændt, da Emigranterne
begyndte at angribe Island paa Tryk og i private Breve ti!
deres Venner og Slægtninge og at overtale dem paa alle
mulige Maader til at udvandre. Mange af dem priste i høje
Toner det nye Land, hvad enten de nu gjorde det, fordi
de virkelig befandt sig godt der, eller fordi de var blevet
smittede af den Reklameaand, der længe har raadet i Vesten,
og som byder, at man endelig maa rose den Egn, hvor
man har nedsat sig og derved bidrage til dens Udvikling
og Fremgang. Bladene i Island havde hidtil holdt sig for-
holdsvis passive; men i 1888 brød det løs. Jon Bjarnason
udgav en Pjece, i hvilken han forsøgte at bevise, at Island
var dømt til Undergang; Landets Ernæringskilder var ved
at blive ødelagte og Folket aandeligt set i Tilbagegang.