Málfríður - 15.09.2000, Qupperneq 14

mundtlige, enkle ytringer og skriftlige
tekster. Billedet kan motivere eleverne til
at gá pá opdagelse i en ny verden, som kan
undersoges og beskrives sagligt, men
billedet kan ogsá give anledning til fabu-
leringer.
Et eksempel — en tur til Ribe
Pá mit kontor hænger en plakat fra min
hjemby Ribe. Plakaten hedder ‘Dore i
Ribe’ og det er en velvalgt titel, for
motivet er 25 forskellige dore, alle
fotograferet i Ribes indre, overvejende
middelalderlige bykerne. Under hver dor
stár der, hvor doren findes og ca. fra
hvornár doren stammer. Faktaviden med
andre ord. Dorene kan beskrives hver for
sig & i forhold til form og farver. For at
kunne det, skal jeg betjene mig af en
række ord, der er egnet til netop denne
sproglige opgave. Former og farver skal
jeg kunne og noget om dimensioner,
máske ogsá talord. Máske skal jeg ogsá
kunne udtrykke, hvad jeg synes om den
ene og den anden dor, sá her skal jeg ogsá
have fat i nogle centrale udtryk, som jeg
ogsá kan bruge i andre sammenhænge,
hvor jeg skal lave talehandlingen ‘at sige
sin mening’. Men det er der nok i læng-
den ikke meget sjov ved.
Det ville máske bhve sjovere, hvis jeg beg-
yndte at interessere mig for de forskellige
tidsaldre, dorene stammer fra, indhentede
viden onr disse og meddelte den til andre,
der pá deres side havde fundet ud af noget
andet. Hvis jeg altsá provede at forstá
dorene i deres historiske og kultureUe
sammenhæng. Jeg ville sá lære noget om
dansk historie og kultur, som jeg máske
ikke vidste for. Jeg ville blive klogere pá
andet end dore. Jeg kan, fordi jeg kender
nogle af de mennesker, der bor bag disse
dore, fortæUe nogle historier om disse
mennesker, men det vil andre jo ogsá
kunne. Bare nogle andre historier. Man
kunne jo, máske fordi dorene udstráler
individualitet, give sig til at fabulere over,
hvad det mon er for nogle mennesker, der
i sin tid bestilte dorene? Hvorfor mon de
ville have doren udformet og malet lige
netop sádan? Var det egne ideer eller
tidens mode, der bestemte smagen? Hvad
for et hv levede de mon derinde bag dor-
erne? Her ville jeg igen stille sporgsmál og
anstille undersogelser, som fx hvis jeg nu
forestillede mig, at der bag doren i
Gronnegade 21 i 1650 boede en maler-
mester — det gor der faktisk i dag — sá
kunne jeg jo undersoge, hvordan hánd-
værkere levede pá det tidspunkt. Eller i
dag. Hvordan lever en hándværksmester
dengang og i dag? Og hans svende og lær-
linge? Dengang og i dag? Hvordan var/er
de uddannet? Hvilke andre erhverv mon
der findes i byen? Har det ændret sig igen-
nenr tiderne? Ja, jeg má stille sporgsmál —
og i undervisningen selvfolgehg fa mine
elever til at formulere deres sporgsmál.
Mange sporgsmál, og det má jeg hjælpe
med, sá der komrner lidt orden i tingene —
ikke alle sporgsmál er lige gode. Eleverne
vil stille sporgsmál ud fra deres verden og
ud fra deres verdensopfattelse dvs ud fra
deres kulturelle forudsætninger, men de
vil lidt efter lidt forstá mere og mere af
den fremmede verden. De vil fa en folelse
af, hvordan der er i denne ‘fremmede’ ver-
den, og ogsá fá en viden, der gor dem
bedre til at stille nye sporgsmál. Sprog-
undervisningen skal være med til at give
14