Fróðskaparrit - 01.01.1993, Blaðsíða 32

36
OMKRING FORMATIONEN AF EN NATION
ger, uanset politisk standpunkt, var blevet
enige om, at færingeme var en nation. Det
var om konsekvenserne af denne erkendel-
se, den nye politiske strid opstod, fra 1906
organiseret i et radikalt parti, Selvstyrepar-
tiet (»Sjálvstýrisflokkurin«), ledet af Jóan-
nes Patursson, som i 1903 historisk og
nationalt udførligt havde udformet partiets
ideologi,123 og et konservativt parti, Sam-
hørighedspartiet (»Sambandsflokkurin«);
det første ville, pá baggmnd af gammel
historisk tradition, føre den nationale bevæ-
gelses idealer over pá det politiske omráde,
med større myndighed overført til Lagtin-
get og større ret for det færøske sprog i det
færøske samfund, mens de sidste ville
holde igen ud fra betænkeligheder om de
politiske og dermed ogsá økonomiske
konsekvenser af et mere løst forhold til
Danmark; de agiterede for, at færingeme
kunne hævde deres nationalitet inden for en
større politisk helhed, d.v.s. som et amt i
Danmarks Rige, men at man var nødt til at
ofre nogle af ambitioneme pá tryghedens
alter. Hermed var grunden lagt for færøsk
politik i det 20. árh.124 .
I mange henseender havde de forskellige
grupper i nationalbevægelsen misforstáet
eller i hvert fald talt forbi hinanden. Interes-
sante i den forbindelse er disse ord, skrevet
i 1894 af en af den tidlige nationalbevægel-
ses ledende personligheder, senere politiker
i den konservative gmppe, lærer og lag-
tingsmand Joen Poulsen: »Vi er nationalt
set hverken nordmænd, islændere og endnu
mindre danskere, vi udgør et eget folk for
os selv, vi er færinger... Vi indtager altsá en
dobbeltstilling. Vi er færinger og ikke
danskere, nationalt talt! Vi er en del af det
danske folk, politisk talt!... Nár vi taler eller
skriver fra et nationalt standpunkt og hæv-
der, at vi ikke er danskere, opfattes det let
som politisk separatisme; nár det fra et
politisk synspunkt hævdes, at vi er danske,
opfattes det som et angreb pá vor nationali-
tet.« Denne kloge mands opfordring til de-
batdeltageme om altid at gøre det klart,
hvad de i denne sammenhæng mente,125 fik
ingen virkning, selvom den kunne have bi-
draget til større klarhed i debatten.
Organiseret oplysning
Bygdeskoleme, som blev oprettet i 1880-
árene, fik ingen betydning for den færøske
nationalismes gennembrud. I sá henseende
kom de som et »post festum«, ogsá Fær-
øemes Seminarium, oprettet i 1870 med det
formál efter to ár at have uddannet de første
lærere til det nye nu pábudte almene under-
visningsvæsen. Men fra 1890-árene var
skolelærerne en avantgarde i nationalbe-
vægelsen - og langt ind i det 20. árh.
Realskolen uddannede nok rekmtteme
til en intellektuel eller akademisk elite.
Denne var intellektuelt, men ogsá i høj grad
socialt udvalgt, især for deres vedkommen-
de, som var privilegerede til at fortsætte
deres studier ved universitetet i Køben-
havn. Alligevel findes der i kildeme intet,
som tyder pá, at disse unge følte sig bedre
eller finere end andre. Den nye nationali-
stiske fællesskabsfølelse mátte vel omfatte
alle færinger for at være ægte.
Det kan ud fra kildeme bevises af til-
kendegivelser fra ledende personligheder i
den senere nationale bevægelse, at færøske
skoleelever i Realskolen oplevede deres
første nationale reflektioner som en fomn-