Grønlandsposten - 01.12.1946, Síða 2

228
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 10 — 1946
Mekanisering af Koloniarbejdet
Faareavlsbestyrer K. N. Christensen
I Grønlandsposten 1946, Side 159, udtaler Red. Chr.
Vibe sin Skuffelse over, at Grønlands-Betænkningen
af 12. Juni ikke indeholder noget Udkast til en Meka-
nisering af Arbejdet ved Kolonierne. Vibe omtaler
den Ødslen med Arbejdskraft, der paa Grund af
de forældede Arbejdsmetoder finder Sted ved Kolo-
nier og Udsteder. Han peger paa, at det vil være
umuligt at bringe Erhvervene i Vejret, saa længe saa
store Arbejdsstyrker optages af uproduktivt Arbejde.
Efter Journalistbesøget i Grønland i Sommer er
der i Dagspressen fremkommet flere Artikler, hvor
det samme Problem berøres. Jeg tror ogsaa, at noget
af det første, mange Arbejdsledere i Grønland søgte
efter i Betænkningen, netop var Udkast til en Meka-
nisering af de Arbejder, der nødvendigvis Aaret
rundt maa udføres ved Kolonierne. Allerede i mange
Aar — ogsaa før Krigen — har der været Mangel paa
Arbejdskraft, og man maa med Betænkelighed
spørge, hvorledes det skal gaa, naar nu saa meget
skal forbedres og opbygges i de kommende Aar. Naar
det kniber saa meget med Arbejdskraft, er Grunden
bl. a., at næsten alt Arbejde skal udføres i den korte
Sommertid samtidig med, at Erhvervene i det store
og hele ogsaa kun kan drives om Sommeren. I den
lange Vintertid gaar mange Lejede og Erhververe
uden Arbejde. Men ydermere kommer hertil, at man
paa Grund af Mangel paa mekaniske Hjælpemidler
maa bruge en uforholdsmæssig stor Arbejdsstyrke i
Forhold til Arbejdets virkelige Omfang.
Naar man ikke har medtaget dette Spørgsmaal
under Kommissionsmøderne sidste Vinter, behøver
det naturligvis ikke at være ensbetydende med, at
man ikke har tænkt sig at ville gøre noget i den Ret-
ning, men jeg tror alligevel, man burde have taget
det med som et meget vigtigt Punkt, idet en videre
Udvikling af Erhvervene synes vanskelig, hvis man
ikke forinden søger frigjort Arbejdskraft ved at
skride til en gennemført Mekanisering af alt døt
nødvendige Koloniarbejde. Mekaniseringen bør være
en fundamental Grundsten i det Bygningsværk, som
Femaarsplanen gerne skulde blive.
Nærmere Forslag til en Arbejdsmekanisering bør
man formentlig lade udarbejde af en faglig kompe-
tent Kommission bistaaet af nogle Folk fra Grønland,
som bedst kender til, hvor Skoen trykker mest i det
daglige Arbejde deroppe. Jeg skal nøjes med at pege
paa enkelte Problemer.
Losning og Lastning af Skibe og andre Fartøjer er
utvivlsomt direkte og indirekte det dyreste og mest
arbejdskrævende Arbejde i Grønland. Intet Sted kan
Skibene lægge til Kaj. Arbejdet maa udføres ved
Hjælp af Pramtransport mellem Skib og Land, bort-
set fra Losning og Lastning af Skonnerter og lign.,
der dog som Regel kun kan ligge ved Kaj ved Høj-
vande. Blæser det noget op, kan Prammene ikke gaa
ud, og Arbejdet maa indstilles. Regnvejr bevirker det
samme. Hvis man kunde regne ud, hvad disse Ar-
bejdsforhold koster direkte og indirekte, vilde man
antagelig komme til en Sum, der kunde forrente et
Millionbeløb. Bygning af Kajer ved de større Kolo-
nier maa være noget af det første, man interesserer
sig for. Det er ofte blevet hævdet, at Bygning af
Kajer store nok til, at Skibene kan ligge der ved
enhver Vandstand, vilde være en økonomisk uover-
kommelig Opgave i det fattige Grønland, men mon
dette er rigtigt, hvis man vil gaa helt til Bunds i
Problemet, og bl. a. ogsaa i Beregningen medtage
den Værdi den frigjorte Arbejdskraft vil have for
Erhvervene. De fleste Grønlandsrejsende i 1945 og
1946 har haft Lejlighed til at se det amerikanske
Kajanlæg ved Grønnedal indenfor Ivigtut. Her kan
selv store Skibe lægge til, og Kajen ser ikke ud til at
have været særlig vanskelig at bygge eller særlig
kostbar, bortset fra Krigsforholdene, da man byggede
den. Mon ikke man burde lade et Ingeniørfirma med
Kajanlæg som Speciale se lidt nærmere paa Forhol-
dene ved nogle Kolonier og derefter fremkomme med
Forslag og Overslag.
Det er naturligvis nødvendigt, at Bygningen af
Kajer følges af en Mekanisering af alt Arbejde i
Land, men denne Mekanisering kan ikke vente, til
Kajerne maaske ad Aare er bygget, men bør ind-
føres snarest. Det er et ensidigt Spild af Arbejde
og Tid, naar man, som det ofte ses, staar i Kulpram-