Grønlandsposten - 01.12.1946, Síða 22

248
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 10 — 1946
venter det, for en Aarrække kan svigte. Det vil tage
Tid at bringe den lille Begyndelse op til landsomfat-
tende Betydning. Faareavlen har vist dette, men og-
saa, at det kan lade sig gøre. Og det samme har
Tamren-Holdet i Alaska og Canada, hvor man længst
har taget fat.
Vi er nogle, der vil glædes, flere, der vil gavnes,
og — saa vidt jeg kan se — ingen, der behøver at
miste noget ved dette nye Erhvervsforsøg. Hvorfor
saa ikke straks tage fat, at det kan siges, det blev et
af de Fremskridt, der fremstod af den glædelige Gen-
forening mellem Grønland og Danmark. Lod vi det
løbe af Stablen i Godthaabsegnen, havde vi Ole Rav-
nas Ord for absolut sikre Muligheder og gav vi des-
uden omsider en af den unge Knud Rasmussens
første gode Tanker Kød og Blod. Det kunde blive
ham selv det værdige Minde, han endnu savner i sit
Fødeland.
Prøven, den 1. Oktober 1946.
Andr. Lund-Drosvad.
Fridtjof Nansens Mening
om Tamren-Hold i Grønland.
Siden jeg skrev min Artikel om Tamren-Hold, er
det lykkedes mig at finde et gammelt Brev, som
Fridtjof Nansen skrev til mig paa et Tidspunkt, da
jeg søgte Oplysninger om Emnet, hvor jeg mente,
disse var at faa. Det lyder i Uddrag som følger:
»Lysaker, 6. 3. 1924.
Saa la mig besvare Deres Sporsmaal om ren-holl.
Aa sammenligne mulighetene for ren-holl paa Gron-
land med forhollene i Nord-Norge kan jeg ikke, da
jeg av selvsyn kjenner noksaa lite til forhollene i
Nord-Norge. Jeg tror imidlertid, at det virkelig er
muligheter for tamren-holl i hele Godthaabsdistrik-
tet og nordover, men der er bl. a. den vanskelighet,
som for Lapperne vil være avgjorende, og det er
mangelen paa brensel. Jeg vet ikke om der er torv
deroppe, som kunde erstatte denne mangel, men i
hvert fali ble det tungvinl aa faa torret lorven osv.
Tamren-holl vil overalt hvor del utvikles, fore til
utryddelse av villrenen. Det er en sikker erfaring.
Tamrenen beiter av fjellet for vill-renen, saa denne
enten trekke bort, men helst forer det til at vill-renen
litt efter hvert slutter sig til tamren-flokkene og
blander sig med disse. De vil da enten bli skuli av
ren-vokterne, eller optatt i tamren-flokken. Det maa
man altsaa regne paa, at paa et saa lite territorium
som de gronlandske, vil det ikke være mulig aa ved-
likeholle noe storre antall villren hvis tamren-holl i
storre mængde biir infort.
Ærbodigst
Fridljof Nansen.«
Det vil ses, at heller ikke denne med midtgrønland-
ske Forhold saa kendte Nordmand tvivler om, at
Tamrenen vil kunne trives. Derimod formoder han
altsaa, at Brændselsmanglen vil kunne genere Vog-
terne, og han synes at have Erfaring nok til at turde
fremføre, at Tamren-Hold vil føre til en Mindskning
af Vildrenernes Mængde, dels ved direkte Udryddelse
og dels ved, at de slutter sig til de tamme Hjorde.
Det lyder ikke usandsynligt og maa sikkert tages med
i Betragtningerne ogsaa det. Forresten kan jeg jo
gerne indrømme, at skulle jeg lægge det hele an paa
privat Basis, har jeg allerede fra jeg i 1923 holdt
mine første »Forelæsninger« for Rosingerne og
Kreutzmænnerne ved Kangamiut, regnet med at for-
mere Flokkene ekstraordinært ved Indfangning af
Kalve og de Dyr, der af sig selv sluttede sig til de
tamme Rener. Men jeg har til Gengæld ogsaa regnet
det for sandsynligt, at nogle af disse kunde finde
paa at slaa Følge med deres vildt levende Frænder
— i alt Fald saa længe disse er i Flertal.
Prøven, den 6. Oktober 1946.
Andr. Lund-Drosvad.