Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1963, Blaðsíða 37
XXXIII
§4.66.
Er det da tænkeligt at en mand med JÞ’s strálende karriere i
kirkens tjeneste har givet sig af med forfalskning af breve? En
gennemgang af kilderne om ham i DI viser, at hans vandel ikke har
været ganske pletfri. 1483 bliver han domt for forskellige forseelser
i sin præstegerning; imod et af klagepunkterne fremlægger han et
brev, ohvert oss leizst olaugligt« (DI VI nr. 443). Iflg. et brev fra
1505 (DI VII nr. 695) har han i sin officialistid pá Hólar kludret med
regnskabet, og ved dækning for underslæb har han til bispestolen
overdraget en gárd som tilhorte Þkl. (DI VIII nr. 421)1.
Der findes yderligere indicier for at den her omtalte hánd tilhorer
en klostermand, idet den genfindes i AM 279a, 4to, f. 8v og 9 (trykt
i DIII nr. 172, VII nr. 478 og II nr. 339). Dette hándskrift lader til
at være skrevet i Þkl. til forskellige tider, og i det midterste af de
ovenfor anforte stykker omtales en gave til klostret i abbed Ásgrímrs
tid, altsá kan det tidligst være skrevet ca. 1490.
4.65. Nr. 131 (»1406«) er en palimpsest, sandsynligvis skrevet
omkring 1600, jfr. en indledende note til DI III nr. 590.
4.66. Nr. 161 (»1417«) er ikke ved udgivelsen i DIIV anset for for-
falsket, men flere omstændigheder viser dog, at brevet ikke kan være
originalt, jfr. DIIV p. 7692 og en indledende note til DI VI nr. 43.
Brevet angiver at være udstedt af lagmand Hrafn Guðmundsson
alene og mangler angivelse af eventuelle andre forseglere, idet slut-
ningsformularen uden sidestykke i samtidige ægte breve slutter
abrupt: »Og til sanni<n)da hier um et c(etera)«. Imidlertid er der
huller til 6 seglremme af hvilke ingen er bevaret. Da skindet er sá
tyndt at skriften skinner igennem, er brevet muligvis en palimp-
sest, skont intet spor af ældre skrift kan skimtes.
Brevet, som angár gárden Barð, Eljót, Skag., omtales af biskop
Guðbrandur Þorláksson pá bagsiden af nr. 154 og 160 A, jfr. noter
1 I Menn og menntir, III. bindi (Reykjavík 1924), p. 579-80 og 591—92, har
Páll Eggert Ólason fundet JÞ’s optræden i forbindelse med det i over hundrede ár
omstridte giftermál 1497 mellem Jón Sigmundsson og JÞ’s soster Björg, for hvem
han var forlóver, mistænkelig, og han har fundet det sandsynligt at JÞ har for-
falsket et vidnesbyrd om denne sag, AM Fasc. XXXIII 12 (nu i Þjóðskjalasafn).
Dette brev er — som anfort ved udgivelsen i DI VII nr. 364 — en palimpsest,
der dog ikke er med JÞ’s hánd, men vistnok Jón Sigmundssons; heller ikke tyder
de bevarede bogstavrester fra den oprindelige skrift pá at den har været JÞ’s.
2 »Bréf þetta er að ýmsu leyti grunsamlegt. Ekki þori eg þó að svo stöddu að
dæma það falsbréf«.
III — Originaldipl.