Atlanten - 01.01.1904, Blaðsíða 11

— 371 —
at indføre en forstandig Ordning, hvorved de Indfødte selv fik
Hovedindflydelsen paa deres Administration. Disse Overvejelser
faldt sammen med, at man ogsaa herhjemme fik Øjnene op for,
at man ikke burde udsuge Grønlænderne. Da var der et stort
aarligt Overskud, som man forstod, burde komme Grønlænderne
tilgode. Handelens normale Balance bør naturligvis være Nul.
Grønlænderne skal betale deres egne Samfundsudgifter, men intet
andet. Nu fandt man jo snart, at det simpleste vilde være at
forhøje Prisen paa de grønlandske Produkter, saa skulde Over-
skuddet nok formindskes. Men herimod protesterede Rink. Han
saa straks, hvad Betydning dette kunde have for hans Ynd-
lingsplan, og han siger saa: En saadan Forhøjelse af Produk-
ternes Pris kommer kun Producenterne tilgode, altsaa den vel-
havende Del af Befolkningen. Men lad disse velhavende afgive
Forhøjelsen som en Skat til Samfundet, og lad dette Beløb blive
anvendt til Fattighjælp og andre Ting og bestyret af Indfødte
selv. Det lykkedes ham jo ogsaa efterhaanden at faa Ørelyd.
Forhøjelsen, først en Fjerdedel, senere en Femtedel af Takstprisen,
blev dels straks anvendt, dels henlagt til Reservefonds. Denne
Skat udgør nu mellem 30 og 40,000 Kroner aarlig, og Fondene
beløbe sig til snart en halv Million. Disse Summer ere Basis
for det grønlandske Selvstyre. Man har Gang paa Gang fra
Direktoratets Side forsøgt at frakende Grønlænderne Ejendoms-
retten til disse Midler. Men det skal hævdes og er saa sikkert
som noget, at disse Penge ere Grønlændernes Ejendom. Der er
Beviser nok derfor, som Tiden nu forbyder mig at komme med.
Til at bestyre disse Beløb bleve Forstanderskaberne, der
saa tillige skulde have en vis Politi- og Domsmyndighed, ind-
rettede. I Sammensætningen ere Grønlænderne allevegne Flertallet.
Rinks oprindelige, i mange Henseender frisindede Plan er det
heller ikke trods allehaande Forsøg lykkedes at faa ud af Ver-
den. Man har saa foretrukket at indskrænke Forstanderskabernes
Virksomhed, at gøre dem til blotte Uddelere af Fattighjælp osv.
Men, som sagt, de ere tilstede endnu, og jeg tror, at de ere
levedygtige.
Vi have altsaa Midlerne til at administrere med og vi have
Forstanderskaberne til at administrere dem. For saa vidt er
alt godt.
Men nu kommer Ulykken. Der skulde jo være en Over-
instans over Forstanderskaberne i Grønland, og dertil valgte man