Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1965, Blaðsíða 58

LIV
Indledning
ÍO* 1 mundir] 164 hrelt] hrest, 254 kvitt] kitt,
273 nú]-í-. I)(ir anfures varianter og tilfojelser fra
et andet hándskrift, som viser sig at være JS 481
8vo (D).
2. Hallgrímur Scheving har gennemgáet “Þulusafn
1844” og ved de fleste af digtene skrevet med blyant
“tekid” eller “ekki tekid”. Gennemgangen synes at
mátte stá i forbindelse med planer om en antologi1.
Der stár “tekid” sável ved Einum unni eg manninum
som ved Valravnen, og begge disse viser findes af-
skrevet med Schevings hánd i JS 398 4to, overskrift
Fornkvœdi. Vers 25 i Valravnen er oversprunget.
Der er et par storre afvigelser fra K: 264 einnin
drepa þig] engu gefa frid, 294 nagar] nistir (o: nístir).
Andre er uvæsentlige: l5 krumminn] krummi, 21'2
hallir og holt, hæðir] hallir, holt og hædir, 22 151 221
háann] háfan, 43 eðr] eda, 83 271 kon] kvon, ll1
Gjarnan] Giarna, 123 sæmda-] sæmdar-, 133 fæ eg]
eg fæ, 143 það] hid, 153 -hind] lind, 213 skjær] kiær,
224 gömlu] gomul, 272 lín’] líni, 273 nú] -r-. I de to
tilfælde hvor K siger at ét vers mangler, gengives
dette blot ved ordet “vantar”, uden at omfanget af
det manglende angives.
Visen blev trykt under overskriften Svíalín og
hrafninn i A. P. Berggreen, Folke-Sange og Melodier,
forste Bind, anden Udgave, 1860, s. 66-7, og nævnes
i sannne værk s. 270 blandt viser som er modtaget
“fra Organist P. Gudjohnsen i Rejkjavik 1846-47”;
den ledsages af en melodi som er modtaget samtidig
fra samme (s. 269). Visen betegnes som “En paa
Island udbredt Oversættelse af Nr. 24a [d.v.s. Val-
1 Scheving havde længe for været medlem af et udvalg som
i 1821 udarbejdede et forslag om et udvalg af islandske digte
fra 16. árh. og senere, men det udkom ikke (jfr. Bjarni Thoraren-
sen, Ljóðmæli I, 1935, s. liv-lv). Af den i ÍB 26 4to bevarede
fortegnelse (59 numre) ses at folkeviser ikke blev medtaget.