Tímarit Máls og menningar


Tímarit Máls og menningar - 01.12.1968, Qupperneq 111

Tímarit Máls og menningar - 01.12.1968, Qupperneq 111
fylktu ekki liÖi með þeim á alþjóða- vettvangi. Við vitum það nú, að Kín- verjar neituðu að láta undan og hefndarr áðstaf anir Sovétríkj anna ollu efnahag þeirra ómetanlegu tjóni. Kínversk blöð hafa lítið sagt frá þeim umræðum sem urðu í æðstu stjórn flokksins um þessi mál, og enginn hefur verið sakaður um að hafa hvatt til uppgjafar. En í sept- ember 1967 hirtu þau stutt fyrirmæli sem Mao Tse-tung gaf flokksforingj- um á þeim tíma: „Mao formaður hefur sjálfur vegið og metið þá reynslu sem fékkst í Stóra stökkinu fram á við og hefur sett saman ,Starfsskrá stáliðjuvers- ins í Ansjan' sem andstæðu við ,Starfsskrá stáliðj uversins í Magni- togorsk1 sem hinir sovézku endur- skoðunarsinnar sömdu. Hún var hyggð á fimm meginreglum: Látið stjórnmálin áfram vera höfuðatrið- ið; eflið forystu flokksins; komið af stað mikilli fj öldahreyfingu; kom- ið á kerfi þar sem foringjar vinna að framleiðslustörfum og verkamenn taka þátt í stjórn fyrirtækisins; end- urskoðið úrelt fyrirmæli og reglu- gerðir og komið á náinni samvinnu milli foringja, verkamanna og tækna svo að unnið verði röggsamlega að tæknibyltingunni". Þessi fyrirmæli Maos endurspegla vafalaust reiði hans, þegar hann komst að því að horfið hafði verið aftur til þess að hvetja menn til auk- Menningarbyltingin kínverska inna afkasta með loforðum um hærri laun, því að þar er að finna þá megin- reglu sem stendur huga hans næst: „Látið stjórnmálin áfram vera höf- uðatriðið“. Þrátt fyrir hina gífur- legu efnahagsörðugleika var hann ó- fús til þess að falla frá frumatriðum „stóra stökksins fram á við“ og lausn hans var af ætt „vinstrisinna“: Horf- ið skyldi aftur til fjöldahreyfinga og aukinnar hlutdeildar verkamanna í stjóm fyrirtækjanna. Það var ekki auðvelt að fara eftir þessum vígorð- um þegar vandræði steðjuðu að úr öllum áttum og allt bendir til þess að í þeim umræðum sem áttu sér stað hafi félögum hans tekizt að sannfæra hann um að nauðsynlegt væri að bíða betri tíma til þess að koma af stað þeirri hreyfingu sem honum var svo mikið kappsmál. Nú er okkur aðeins sagt að leið- togar „endurskoðunarsinna“ hafi fært sér í nyt „erfiðu árin þrjú“ til þess að láta undan auðvaldstilhneig- ingum á öllum sviðum efnahagslífs- ins. Þeir heimiluðu t. d. bændum að rækta sína eigin landskika og koma aftur á frjálsum markaði með þær búsafurðir sem óskammtaðar voru. Þeir hafi verið svo gagnteknir af framleiðslunni að Teng Hsiao-ping, sem þá var framkvæmdastjóri flokks- ins og nú er annar aðalsakborningur- inn við hlið Líú Sjao-sji, hafi kom- izt að orði á þessa leið: „Einkabú- skapur er leyfilegur ef hann eykur 317
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164

x

Tímarit Máls og menningar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Máls og menningar
https://timarit.is/publication/1109

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.