Málfríður - 15.05.1998, Blaðsíða 25

Lesskilningskönnun
1. Tókst kennara að vekja áhuga ykkar á Karen Blixen?
Mjög vel vel sæmilega illa
2. Kom kennari því greinilega til skila hvernig þið áttuð að vinna verkefnið?
Mjög vel vel sæmilega illa
3. Var textinn í samræmi við kynningu?
Alveg að sumu leyti alls ekki
4. Hvernig gekk að vinna verkefnið miðað við kynningu og fyrirmæli?
Mjög vel vel sæmilega illa
Karen Blixen (1885-1962)
er utvivlsomt en af de
personligheder, som ind-
tager en særplads i dansk
kulturliv. Fra 30’erne og
frem til i dag, har hendes
værker og person været
emne til diskussion. Ikke
mindst indenfor de sidste
ár, hvor Karen Blixens
navn igen er blevet gen-
opdaget pá internationalt
plan i forbindelse med
filmatiseringerne af roman-
en „Den afrikanske farm“ og fortællingen
.Babettes gæstebud11.
Karen Blixen begyndte forst at skrive for
alvor, da hun i 1931 kom hjem efter et langvarigt
ophold i Afrika. Med sine fantastiske fortællinger
kunne hun virke som en outsider i det ellers
realistiske og aktuelt prægede ándsliv i tiden,
men set i en stprre sammenhæng falder hendes
forfatterskab alligevel i trád med vigtige
strpmninger i tiden.
Hun kom fra et gammelt aristokratisk miljp,
var fpdt Dinesen, og offentliggjorde i sin ungdom
forskellige mindre ting fpr hun blev gift med
Baron Blixen-Finecke og bosat i Kenya 1914-31.
Straks efter sit ægteskab i 1914 blev Karen Blixen
smittet med syfilis. Fplgerne af denne sygdom
kom til at præge hele hendes liv, sádan som man
bl.a. kan læse om det i den store to-binds udgave
af hendes breve. Hun blev behandlet med den
tids midler, forst kviksplv, siden salvarsan og
vismut, men det eneste medikament, der af-
gprende kan standse sygdommen, penicillinet,
kom jo fprst frem i 1940’erne, og da havde syg-
dommen náet et stadium, hvor den var
uhelbredelig.
Den internationale krise i 30’erne tvang hende
til at opgive den afrikanske kaffefarm og flytte
hjem til sit fodested i Danmark, Rungstedlund,
som netop i disse ár er blevet omdannet til et
Blixen-museum.
Karen Blixen fik sin egentlige litterære debut
med „Seven Gothic Tales“, som udkom i Amerika
1934 under pseudonymet Isak Dinesen. Bogen
udkom áret efter pá dansk under titlen „Syv fan-
tastiske fortællinger“. Bogen bestár ikke af sociale
eller psykologiske fortællinger, som udfoldes ind-
enfor en realistisk ramme, men derimod fortæll-
inger, der fængsler i kraft af selve fortællekunsten,
beretningen om mærkelige spil af skæbnen, snoet
sammen pá en kunstfærdig og ofte fantastisk
máde. Karen Blixen er i disse fortællinger ikke
impressionisten, der vil fremkalde en illusion af
virkelighed. Hun optræder simpelthen som
fortæller af en historie og lader yderligere sine
personer fortælle historier indenfor historien.
Fra sin slægt har Karen Blixen arvet erindr-
ingen om den svundne verden og dens livside-
aler. I hendes fortællinger rpber der sig en
aristokratisk livsholdning i den forstand, at det
fremfor alt er egenskaber som mod, stolthed,
ære og pligt, der opfattes som de mest onsk-
værdige.
Man kan fá et lettere indblik i Karen Blixens
tankeverden ved hjælp af hendes næste bog,
„Den afrikanske farm“ (1937), som er en ganske
Iigefrem og realistisk beretning om hendes tid i
Afrika, med glimrende beskrivelser af den store
natur og en enestáende sans for de indfpdtes
Karen Blixen.
25