Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1832, Qupperneq 76

Skírnir - 01.01.1832, Qupperneq 76
Norskir að raikil sí: vinátta og samhcldi beggja ríkjanua innbyröis, og styrkist ár frá ári, og væri J>ví vantrú mikii að efast þarum i nokkru tilliti. Silfrnámurnar í Kóngsbergi liafa á jiessu ári getiÖ meira af sér enn aö undanförnu; er svo sagt, aÖ 9,220 merkr silfrs Uafi veriö unnar í námunum petta ár, og samgyldir þaö 68,228 specíum, og má ]>aö kalla vel viðunandi, og er því æskilgra, sein \ið sjálft lá , aö námurnar legðust niðr, er silfr gckk þar til þurðar, og gröfturinn ei þókti svara kostnaði. Verzlun Norska mun lieldr aukast, og að vísu fjölga árliga kaupför þeirra, og eins tala þeirra, er sigla gegnum Eyrarsund, eykst og fólks tala^ i ríkinu, og eru nú taldar þar 1 milljóu og 60 þúsundir sálna. Af dáuum merkismönnum þar áþessu tímabili getr lier aö eins Ianda vors, prófessor og Wasa- riddara Olafsens, er andaðist í Kristjaníu sköramu eptirnýár í vetr; var hann fyrrum kennari í mæl- íngar-fræði og teikningum við siifrnámuverkið á Kóngsbergi, var hann latinuskáld gott og lærðr vel; hann var þvínær áttræðr að aldri. þannig víkjum ver, eptir að hafa farið í fám orðum yfir hag og atburði álfu vorrar á þessu tímabili, heim til Danmerkur og tíðiuda þeirra, er þar liafa orðið. Eigi mæta oss her blóðugir hardagar ne stjórnarbiltíngar, nfe upphlaup gegn stjórn og konúngi, einsog vér liöfum seð fara frani allvíða annarstaðar, því stjórnin var vís og föður- iig, og þótt tiöarandinn og aldarliáttur hreifði og- svo her verkunum sínum, var það hægt og vel- gjörandi, því» hann náði her retti sínum, er stjórn-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.