Nordens Aarbog - 01.06.1923, Blaðsíða 78

MARTIN HAMMERICH
/. Administrationen. Som en Konsekvens af Synspunktet
om de nye Landsdeles fuldstændige Opgaaen i Danmark blev de
danske Administrationsformer straks bragt til Anvendelse der.
Under den lange Ventetid forud for Genforeningen havde man og-
saa kunnet træffe de fornodne Forberedelser. Paa ethvert Omraade
inddeltes Landet i de samme Enheder som Nord for Grænsen og
de enkelte Myndigheder fik saa hurtigt som muligt samme Virk-
somhed og Forretningsgang som der. De lokale Organer kom
straks til at sortere under de respektive Centralorganer, Ministe-
rierne i Kobenhavn. Ved Inddelingen tog man dog vidtgaaende
Hensyn til det for Befolkningen tilvante, og dette har medfort,
at der f. Ex. er forholdsvis flere Amtmænd og Dommere end i
det ovrige Land. Sagligt og okonomisk har dette imidlertid
været fuldt forsvarligt om ikke nodvendigt, idet Grænseflytningen
paa alle Omraader har rejst saadanne Mængder af teoretiske
Sporgsmaal og konkrete Sager, at der i de forlobne Aar sikkert
har været langt mere Arbejdsstof i disse nye Kredse end i en
normal dansk Kreds. Man tænke blot paa, hvad Besvær den
stedfundne Konstatering af hver enkelt Indbyggers Statsborger-
forhold, Omprioriteringen af næsten enhver Ejendom og Befolk-
ningens Indovelse i Brugen af det udstrakte danske kommunale
Selvstyre har voldt.
Foruden paa saadanne ydre Tegn, som at Postkasserne blev
rode, Jernbanevognene danske og de offentlige Bygninger fik det
danske Rigsvaaben hængt ud, mærkedes Indforelsen af dansk
Administration selvsagt derved, at det danske Sprog igen kom
til sin Ret, og at et stort Antal danske Embedsmænd traadte i
Virksomhed i de nye Landsdele. Men dette sidste betod dog
ikke, at alle Tjenestemændene fra den tyske Tid forsvandt. Ud
fra den Betragtning, at enhver, der har hjemme i Landet, bor
have en Ret til at kunne blive der, har den danske Regering
bestræbt sig for at indpasse i den danske Administration — og
uden at tage Hensyn til politisk Sindelag — alle Tjenestemænd
fra den tyske Tid, som onskede at gaa i dansk Tjeneste og som
enten gennem Fodsel eller ved langvarigt Ophold havde en fast
Tilknytning til de sonderjyske Landsdele. Og de af dem som
ikke kunde indpasses, fik lovhjemlet Krav paa Ventepenge og
senere Pension fra den danske Stat.
Medens det viste sig, at praktisk talt ingen overordnede
76