Málfríður - 15.09.2000, Qupperneq 15

eleverne erfaringer med ‘fremmede’ ver-
dener. De skal nemlig kunne bevæge sig i
fremmede verdener i deres fremtid.
Tilbage til plakaten: jeg kunne jo ogsá
gore mig andre forestillinger, nogle mere
frie, jeg kunne digte en lille historie om
nogle af de mennesker, der bor eller har
boet bag de forskellige flotte dore. Tegne
og fortælle om det, jeg forestiller mig. Jeg
kunne jo begynde med at opstille en
masse hv-sporgsmál, jeg ville have svar pá
i min historie. Jeg kunne pá forhánd
bestemme, at en række bestemte ord og
vendinger skulle optræde i historien. Jeg
kunne ogsá lægge mig fast pá en bestemt
genre i min historie. Det skulle være en
genre, jeg kender godt, fordi jeg lige har
læst nogle tekster, skrevet i den genre, sá
jeg herigennem kunne fa lidt hjælp til ord
og vendinger, men handlingen er helt min
egen. Máske indgár der flere dore i min
handling, og dermed flere familier. Hvad
mon de siger til hinanden, mon det kan
spilles som smá rollespil? Kunne en story-
line hjælpe som rod trád i arbejdet? Máske
kan jeg forestille mig, at jeg er en af de
personer, der bor bag dorene, hvad mon
jeg vil fortælle min familie om mit arbe-
jde i dag? Hvor har jeg været henne og
hvordan sá der ud? Hvem modte jeg?
Hvad mon de vil sporge mig om? Hvilke
ord og vendinger mon jeg skal ove mig pá
at sige, for at jeg kan svare pá deres
sporgsmál? Og hvad vil jeg sporge dem
om?
Tilbage til rammen igen
Denne lille leg med plakaten illustrerer,
háber jeg, noget om, hvordan jeg skal
trække pá forskellige sider af eleverne og
deres intelligenser, men ogsá noget om,
hvordan jeg relativ let kan lave en ramme
om elevernes læring og skabe ‘ægte’ kom-
munikationssituationer for dem. De
mange aktiviteter, der er skitseret, inde-
holder rige muligheder for at inddrage de
forskellige sproglige færdigheder, læse,
tale, lytte og skrive. Opgaverne kan ogsá
formuleres ret ábent, hvilket fremmer
kravet om undervisningsdifferentiering, da
der er rnange mulige, acceptable los-
ninger. Og hermed er vi nu tilbage i ram-
men igen, men samtidig midt i sagens
kerne, at brugen af billeder i undervisnin-
gen kan give anledning til god sprogun-
dervisning, der tillader eleverne at være
aktive. Som sagt lærer aktive elever bedre.
1 Her tænkes ikke kun pa grammatik, men ogsa pá
viden om brugen af sproget i konkrete situation-
er (pragmatik), viden om ordenes betydning
(semantik), deres brug sammen i faste vendinger
osv. osv.
2 S. Krashen, 1982, Principles and Practices in
Second Language Acquisition, Pergamin, Oxford.
Bjame Christensen er sendikennari við KHI.
De mange
aktiviteter, der
er skitseret,
indeholder rige
muligheder for
at inddrage de
forskellige
sproglige
færdigheder,
læse, tale, lytte
og skrive.
15