Fróðskaparrit - 01.01.1993, Blaðsíða 139

INVASION AF ADMIRALEN (VANESSA ATALANTA L.) OG ANDRE SOMMERFUGLE PÁ FÆRØERNE I 1992 j /j-j
gende forklaring má være, at trækket af C.
cardui i 1992 først náede Færøeme efter de
varme pinsedage, hvad báde de færøske og
shetlandske daterede observationer anty-
der, og at vejrforholdene i artens indflyv-
ningsperiode ikke lokkede til fjeldvandring
ligesom i pinsedagene.
Som biologisk fænomen er denne adfærd
kendt under flere betegnelser, som excel-
sior-fænomenet (Henriksen og Kreutzer,
1982), eller som hill-topping i amerikansk
entomologisk litteratur (Shields, 1967;
Baughman og Murphy, 1988 ). Blandt dag-
sommerfugle er denne adfærd bedst kendt
blandt svalehaler (Papilionidae), sáledes
ogsá i Nordvesteuropa hos den hjemme-
hørende Papilio machaon L. (Wamecke,
1955; Langer, 1958). Ogsá i tropeme og i
Nordamerika er hill-topping fænomenet
bedst kendt hos svalehaleme, hvor dette ad-
færdsmønster er med til at sikre, at de
enkelte individer kan finde hinanden inden
parringen. Sandsynligvis er der tale om en
genetisk kodet adfærd, som efterhánden vil
vise sig at være udbredt, ikke blot blandt
arter med spredte og individfattige popula-
tioner, men ogsá blandt arter, der hurtigt
opbygger store og individrige populationer
og som foretager regelmæssige vandringer.
Nár hill-topping-adfærden hidtil har
været sá forholdsvis dárligt kendt blandt
andre dagsommerfugle som takvinger
(Nymphalidae), kan det skyldes, at den
først udløses under ekstreme forhold som
langdistancemigrationer, hvor de enkelte
individers adfærd er en anden end den, der
kan iagttages i omráder med stor bestands-
tæthed. Pá denne baggmnd vil derfor selv
fá og spredte iagttagelser over dagsom-
Fig. 9.
Admiral (V. atalanta) fotograferet pá toppen af Húsa-
fjall 630 m. over havet 7. juli 1991. Foto Bjarki Johan-
nesen, Sandavágur.
merfugles adfærd, nár de under en migra-
tion nár fjemtliggende omráder som Fær-
øeme, have betydelig videnskabelig inter-
esse.
Hill-topping hos admiralen har længe
været kendt blandt naturinteresserede
færinger. Eiler Djurhuus, Trongisvágur har
sáledes oplyst, at han en sommerdag i be-
gyndelsen af krigsárene, enten 1940 eller
1941 sá en flok admiraler flyve om Froðbi-
arkambur 480 m.o.h. nord for Tvøroyri.
Den 30. maj 1976 blev der iagttaget en flok
pá omkring 20 admiraler i 600 meters højde
pá fjeldtinden Postulakirkja nordvest for
Vestmanna, og midt i 1980’eme en anden
flok i højsommeren i fjeldene øst for Gása-
dalur pá Vágur (Erik Mortensen, in litt.
1993 og 1994). Denne adfærd er ogsá
blevet fotograferet i de seneste ár, hvor Fig.
9 viser en admiral, fotograferet 7. juli 1991
pá varden pá toppen af Húsafelli pá Vágur.
Fotografen, Bjarki Johannesen, Sandavág-
ur, oplyser, at der den págældende dag fløj
to eksemplarer omkring varden, men at