Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1955, Qupperneq 295

SALOMONIS
277
er synd// Skridliosll pat er vingan veralldarinar Huer hann er
veralldarinar vinur sa er gudz ovinur Jacobb 3II s Fijrer ætlaner
hins fliotlata giora nægd enn sa Jmler ]aaurf sem ofhastur er//
fliotlata// of hrapur sundur brytur sinn halsi po menn fare hægt
komast peir po langan ueg/ pegar menn skunda mædast peir
o{g) letiastj Med hogvære og po med framhalldi teckst ender
huers hlutar/l 6 Huer med lijgum saman dregur fiesiod hann
mun fordiarfast/ og jseim i hendur hrapa sem leyta eptter hans
(dauda) 7 Raanskapur ogudrækinna mun {3a skelfa Jmiat Joeir
villdu ecki giora huat riett var/ 8 Huer einn annann veg gengur
sa er motsnuin/ enn sa sem gengur fram j sinne byfalning f^ess
uerk er riett// annann/l Huer hann giorer betur og audrv vijs
*en honum er bijfalad hann onyter med ollu pat huerso god
sem hans giedpeckni sijnist Suo sem saul giordi vit aamalek/l
9 Betra er at bua i hyrningu vnder einne hus f)eckiu helldur enn
4 noten Jacobb 3] sål. også 1541, skal være 4. 5 fliotlata] (urigtig) tværstreg
over l1. noten] skr. med sort blæk, kun henvisningsordet og Med hog er særlig
kendetegnet. 8 noten en] er. bijfalad] kustoden har byfalad.
tægiligt B. 4 augu] + og MN. noten] BC. Huer - Jacobb 3] -t- M. veralldar-
inar vinur] Vinur Veralldarinnar N. Jacobb 3] Jacob. iiij. N. 5 Fijrer ætlaner]
Fyrer atlan MN. fliotlata] Jdna MN. giora nægd] orkar nægdar MN. sa] +
er ofhastr er C. sem - er] -4- C. noten] -h BCMN. 6 med - dregur] hann safnar
sier MN. dregur] + sier C. fiesiod] -f- med Lygum MN. fordiarfast] dragast B,
bregdazt C. og] + hrapa BC. hrapa] BC. leyta] leitar B. 7 Raanskapur]
ransskapur B. ]>a skelfa] skelfa ]>a MN. var] er N. 8 Huer] huar B. einn]
C, + fer B. veg] -i- B. gengur1] B. motsnuin] hreckuijs MN. gengur fram]
framm geingur MN. byfalning] bifaling C, bifalningu MN. er1] ero BCMN.
riett] liett C. noten] — BCMN. 9 i1] + eine B. helldur] MN. enn] Enn i
de a) Liichte der *GodtIosen/ ys sunde, a) (Lilchte) Dat ysl De gunst der werltl
fVol der voerlt Frund ysl de ys Gades Viendt. Jacobi . 6 De anslege eines b)
Endighen bringen auerflodicheit/ Wol auerst altho hastich ys/ de hefft kummer.
b) (Endigen) Sere jlenl brack den hals entwey Lancksaml geit men ock einen
vernen voech. IVen men ylell so voert men model vnd leth balde aff. mit sacht-
modicheitl vunde dennoch anholdenl bringet men ein dinck thom endeI Festina
lente. 6 Wol Schatte sammelt mit Logene/ De werth feilen/ vnd vallen manck de/
de synen Dodt soken. 1 Der Godtlosen rouent werth se vorschrecken/ Wenthe se
wolden nicht don/ wat Recht was. 8 Woll einen c) andern wech gheit/ de ys vor-
keret. Wol auerst jn synem Beuele gheit/ des werck ys Recht. c) (Andern) IVol
ydt beter vnd anders maket alse em beualen ysl de vorderuet ydt gantzl <wo gut
dat ock syn gutdunckent schynet. Gelick ~wo Saul dedel auer Amaleck. "Jdt ys