Mímir - 01.05.1964, Blaðsíða 20
Sangerglœde
Det er lierlig syssel
at lave viser!
Men altfor ofte
mislvkkes de.
Det er herlig skæbne
at fá onsker opfyldt!
Men altfor ofte
smutter de udenom.
Det er herlig syssel
at jage vildren!
Men altfor sjældent
udmærker man sig,
sá man stár
som en lysende ild
over sletten.
Sang til havet
lngen tom tværdriver
er jeg.
Ingen stnm kedsommelighed,
ava-ajaja-aja.
Jeg besteg Sermilik-fjeldene
og sá ud over havet,
det store liav,
ava-ajaja-aja.
Spredt Iá storisen langs med landene;
et isfjeld var ved at skære sig ud i rum so,
og Uigordlit-klipperne stod
som stotter i havet,
ava-ajaja-aja.
Jeg blev svimmel,
mit ándedræt tungt,
og jeg syntes, mit liv
ville blive sá altfor kort,
sá alt for kort,
ava-ajaja-ja.
fíevægelse
Denne sang bragte altid ándemanersken
Uvavnuk i trance.
Det store hav
bringer mig i bevægelse!
Det store Iiav
sætter mig i drift!
Det bevæger mig
som alger pá stene
i rindene elvvand.
Himlens hvælv
hringer mig i bevægelse!
Det vældige vejr
blæser igennem mit sind.
Det river mig med,
sá jeg skælver af glæde.
Sang til foráret
aja-hai-ja
aja-hai-ja.
Jeg var ude i kajak
og sogte land.
Her kom jeg til en snedrive,
der var begyndt at smelte.
Sá vidste jeg at det var forár,
og at vi havde overlevet vinteren.
Og jeg blev angst for, at mine ojne
skulle være for svage,
alt for svage
til at se alt det dejlige.
aja-hai-ja
aja-hai-ja.
Sommeren
0, sommervarme, der bolger over landet!
Ikke et vindpust,
ikke en sky —
og mellem bjergene
de bejtende rener,
20