Grønlandsposten - 01.03.1946, Qupperneq 6

Grønlandsposten - 01.03.1946, Qupperneq 6
34 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 2 — 1946 OniDord paa »Dana« 1VJ25. Fra venstre ses professor Ad. S. Jensen, kaptajn Hansen, cand. mag. Poul Hansen, dr. phil. Taaning og professor Baggesgaard-Rasmussen. lerne, som tidligere var sjældne i Davisstrædet, blev hyppigere og hyppigere, saaledes at grønlænderne i lighed med færingerne kunde drive storfangst paa dem, og flokke af grindehvaler har ogsaa overvintret i grønlandske farvande. Modsat har højarktiske dyre- former trukket sig tilbage, saaledes hvidfisken, der tidligere gik helt ned til Mellemgrønland. Og helle- fisken er nu blevet almindelig helt oppe i Thule-di- striktet, paavist af »Godthaab«-ekspeditionen 1928. Der er nu i aar forløbet 40 aar, siden jeg første gang var i Grønland. Jeg føler trang til i ærbødig- hed at mindes den mand, der gjorde det muligt for mig at foretage mine undersøgelser deroppe, nemlig indenrigsminister Sigurd Berg, der ogsaa paa mange andre omraader har vist Grønland stor interesse og gjort landet uendelig meget godt, blandt andet ved at give stødet til oprettelse af landsraadene. Efter anmodning fra direktør Daugaard-Jensen har jeg hvert aar udarbejdet en beretning over fiskeriet ved Grønland og har udarbejdet alle beretninger fra 1912 til 1939, hvorved jeg skridt for skridt har kun- net følge de kolossale forandringer, der er foregaaet i de grønlandske farvande i de forløbne aar. Jeg ar- bejder stadig med de grønlandske fisk og forbereder et samlet værk, som vil blive et ekstrakt af de mange specialafhandlinger, jeg i aarenes løb har publiceret og stadigt haaber at faa publiceret. Der er endnu saa mange morsomme ting, der fanger interessen, at jeg aldrig bliver træt af arbejdet. Livet har for mig været indholdsrigt. Jeg maa være taknemlig for, at mit helbred har tilladt mig at ar- bejde langt udover de aar, der ellers er menneskene tildelt som arbejdsaar. Mit motto er: arbejde er li- vets velsignelse. — Vi beder til slut professor Adolf S. Jensen fortælle lidt om fremtidsudsigterne for det grønlandske fi- skeri. — Det er meget svært at sige noget afgjort om det grønlandske fiskeris fremtidsudsigter, saa længe vi ikke kender aarsagerne til de store svingninger, som historien har vist os, temperaturen i de grønlandske farvande er underkastet. Mange teorier er fremsat, men den rigtige efterlyses stadigt. Omkring 1850 var der en periode, hvor torsken ligeledes tiltog og bredte sig nordefter, og ogsaa ved forrige aarhundredes be- gyndelse havde vi en lignende periode. Det kan der- for forudsættes, at det ogsaa kun i øjeblikket er en periode, der igen vil forsvinde. Hvad skal vi da gøre? Det vil være en katastrofe for grønlænderne, hvis de ikke til den tid har lært at blive rigtige sømænd, saa de kan kaste sig over et søgaaende fiskeri og følge efter torsken der, hvor den trækker hen, til Island eller til New Foundland. Engang for mange aar si- den tog Styrelsen initiativet til at udruste et skib, »Hvidfisken«, som under en dansk mand skulde tage grønlænderne fra Holsteinsborg, hvortil torsken den- gang endnu ikke var kommet, ned til Kapisilik i bunden af Godthaabsfjorden for at fiske torsk og med fuld ladning igen vende tilbage til Holsteinsborg. De fik hurtigt fuld ladning, og forsøget gik udmærket. Senere skulde de ogsaa prøve at tage ud paa ban- kerne og fiske der, og paa denne maade skulde de efterhaanden oplæres til søgaaende fiskeri. Men saa pludseligt indstillede Styrelsen den virksomhed og indsatte »Hvidfisken« i kysttogtningen — og hele det lovende forsøg faldt til jorden. Man undskyldte

x

Grønlandsposten

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.