Nordens Aarbog - 01.06.1923, Blaðsíða 154

KNUT LIEST0L
Ei jamforing millom norsk-dansk skriftmál 1840 og norsk-
dansk skriftmál 1923, syner som fyrr nemnt at dei norske ele-
ment hev vorte munaleg styrkte, og her au kann ein sjá kva
krefter hev vore i arbeid.
I eit stykke um »Folkevennen» i Langes tidskrift klaga Ivar
Aasen yver at skriftmálet hadde teke upp »saa meget fremmedt
Stof og fjernet sig saa meget fra den nordiske Rod, at det nu
paa en Maade er nodvendigt at studere et Par andre Sprog,
forend vi kunne forstaae vort eget». Det var ikkje berre fra-
mande ord som hadde kome inn i tusenvis; der var »indfort et
fremmedt Væsen i den hele Stiil, en besynderlig Mode i Udtrykket
og Tankernes Forbindelse». Der var vridne periodar med mange
innskotssetningar og lange komplement o. dl. Jamvel i lære-
boker for folkeskulen, i endeframme forteljingar drogst ein med
dette ihopflokte og kranglute. Aasen nemner eit dome or ei
bibelhistorie: »Da denne Gjæst, som havde viist Kongen, der ind-
bod ham, Ringeagt, taug, bod Kongen sine Tjenere at de skulde
gribe ham».
Midt uppe i alt dette unorske, unordiske, kom so Asbjorn-
sens og Moes »Norske Folkeeventyr» som eit strálande tiroygt
barneandlet millom rukkute pedantar med hornbrillor. Skilna-
den millom eventyrstilen og vanleg avhandlingsstil den gongen
ser ein godt, um ein jamforer Jorgen Moes innleiding til andre
utgáva av eventyri 1852 med det fyrste eventyret han hev for-
talt. Her er dei tvo fyrste periodane i >Indledning»: »Den Over-
beviisning om vore Folkeeventyrs hjemlige Oprindelighed, som
man ved deres mundtlige Foredrag eller endog ved deres Læs-
ning modtager af det Indtryk, Stof og Form gjore paa Sindet,
giver Plads for mangehande Tvivl, naar man en Stund har be-
skjæftiget sig med et Studium, der sammenligner dem med frem-
mede Traditioner af samme Art. Idet man gjenfinder selv de
Eventyrs hele Fabel eller Fabeltræk, der efter sin Charakteer
syntes ganske bundne til vort Land og vort Folk, paa fremmed
Jordbund, ofte hos meget fjerntstaaende Stammer, kommer man let
til at tvivle, om ikke alle disse Overleveringer for længere eller
kortere Tid tilbage ere indforte, og alene kan betragtes som hjem-
lige, forsaavidt de ere indplantede i vore Dalstrog og have fæstet
Rod der». Ðette er for si tid klár og god avhandlingsstil. Jor-
gen Moe var ein mann som visste koss hans stil var. Med fullt