Grønlandsposten - 01.12.1946, Page 4

230
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 10 — 1946
Bestillingsmændenes Rækker — vil ogsaa bedre end
tilfældige Lejede kunne paatage sig Akkordarbejder,
der i mangfoldige Tilfælde kan virke meget arbejds-
fremmende samtidig med, at de Lejede tjener mere
end paa Dagløn. Men først og fremmest gælder det
om, at saa mange som muligt kan beskæftiges i de
produktive Erhverv, hvor dog sikkert Hovedparten af
den grønlandske Befolkning helst vil arbejde, og hvor
Glæden ved selve Arbejdet dog som Regel er størst.
Det er mit og utvivlsomt mange andres Haab, at de
ansvarlige Myndigheder snarest vil tage dette Spørgs-
maal op til en saglig og grundig Behandling.
p. t. Kbhvn. i Oktober 1946. K. N. Christensen.
„Magnetisk^ Nyt fra Godhavn
Af cand. mag. Asger Lundbak
I en af Grønlands smukkeste Egne, i Godhavn paa
Øen Disko, ligger Magnetisk Observatorium. Skønt
dette udadtil fører et tilsyneladende stille Liv som
de fleste andre videnskabelige Institutioner Verden
over, sker der dog noget paa Observatoriet mellem
Aar og Dag.
Hvad sker der da paa Observatoriet, og har det,
der sker, Interesse i videre Kredse?
Det første Spørgsmaal er for en stor Del besvaret
af Magister Knud Thiesen, Observatoriets mange-
aarige Leder, som netop er vendt tilbage fra et Aars
Permission i Danmark, idet Magister Thiesen har
beskrevet de sindrigt udtænkte Apparater samt Ind-
retningen af Magnetisk Observatorium i Grønlands-
posten 1944, Side 254. Hertil maa føjes, at Observa-
tionerne, der i den første Tid efter Observatoriets
Oprettelse i 1925, var begrænset til Jordmagnetisme
alene, nu er udvidet til to nye Arbejdsfelter, Vand-
standsobservationer og Højdestraaling. Denne Straa-
ling, som ogsaa kaldes kosmisk Straaling, er en
usynlig og meget kraftig Straaling, der har sin Op-
rindelse ude i Verdensrummet mange Milliarder km
borte.
Lad os imidlertid kikke nærmere paa Resultaterne
fra hver af de tre Forskningsgrene: Jordmagnetisme,
Højdestraaling og Vandstandsobservationer.
Rent magnetisk har Aaret 1946 bragt 3 voldsomme
Storme, kraftigere end nogen hidtil observeret mag-
netisk Storm ved Observatoriet; ja, af de Meddelel-
ser, der efterhaanden indløber fra andre magnetiske
Observatorier, kan man slutte, at de tre observerede
Storme hører til de største, som man Verden over
endnu har haft Lejlighed til at registrere. Stormene
forekom 7. Februar, 28. Marts og 26. Juli. Den sidste
var den voldsomste, og den foraarsagede, at Radio-
telegrafi og -telefoni paa korte Bølger svigtede næ-
sten totalt i de følgende 10 Dage, hvilket er usæd-
vanlig lang Tid for en »død« Periode i Radioen.
Magnetiske Storme har altsaa ret stor og samtidig
ret uheldig Indflydelse paa Radiotjenesten; derimod
har de intet med Vejrforholdene at gøre. Aarsagen
til de magnetiske Storme (og til Kortbølgernes For-
svinden) er nogle kraftige elektriske Strømme højt
oppe i Atmosfæren. Elektriske Strømme af den Art
kan opstaa som Følge af Pletter paa Solen. Ifølge
Schweizeren Waldmeier skulde netop Aarene 1946,
1947 og 1948 være meget rige paa Solpletter.
En magnetisk Storm kendetegnes ved meget store
og meget hurtige Variationer i Magnetkræfternes
Størrelse og Retning. Som Eksempel nævnes, at De-
klinationen eller Misvisningen — det er Kompasnaa-
lens Afvigelse fra geografisk Nord — under magne-
tisk Stormvejr undertiden afviger indtil 10° fra den
normale Værdi. Tænker vi os, at et Skib er paa Vej
fra Grønland til Danmark, og at det hele Tiden hol-
der en Kurs, der er 100 forkert (en saa eksceptionel
Værdi for Misvisningen optræder dog kun faa Minut-
ter ad Gangen), kunde det godt komme til at afslutte
sin Rejse i Trondhjem i Stedet for København.
Ved at gennemse adskillige Aars Observationsre-
sultater fra Magnetisk Observatorium er det lykke-
des at drage nogle vigtige Slutninger om Solen. Æren
herfor har Statsmeteorolog Johannes Olsen, den
Mand, som ledede Observatoriet i de første vanske-
lige Aar, og som nu i Efteraaret har været en lille
Visit heroppe paa to Maaneder. Ifølge Magister Olsen