Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1955, Blaðsíða 83

ECCLESIASTICUS
65
capitulum xuiij af mijskun drottins
25 (H)eyr hue mikil at myskvn drottinns er og hann lætur
finna sig nadugann j^eim er sier til hans snua/ 26 Jjuiat huad
kann madurin Jja at vera/ fijrst at hann er (ecki) o daudligur/
27 Huat er solunne biartara/ Jdo hlytur hun *at forganga/ og
huat holld og blod vpp[?einker f)ad ero vonder hluter 28 hann
sier omæleliga hæd himensins/ en aller menn ero molld og aska/
1 Enn sa eilifl(i)ga lifer allt huat hann giorer/ J)ad er fullkomnad. kap. xvill
2 Drottinn er *alleinasta rettlatur/ eingenn kann vt at seigia
hans verk. * * 3 Hver kann at hondla hans stormerke/ 4 huer kann
hans myklu magtt at mæla. 5 Huer kann hans mijklu mijskun
at vtskyra/ 6 Menn kunna hana huorke at minka/ nie auka/ og
27 at] af (flg. ord beg. med f). 2 alleinasta] allennasta. 6 varia] v skr. oven i
først skr. a.
Overskr.] xuiij capituli (rødt) B, af [rayskun]semdum: Cap 18 C, CAp 18 D,
xuiij a, xuiij k, Cap. XVIII. M, XVIII. N. 25 hue] huad MN. at] er Ca, -4- D.
drottinns] gudz D. er1] C, kolon a. og] -4- a. finna sig] sig finna C, (sig for-
mentlig bortsm.) finna a. nadugann] nadigann B, + af MN. er2] sem MN. sier]
-4- MN. snua] + sier MN. 26 Jruiat] ]>ui BCa. ]>a] b° BMN. at2] -i- BD. 27
solunne] Solinne M. J>°] og b° Bk. 27-28 ero - ero] er B. 28 omæleliga] omæl-
annliga C, bortsm. a. 1 sa] -s- D. ba<l] °g bad D. fullkomnad] fullkomid BCkMN,
bortsm. a. 2 alleinasta] alleijna D, alleinaste N; her slutter k, idet allein- er sidste
bogstaver i linjeudgangen, rettlatur] her slutter a med riettla (resten afskåret), af
næste linje i a er en lille snip (jfr. var. til kap. XVI, 9) med bogstaverne ia (for-
mentlig af seigia) bevaret, vt] -4- B. seigia] mæla D. verk] dyrd og verck C.
3 stormerke] storuirke C. 4 myklu] mickla BCD. 5 hans] bortsm. C, -)- enu CD.
mijklu] mickla B. at vtskyra] at skyra C, vt at skyra D. 6 hana] hann B. huorke]
huercke MN. minka] myckla C. ecki] eige MN. enu myklu] myklar BC, micklu
Dat XVIII. Capittel.
25 O Wo grot js de Barmherticheit des HERREN/ vnde leth sick gnedich vinden/
den de sick tho em bekeren/ 26 Wente wat kan doch ein Minsche syn/ nha dem male
he nicht vnsterfflich ys? 27 Wat ys heller denn de Sonne? noch moth se vorgaen.
Vnde wat fleisch vnde blodt dichtet/ dath ys bosze dinck. 28 He siith de vnmétlike
hogede des Hemmels. Auerst alle Minschen sint Erde vnd stoff. 1 De auerst ewich
léuet/ allent wat de maket/ dat ys vullenkamen. 2 De HERE ys allene rechtuerdich.
Nemandt kan sine wercke vthspreken/ 3Wol kan syne grote Wunder begripen?
*Wol kann syne grote Macht methen? “Wol kan syne grothe Barmherticheit vor-
tellen? “Men kan se noch wehren noch vormehren/ vnd men kan syne grothe wun-
5 BIBLIOTHECA ARNAMAGNÆANA, XV