Nordens Aarbog - 01.06.1923, Blaðsíða 160

IN MEMORIAM
Efterhaanden som Fredrik Bajers fredsvenlige Anskuelser mod-
nedes, fik ogsaa han Syn paa nordisk Fællesskab og nordisk Sam-
arbejde en videre og mere omfattende Karakter. Mere og mere rod-
fæstedes den Overbevisning hos ham, at de nordiske Riger skulde
optræde i Fællesskab som Pionerer under Arbejdet for Fred og Ret
mellem Foikene. Sammen med Meningsfæller i Sverige og Norge
lykkedes det ham at faa paabegyndt den Række nordiske Fredsmoder,
der knyttede Fredsvennerne i Norden stærkere og stærkere sammen
og for nogle Aar siden forte til Dannelsen af Nordisk Fredsforbund.
Som Medlem af Folketinget (1872—1895) greb han enhver Lej-
lighed til at gore den Opfattelse gældende, at Danmark — helst i
Forbindelse med Sverige og Norge — burde fore en vedvarende og
absolut Nevtralitetspolitik. Til en Begyndelse havde han svært ved at
skaffe sig 0relyd. De gamle Forestillinger om, at Danmark burde
bevare »fri Fiænder» og i givet Fald soge »gode Alliancer» levede
endnu trods Ulykkesaaret 1864. Fredrik Bajer mndte derfor som
oftest Hovedrysten og vantro Smil om ikke ligefrem Spot, naar han
tog til Orde for at tale Nevtralitetspolitikens Sag. Men han tabte
ikke Modet og lod sig ikke rokke i Troen paa, at han var inde i
det rette Spor. Danmark havde udspillet sin Rolle som krigsforende
Stat, og naar saa var, skulde det synes indlysende, at vi kom i Ly
af vedvarende Nevtralitet og gennem den Internationale Retstankes
Sejr turde haabe, at se vor nationale Selvstændighed betrygget.
Ud fra dette Syn paa Sagen fortsatte han sin oplysende og
agitatoriske Virksomhed. Hvor stærkt Nevtralitetssporgsmaalet fyldte
hans Sind og Tanke, fremgaar maaske bedst deraf, at Dansk Freds-
forening, som han stiftede 28 November 1882, fra forst af kaldtes
»Foreningen til Danmarks Nevtralisering» og beholdt dette Navn til
1885, og lidt efter lidt sporedes Virkningerne af hans utrættelige Ar-
bejde. Ude i Befolkningen saavel som blandt Rigsdagens Medlemmer
vandt Nevtralitetstanken stadigt sikrere Fodfæste indtil den — lykke-
ligvis — omsider blev fuldkommen fremherskende. Men det skal
ikke glemmes, at Æren herfor i forste Række tilkom Fredrik Bajer.
Mere end nogen anden Enkeltmand skyldtes det ham, at vi ved Ver-
denskrigens Udbrud var naaet dertil, at Ministeriet Zahle med Tilslut-
ning fra alle Partier i Rigsdagen kunde erklære, at Danmark vilde fore
en absolut og til alle Sider ligelig Nevtralitetspolitik.
Og Fredrik Bajers brændende Onsker om at alle tre nordiske
Riger i gensidig Forstaaelse vilde erklære og fastholde deres Nevtralitet,
gik jo ligeledes i Opfyldelse. Han havde iovrig ogsaa en væsentlig
Andel i, at Betingelserne herfor var til Stede. Men hvordan det for-
holdt sig hermed, vil bedst ses i Belysning af hans hele fredsvenlige
Optræden, særlig hans Deltagelse i det interparlamentariske Freds-
arbejde.
Da den forste interparlamentariske Konference skulde afholdes i
Paris 1889, kom Indbydelsen til den danske Rigsdag gennem ham.
»Jeg bad», skriver han i sine Livserindringer, »Folketingets Formand
158