Grønlandsposten - 01.12.1946, Qupperneq 8

234
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 10 — 1946
Cand. mag. Poul M. Hansen
været tydeligere udtalte end i andre Omraader, hvor
denne Fisk spiller en Rolle for Fiskeriet. Den grøn-
landske Torskebestands Sammensætning af Aargange
har hvert Aar været under Observation, og her har
saavel Danske som Grønlændere gjort et stort Ar-
bejde med at indsamle Materiale af Maalinger og
Torskeøresten til Aldersanalyser. Ikke mindst under
Krigen har disse Indsamlinger været af meget stor
Værdi. Mellem tyve og fem og tyve Tusind Prøver
er indsamlet i Krigsaarene, og der er saaledes ikke
kommet Huller i Undersøgelsesrækken. Undersøgel-
sen af alle disse Prøver er i fuld Gang, og det maa
haabes, at der stadig i Grønland i de kommende
Aar maa være lige saa stor Interesse for Indsamling
af saadant Materiale, hvilket vil være af den aller-
største Interesse for Fiskeriundersøgelserne. Det er
jo indlysende, at Undersøgelsesfartøjet ikke kan
overkomme at indsamle saa store Prøver over hele
det grønlandske Omraade.
Paa Lille Hellefiskebanke og Fyllas Banke ind-
samledes et Materiale til Aldersbestemmelser. Ho-
vedparten af Torskene, der særlig paa Lille Helle-
fiskebanke forekom ret rigeligt, var middelstore Torsk
mellem 65 og 85 cm og skulde efter Erfaringer fra
tidligere Aar være omkring syv og otte Aar gamle.
Imidlertid viste Aldersbestemmelserne af Prøverne,
at lidt under Halvdelen tilhørte Aargang 1934 og
altsaa var tolv Aar gamle. Det er forbavsende, at
tolvaars Torsk har saa ringe Gennemsnitslængde.
Det er mere end ti cm mindre end tidligere.
Ogsaa andre Aldersklasser har vist betydelig rin-
gere Gennemsnitslængde end ved tidligere Aars Un-
dersøgelser. Torsken synes at trives daarligere i grøn-
landske Farvande nu end for nogle Aar siden. Dette
kan vi paa nærværende Tidspunkt ikke give nogen
fyldestgørende Forklaring paa, i hvert Fald ikke før
visse andre Undersøgelser er foretaget.
Et vist uheldigt Tegn er det ogsaa, at de mest be-
tydende Aldersklasser i Fiskeriet er tolv og fjorten
Aar, Aargangene 1934 og 1932, og at der ikke synes
at være nogen god Aargang siden 1936.
Et Lyspunkt er det dog, at der synes at være en
hel Del ganske unge Aargange under Opsejling, idet
der langs Kysterne iagttages mange smaa Torsk sam-
men med to- og treaars. Disse vil om nogle Aar vise
sig i Fiskeriet, naar de er blevet fem-seks Aar gamle.
For at undersøge Torskens Vandringer blev der i
Sommer mærket og udsat syv Hundrede Torsk, Ho-
vedparten paa Bankerne og i Julianehaabs Distrikt.
Vi havde regnet med at faa mærket mange flere,
særligt i Julianehaabs Distrikt, men vi fik saa meget
daarligt Vejr, at vi maatte nøjes hermed. Nu har der
under hele Krigen ikke været foretaget Torskemærk-
ninger, saa det er af Betydning at faa dette vigtige
Arbejde genoptaget i større Omfang, særligt for at
se, om der stadig er en stor Udvandring af Torsk
til Island, saaledes som vi tidligere har iagttaget, i
Særdeleshed ved Mærkningsforsøg i Julianehaabs og
Frederikshaabs Distrikter. I 1947 haaber vi at faa
mærket et langt større Antal Torsk og tillige at faa
mærket nogle Hajer. Der er i Aar fanget en mærket
Haj ved Kungmiut i Angmagssalik-distriktet. Den
var mærket i Kvanefjorden i Frederikshaab Distrikt
i 1939.
En af vore vigtigste praktiske Opgaver har været
at søge efter Trawlgrunde for Dybvandsrejer ved
Hjælp af Ekkolod og Trawl. Dybvandsrejen har en
stor Udbredelse ved Grønland, men de fleste Steder
er Havbunden ujævn, hvorved Fangsten af dette
værdifulde Dyr umuliggøres. Ekkoloddet har her
været os til uvurderlig Hjælp, idet det har optegnet
Havbundens Konturer, saa at man hurtigt kan finde
de jævne Omraader, hvor Trawlredskaber kan an-
vendes. Vi har fundet Trawlgrunde i følgende Fjor-
de: Godthaabsfjorden, Skovfjorden, Tunugdliarfik-