Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1955, Blaðsíða 287

SALOMONIS
269
ord ein/ hefur ecki. 8 Sa sem skynsamur er hefur kiærtt sitt lyf
og forsiall madur finur nockut gott// hefur kiærttH Hann uagtar
sig vid haskasemdum treyster monnum ecki af peirra ordum/l
9 Einn fals vottur blyfur ecki ostraffadur og sa sem fryliga
talar lygd mun fijrer faarast/ 9 10 Fauijsum manne heyrer illa
at hafa goda daga og mijklu mydur einum jjræl at drottnna
ijfer haufdingium 11 Sa sem at er f)olinmodur hann er hijggin
madur og J)ad er honum heydur at hann kann odygd at forheyra//
polin modurl/ huer vel kann epter at spyria sa uill vys verda/l
12 Reidi konungsins er sem grienniann vngs lieons/ enn hans
hijlle er sem davgg aa grasi 13 Fauys sonur er sins faudurz
haurmung/ og kyfin kona jduglig driupandi hus |)eckia. 14 Hus
og avdæfi faast epter forelldra/ enn skynsom kona kiemur af
drottnni/ 15 Leti giorer suefn og idiulauslig reykandi sal mun
hungur Jrøla/ 16 Huer bodordit vardueyter/ sa uardveiter sina
9 faarast] sic (ordet står inde i linjen).
ein/] en B. ecki] eckert MN. 8 hefur] hefer C. nockut] mikid B. noten] BC.
hefur kiærtt//] Kiært) M, (Giær(!)) N. treyster] truer MN. monnum] MN.
af jjeirra] fogrum MN. 9 lygd] lygi C. 10 haufdingium] hofdingia B. 11 kann -
forheyra] læst Odygdina ecke vita MN. noten] BCMN. 12 konungsins] kongs-
ins BCMN. er1] + suo BC. grienniann] + noten: Hann ber ecke Suerded for-
giefens N; i marginen umiddelbart ovenfor notens henvisningstegn står: Rom.
xiij. N. grienniann — lieons] greniandi leon C. lieons] leons BMN. er2] )- suo
BC. 13 kona] + sem ein MN. jduglig] iduliga B,.jdiulig C, -r- N. 14 avdæfi] +
ad erfdum BC. faast] eRfast B. forelldra] forelldrana BCMN. 15 idiulauslig]
idiulausliga B, jdiulaus MN. reykandi] -j- MN. 16 sa] hann MN. sina aund]
sitt lijf MN. hann] sa CMN. er] -4- MN. noten] -4- BC. pat] Deyia) pad MN.
klock js/ de hefft léff sin Leuent Vnd de Vorstendige vindet wat gudes. (hefft
l'éff) He hodet sick vor varlicheitl Vortruviet denn Menschen nicht jn eren viorden.
0 Ein valsch Tuge blifft nicht vngestraffet/ Vnde wol fryg Logene redet/ de wert
vmmekamen. 10 Dem Doren steit ydt nicht wol an gude dage hebben/ Vele weniger
einem Knechte tho herschende auer Forsten. 11 Wol gediildich ysI de ys ein klock
Minsche/ Vnd ydt ys em eerlick/ dat he vndoget vorhoren kan. (Gediildich IVer
viol verhoren kan de vjyl wyss vierden. 12 De vngnade des Koninges ys/ alse dat
brumment eines jungen Louwen Auerst syne Gnade ys/ alse douw vp dem Grase.
(Koninges He drecht nicht vmsne sus dath Schvierdt. Roma. 13. 13 Ein dorhafftich
Sone/ ys synes Vaders herteleydt/ Vnd eyn hadersche Frouwe/ ein stedich driippent.
“ Huss vnd Guder/ eruen de Olderen/ Auerst eine vornufftighe Frouwe/ kumpt
vam HEREN. 13 Viilheit bringet slap/ Vnd eine leddichgande Seel el wert hunger
liden. 16 Wol dat Gebodt bewaret/ de bewareth syn Leuendt/ Wol auerst synen