Tímarit Máls og menningar


Tímarit Máls og menningar - 01.12.1968, Qupperneq 57

Tímarit Máls og menningar - 01.12.1968, Qupperneq 57
Gamli-Björn Nesjum. Þar var nýbúið aS reisa einlyft timburhús. Þeir gengu um húsið og skoSuSu þaS vandlega og undruSust mjög þvílíka höll. Gekk svo fram af Þorsteini, aS hann gat ekki orSa bundizt: „Þó aS Kristján konungur hefSi komiS hingaS, þá hefSi hann ekki tekiS sér til aS vera boSinn inn í þetta hús.“ Björn tekur undir: „Ne-ei, þaS hefSi ekki Kristján gert.“ Um síSustu aldamót var Björn vinnumaSur hjá GuSmundi SigurSssyni, bónda á Skálafelli í SuSursveit. GuSmundur var músíkalskur og eins voru börn hans sum. Þar skemmti Björn oft í rökkrunum meS söng. HópuSust þá börnin saman í kringum hann til þess aS hlusta og syngja meS honum. Hann vildi láta þau, sem sungiS gátu, syngja meS sér. Þorsteini, syni GuS- mundar, er þaS sérstaklega minnisstætt, þegar Björn söng: „Sjá himins opnast hliS“. Fólki var þaS líka í minni, þegar hann söng allt kvæSiS: „AtburS sé ég anda mínum nær“, liggjandi á bakinu uppi á rúmi. Björn var eitthvert skeiS vinnumaSur hjá Steini afa mínum á BreiSa- bólsstaS. Þar sá ég hann mylja pent og varS starsýnt á vinnubrögS hans. Þá tíSkaSist aS mylja pentiS meS trékvísl, og stóSu menn hálfbognir aS mulningunni. En Björn sat aS verkinu og muldi penturnar meS höndunum og færSi sig þúfu af þúfu. Þetta hafSi ég aldrei áSur séS og fannst þaS skrýtiS og ekki þokkalegt og fór aS hugsa um, hvort Björn hefSi ekki fengiS kartneglurnar af aS gaufa svona í kúamykju. Einhverntíma, þegar Björn var á BreiSabólsstaS, varS þeim harkalega sundurorSa Steini og honum. Reiddist Björn mjög og hrifsaSi saman dót sitt, kastaSi því niSur í kistu, smellti kistunni í lás, snaraSi utan um hana bandi, kippti henni á bak sér og var genginn úr vistinni. Hann hélt vana- lega leiS upp túnin, upp svo kallaSar Messugötur, meS kistuna á bakinu, og hefur sennilega ætlaS sér austur í Borgarhöfn, en þaS mun vera hátt í þriggja klukkutíma gangur. En þegar Björn hefur fariS tæpar þrjár mín- útur, nemur hann staSar, lætur kistuna síga til jarSar og sezt á hana. Þá gekk einhver til hans frá BreiSabólsstaS og fékk hann til aS snúa viS, og sættust þeir Steinn heilum sáttum. En þvi hafSi Björn orS á út í frá eftir sættir, aS þaS væri svo ógnmikill ofsinn í honum Steini, þegar hann reiddist. Gamli-Björn hafSi einkennilegan frásagnarmáta. Hann sagSi frá hægt og stillilega, lygndi viS og viS aftur augunum og varS þá andlitssvipurinn eins og Björn væri í móki. Hann ýrSi út í frásögnina góSlátlegu gamni, stundum nöpru skopi. Hann tíSkaSi líka þann hátt á frásögn, aS endurtaka í allri sögunni viss orS og setningar, stundum til áherzlu, stundum til aS 263
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164

x

Tímarit Máls og menningar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Máls og menningar
https://timarit.is/publication/1109

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.