Nordens Aarbog - 01.06.1923, Blaðsíða 94

I. C. CHRISTENSEN
har arbejdet, medens Selskabet har givet dem Raad og Vejled-
ning. Arbejdet er udfort ~>>for Folket og ved FolkeP.
Tanken om Opdyrkning af de jyske Heder er ikke ny.
Allerede Kong Frederik IV udstedte en Forordning i 1723,
hvori enhver, som vilde bosætte sig paa Heden, fik Lofte om
Skattefrihed i tyve Aar, Frihed for Soldatertjeneste for sig og
Born, Frihed for Kongeægter og Sognekorsler m. v., men disse
Lofter virkede ikke, de lokkede ingen bort fra Datidens sikre
Landsbyer ud paa de ensomme og usikre Heder, hvor Natmands-
folk og andre lose Eksistenser holdt til. Ikke heller gav Ind-
forelsen af tyske Kolonister til Alheden og Randbel Hede under
Kong Frederik V, 1759, synderligt Resultat. Det var et Mis-
greb, at man ikke fik Kolonisterne fra de Lyneborgske eller Bran-
denborgske Heder, hvor Forholdene lignede de jyske, men der-
imod fik Bonder og Haandværkere og lose Folk fra Egnene ved
Rhin og Main med bedre Jorder og mildcre Klima.
Kolonisationen kostede mange Penge og blev en Skuffelse.
Dens mest nævneværdige Resultat blev Dyrkningen af Kartofler,
hvorfor Kolonisterne ogsaa fik Navnet Kartoffeltyskere.
I Reformperioden efter 1784 gjorde Regeringen Forsog med
Plantning af Skov paa Heden. Statsplantager blev anlagt. Man
provede sig frem, men ofte mislykkedes Forsogene, fordi man
ikke havde fornodent Kendskab til Hedens Geografi og Natur.
Den jyske Hede bestaar nemlig af Bakkeoer og Hedeflader. De
forste er mere frugtbare end de sidste. Bakkeeerne har for
storste Delen tidligere baaret Skov, hvilken ved hensynslos Hugst
efterhaanden forvandledes forst til Krat og siden til Lynghede.
Fredskovslovgivningen af 27. September 1805 standsede ganske
vist yderligere Ddelæggelse af Skovene, men formaaede selvsagt
ikke at vinde det tabte tilbage. I Stedet for at anlægge Stats-
plantagerne paa Bakkeeerne, plantede man paa de mere ufrugt-
bare Hedeflader, hvor A1 og Ufrugtbarhed hindrede Træernes
Vækst. Fladerne har næppe nogensinde baaret Skov,-da de er
saa ufrugtbare, at de næppe formaar at frembringe andet end
forkroblet Lyng og Mos og Revling, med mindre de kommer
under Plov og faar tilfort Mergel og Godning.
Da det danske Hedeselskab blev stiftet, laa den jyske Hede
væsentlig hen i en Tilstand, som Hedens Digter St. Blicher om-
taler paa folgende Maade:
9