Ný félagsrit - 01.01.1850, Qupperneq 96

Ný félagsrit - 01.01.1850, Qupperneq 96
96 IM Þjodmegunarfrædi. sinmn, uríiu ab graeba ákaflega, en hinir, sem ab eins höfbu föst laun í penínguni, bibu inikib tjún af jiví, ab allt sem þeir þurftu á ab halda hækkabi í verbi. þetta gátu inenn ei skilib, af því þeini kom eigi til hugar ab gull og silfur ekki er í sjálfu sér annab en vara, eins og hver annar hlutur, og verblag þess verbur því ab fylgja söniu lögum sem allt annab. íYIenn furbubu sig á þvi, ab allt skyldi verba dýrara um leib og mönnuni fundiist allir eiga ab verba rík- ari, fyrst peníngarnir fjölgnbu. Og þó stúbu þessi ókjör ei nema uiu stnnd, meban verblagib var ab setjast og öll vibskipti ab ná aptur jafnvægi, og breytíngin á peningaverbinu var ekki einusinni svo inikil, seni menn nú niundu hiiast vib. Mönnuni ber reyndar ekki öldúngis sanian uni, hve mikil hún var, og þó Abam Smith telji, ab peníngarnir hafi abeins orbib þrefalt údýrari en ábur, þá telja þú sumir muninn töluvert meiri. En ab breytíngin þú ei varb meiri en hún varb, keniur afjiví, seni vér ában sögb- uni, ab eptirsóknin eptir dýruin málmuin var eimnitt svo mikil um þab leyti sem þeir fundust, þar sem hin endurlífgaba verzlan og starfsemi þurfti á niiklu ríflegri víxlunarmeböltim ab halda en ábur voru til, til ab greiba fyrir ölluin vibskiptum *). ,f) Menn vita ei meö neinni vissu lölá á sle|;nuni penínguni, sem gengu i hinu foma rómvel'ska riki, en rá6n þó af öllu að Lón liaö verið gífnrlega niikil. YA'illiam Jacob. enskur maðnr, sem hetir skrifað sögu hinna dýru málina, telur hana 3000 milliónir dala á dögum Augustus. þegar aðseturstaður kcis- aranna var lluttur til Mihlagarðs, fluttu flestir rikismenn sig þángað, og silfur og gull harst austureptir, svo að tala sleg- inna peninga var ekki nema 700 millíónir dala í hinu vest- læga ríki, þegar það var eyðilagt. Eptir 482 fækkaði þeim
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160

x

Ný félagsrit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Ný félagsrit
https://timarit.is/publication/67

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.