Nordens Aarbog - 01.06.1923, Blaðsíða 68

FRÁN NORDENS ARBETSFÁLT
utmed Tyri-fjord till Sundsvallen och bestego Krokkleven och Kongens
Utsigt.
Sá vánde vi áter hem, den 3 oktober, uppfyllda av glada min-
nen och nya intryck och med en kánsla av att fasta vánskapsband
knutits mellan oss och vára nyförvárvade vánner i Norge. Vi emotse
nu med gládje várt tillfálle att i nágon mán fá átergálda den gástfri-
het vi átnjutit, dá vi nu stá i begrepp att emottaga de fem norska
flickor, som under Norgevistelsen voro vára várdinnor.
Solveig Kjellson.
EN KÆRLIGHEDSGERNING I »NORDENS»
TJENESTE.
Ved et Tilfælde er jeg bleven indviet i en vistnok af Udenfor-
staaende hidtil upaaagtet Virksomhed paa det skandinaviske Samarbejdes
Omraade, som jeg gerne med et Par Linier vilde henlede »Norden’s»
Medlemmers Opmærksömhed paa for muligvis derigennem at skabe
yderligere Interesse saavel for Sagen som for dens hæderværdige Ska-
ber og Opretholder.
Der bor en Dame i Aarhus, Froken Margrethe Rasmussen, som
har folt sig kaldet til at være til Trost og Hjælp for alle nordiske
Sofolk, der indlægges paa Sygehus i hendes By. Hun rogter dette
frivillige Hverv paa en ualmindelig fin og omsorgsfuld Maade
Saa snart en skandinavisk Somand indlægges paa Sygehus i Aar-
hus, sender man ganske uden speciel Aftale Bud efter »Tante Gretbe».
Hun forlader da saa godt som uopholdelig sin Strikkemaskine, ved
hvilken hun tjener til Livets Ophold, gaar til en Butik og kober en
Blomst og stiller ikke længe efter ved Somandens Sygeseng. Og dér
bliver hun saa, saalænge hun maa eller til hun foler, hun skal gaa.
Gennem sin femtenaarige frivillige Virksomhed som Sygebesogende har
hun lært Somandens Væsen at kende — hun har den sjældne Evne:
at forstaa. Den næste Dag kommer hun stilfærdigt igen, og det er
vist aldrig hændet, at hun og Somanden ikke er bleven Venner og
Fortrolige. Hun skriver hans Breve til Hjemmet, hvis han har et,
andetsteds hen, hvis han ingen har. Hans Sprog er ogsaa hendes i
det givne Tilfælde, baade i Lyd og Indhold. Og Somanden maa
sande, hvad han jo allerede har hort af Kammerater og Kammeraters
Paarorende fra andre af Skandinaviens talrige Sofartsbyer, der har væ-
ret repræsenteret paa Stedet—: at »Tante Grethe» er magelos! Saa
stor er »Tante Grethes» Indfolingsevne, at hun ogsaa, naar hun taler
om sin Somand, benytter sig af hans eget Sprog under hele Fremstil-
lingen af hans Livsforhold og Skæbne. Med det uhyre omfattende
Materiale af dels rorende, dels muntre Beretninger, der her kommer
frem, er denne sproglige Karakteriseringsevne en stor Fordel for Til-
66