Fróðskaparrit - 01.01.1993, Blaðsíða 37

OMKRING FORMATIONEN AF EN NATION
41
statsministerens første reaktion et bevis for.
Danske jurister, som havde gjort sig kendt
som politikemes rádgivere i de statsretslige
im- og komplikationer af et »forkert« resul-
tat af folkeafstemningen, tog afstemnin-
gens reslutat i alvor og gjorde sig seriøse
juridiske tanker om, hvordan adskillelsen i
praksis skulle foregá. Det var sá meget
mere praktisk, at der notorisk sad en »for-
fatningskommission«, som i sit arbejdsre-
sultat kunne anbefale, at »grundlovens be-
stemmelser vedrørende Færøeme faldt
bort«.150 Man havde øjensynligt fra sável
politisk som retslig side indstillet sig pá, at
det efter folkeafstemningen ikke var muligt
at bevare Færøeme inden for rigsfællesska-
bet. Danske politikere havde selv stillet be-
tingelseme og udformet den ultimative for-
mulering af stemmesedlen: »regeringsfor-
slag« eller »løsrivelse«. Ingen pá Færøeme
havde ønsket en sá firkantet formulering,
heller ikke Folkepartiet. »Løsrivelsen« kan
bedst fortolkes som en national færøsk
reaktion mod en dansk provokation, som
føltes ydmygende, ogsá blandt færinger,
som kunne have tænkt sig mere fleksible
løsninger og ordninger.
For lederne af de færøske samhørigheds-
partier, Sambandspartiet og Socialdemo-
kratiet, kom resultatet som et chock. Der
blev sendt telegrammer til danske politi-
kere om ikke at tage afstemningens resultat
til følge.151 Ogsá fra de to partiformænds
fælles valgkreds kom der protester til Lag-
tinget; men der fremkom ogsá sympatier-
klæringer.152
Da lagtingsflertallet (Folkepartiet og den
ene socialdemokrat) i Lagtinget erklærede,
at folkeafstemningens resultat var blevet
taget til efterretning, at regeringens forslag
om en nyordning inden for Grundlovens
rammer var bortfaldet og adskillelse mel-
lem Færøeme og Danmark vedtaget, at
»denne folkedom« betød, at regeringsmag-
ten over Færøerne nu var hos det færøske
folk, som pá denne máde pálagde Lagtinget
at udøve folkets vilje, og at man følgelig nu
ville gá i gang med oprettelsen af regerings-
institutioner til en selvstændig færøsk
stat,153 blev denne handling erklæret ensi-
dig og ulovlig fra dansk side. Den 23. sep-
tember opløste kongen Lagtinget.
Der blev afholdt valg til lagting den 8.
november. Resultatet blev, at vælgeme,
som ikke havde skullet stemme pá partier
ved folkeafstemningen, gik tilbage til deres
partier, og modstandeme af færøsk selv-
stændighed vandt et solidt flertal i Lag-
tinget (12 mandater, 56,8%, mod 8 manda-
ter, 40,9%).'154
Resultatet af de efterfølgende forhand-
linger, som den danske regering inviterede
til den 19. november i et brev til Lag-
tinget,155 blev den hjemmestyrelov, som
fastlagde »Færøernes forfatningsmæssige
stilling i riget«.156 Den trádte i kraft den 1.
april 1948.
Det relaptiske fænomen: fra
selvstændighed til hjemmestyre
Det kan diskuteres, om hjemmestyreloven
anerkender en færøsk nation. Nok siges det
i indledningen til loven (som er en ramme-
lov, givet af den danske Rigsdag og god-
kendt af et lagtingsflertal), at den er givet »1
erkendelse af den særstilling, som Færøer-
ne i national, historisk og geografisk hense-
ende indtager inden for riget«, og at »Fær-