Atlanten - 01.01.1904, Blaðsíða 8

— 368 —
Ogsaa hvad Begavelse angaar, staa Kvinderne over Mæn-
dene, hvad ret naturligt følger af, at de høre mere, læse
mere og staa i livligere Forbindelse med Omverdenen end
Mændene, hvis Gerning er paa Havet.
Kvindens Arbejde falder hjemme; hun maa sy Klæder og Be-
træk til Fartøjer, tilberede Skind, tørre og istandsætte Skind-
sagerne, flaa Sælhundene, sælge Skind og Spæk, samt købe,
hvad der skal købes, i Butikken; hele Husets Økonomi hviler i
hendes Hænder. Hun beskyldes for at være letsindig, umoralsk,
men Skylden ligger dog som oftest først og fremmest hos de
ugifte danske, der i Aarenes Løb ere sendte til Landet og have
ødelagt mange grønlandske Hjem.
At angive nogen Alder for Indgaaelse af Ægteskab lader sig
ikke gøre, de gifte sig i alle Aldre og leve som Regel udmærket
godt sammen. Kærtegn sky de i andres Paasyn, Brud og Brud-
gom søge saa ubemærket som muligt hver for sig ud af Kirken.
Ægtefællerne ere i Livets forskellige Forhold hinanden gode
Venner og Hjælpere.
Børnene ere et stærkt Baand. De vokse op uden Ave i
ubunden Frihed, Straf kendes saa at sige ikke. Særlig Mødrene
elske deres Børn lidenskabeligt. Jeg fortalte en Gang en grøn-
landsk Moder, at Mødre i Danmark undertiden overlod deres
Børn til andre, hvortil hun indigneret svarede, at saa vare de
ikke bedre end Lodderne, der kastede deres Rogn i Stranden.
Fra den verdslige Administrations Side har der altid været
gjort grumme lidt for at værne de grønlandske Hjem, og Følgen
er da ogsaa, at den Dag i Dag er næsten hele Grønlands Be-
folkning en blandet Race og væsenligst ad illegitim Vej.
Nu er Interessen for Grønland oppe, Rigsdag og Regering
har allerede gjort et stort Skridt, men der maa mere til. Grøn-
lænderne maa naa til at administrere deres kommunale Forhold.