Ársrit Ræktunarfélags Norðurlands - 01.01.1933, Side 39
4i
1. Noregssaltpét'ur, þýskwr Kalksaltp., Kalkammon-
saltpét-ur, Chilisaltpétwr og Brennisteinssúrt ammoniak
hafa haft mjög svipaðar áburðarverkanir á graslendi,
þó eru líkur til þess, að Chilisaltpétur og Brennisteins-
súrt ammoniak reynist lakar, einkum er til lengdar
1 ætur.
2. Leunasaltpétur og Saltsúrt amm., má gera ráð
fyrir að séu um 15% lakari aburður heldur en Kalk-
saltpéturinn. A8 vísu hefur Saltsúra ammoniakið
reynst mjög sæmilegt fyrstu árin, en síðar Jcomu fram
mjög áberandi breytingar á graslagi þeirra reita, er
það var borið á, sem sennilegt er, að standi í sambandi
við súrmyndun í jarðveginum af völdum áburðarins.
Hætt er við að hið sama geti átt sér stað af völdwm
Brennisteinss. stækju, þó þess hafi eigi oröið vart i
þessum tilraunum.
B. Tröllamjöl, Kalsvwmcyanamiö og Þvagefni, munu
vera um 30—50% lakari til áburðar heldur en Kalk-
saltpéturinn, og lcoma því, undir venjulegum kringum-
stæðum, tæplega til greina hér. Þó er hugsanlegt, að
réttmætt geti verið að nota Tröllamjöl á graslendi lil
að eyða fíflarót, mosa eða arfa.
6. Tilraunir með fjólhæfar áburöartegundir.
í þessum tilraunum hafa fjölhæfu áburðartegund-
irnar, Nitrophoska og Leunaphos, verið bornar saman
við jafngilda skamta af Kalksaltpétri, Superfosfati og
Kalí. Sjá töflu XIV og XV.
Á árunum 1928—1929, voru ennfremur gerðar sam-
anburðartilraunir með Nitrophoska og Kalksaltpétur
(þýskan) á nokkrum stöðum við Eyjafjörð. Áburðar-
magn það, sem lagt hefur verið til grundvallar í þess-
um tilraunum, er 250 kg. Nitrophoska pr. ha., og svo
jafngildur áburðarskamtur af saltp. -f Superf. -þ Kalí,