Fróðskaparrit - 01.01.1993, Blaðsíða 20

24
OMKRING FORMATIONEN AF EN NATION
plikationer. Uden det emotionelle element
kunne nationalismen kun behandles i posi-
tivistiske og kvantitative sammenhænge og
en sádan »approach« til emnet ville ikke
øge forstáelsen for fænomenet. Páberá-
belsen af objektive kriterier for nationalite-
ters/nationers rettigheder ville ganske sav-
ne den kraft, som netop kendetegner det
subjektive element i emnets natur. En »ob-
jektivisering« af nationalismen som histo-
risk fænomen og forskningsobjekt, at frem-
stille den som en tidsindstillet historisk me-
kanisme ville ikke gavne udforskningen af
dette immaterielle emne. Og selvom natio-
nalismen indtil for fá siden blev betragtet
som død eller i hvert fald »umodeme«, har
verdenshistoriske begivenheder i de sidste
tider endnu engang demonstreret dens eksi-
stens og dens iboende kraft.
Færøsk nationalisme -
en foreløbig karakteristik
Færøsk nationalisme var nations-erken-
dende, nations-opbyggende og nations-an-
svarliggørende; den blev aldrig fremmed-
fjendtlig, xenofobisk. Den blev integra-
tionsskabende og passer godt ind i formlen:
»The growth of nationalism is a process of
integration of the masses of the people into
a common political form.«35 Man krævede
ret til at udvikle sin egen kultur, legemlig-
gjort i det færøske sprog. Og netop sproget
har i en større sammenhæng overalt haft be-
tydning som national identifikationsrefe-
rence.36 Som sá mange andre steder udløste
den store menneskelige, skabende kræfter i
en gigantisk kulturkamp pá alle sam-
fundslivets omráder i en tid med voksende
integrering mellem centrum og periferi, en
homogeniserende effekt, skabt af de vold-
somme økonomisk-sociale transforma-
tioner i sidste fjerdedel af 1800-tallet.37
Disse mátte ogsá fá ándelige konsekvenser,
báde som reaktion og inspiration i et sam-
fund, som nok var »nyt«, men dog havde
stærke rødder langt tilbage i historien.38
Det er naturligvis rigtigt, at nationalis-
men manifesterer sig pá et vist tidspunkt i
et folks historie, nár visse ydre historiske
forudsætninger er tilstede. Man kan dog
ikke operere med futuriske árstal for, hvor-
nár det vil ske.39 Det ville ogsá i sin konse-
kvens forudsætte en deterministisk histo-
rieopfattelse.
Det er interessant, at to nordiske histori-
kere efter at have deltaget i seminaret »Na-
tionalisme og national indentifikation i
Norden« i Tórshavn har givet udtryk for
den opfattelse, baseret pá selvoplevelse
(her refereret med nogen liberalitet), at man
skal gá hen til dem, som i deres dagligdag
oplever nationalismen, for at vække inter-
esse for den, implicit ogsá for at forstá,
hvordan den opleves og opfattes som ob-
jektiv samfundsmæssig realitet af dem,
som altid har den inde pá livet.401 hvert fald
i det færøske »tilfælde« voksede nationen
op organisk, som det uundgáelige iden-
tifikatoriske resultat af en homogenise-
rende historisk og kulturel udvikling i tu-
sind ár. Det kan kun være god, gammel
»common-sense« at stille spørgsmálet:
Hvad kunne færinger blive andet end fæ-
ringer? Det samme spørgsmál má kunne
stilles i islandsk historisk sammenhæng.41
Færingemes forudsætninger for at kunne
udvikle og erkende en selvstændig national
identitet (»nation-making factors«42) falder